loading/hle�
(11) Blaðsíða 7 (11) Blaðsíða 7
7 Infin. standa (stå) syngva (sjttnga) sækja (soka) triia (tro) t>egja (tiga) bola (tala) f)ora (toras) ^ykkja (tycka) una (vara nojd) valda (orka) vara (vara) yrkja (dikta, gora) I’ræs. stcnd uni veid vari yrki JPraet. Ind stoS Præt. Konj. stcefra syng song synga sceki sdtta sætta trui tru&a tryéra >S‘ Dagfta Degcfa )oli Dolda Dylda Dori DorSa DyrSa Dykki Ddtta Deetta unda olla var^Sa vnda ylla veré'a orta (yrti) yrta Præt.Prat. stafrit sungit sott truat Dorat Ddtt unat valdit varot ortt 17. ^era(att vara), har i Præsens Ind. ek em, [Duert, hanner; ver erum (Dér erut, [)eir cru; Præs. Konj. sja (sé), ser, sé; sém, set, sé; Præt. Ind. var, vart, var; varum o. s. v. Præt. Konj. væra, værir o. s. v. Imper. ver. Præ*. Part. verandi. Præt. verit. Eiga (att iiga, hafva) har i Præs. Ind. a, att, a: eigum, o. s. v. Konj. eiga o. s. v. Præt. Ind. atta o. s. v. Konj. ætta. Part. Præs. eigandi Præt. åltr. På samma salt bojas: kncga och mega (att kunna). Kunna, (ck kann), initnu eller rnynd- u, (ek man el. muri), skulu eller skyldu (ek skal), fyurfa (ek [}«//), muna at minnas (ek man) och unna, att ålska (ek ami) hilda Præs. Ind. Sg. som de starka verbers Præt. Ind.: 2:dra Pers. på t och 5:dje Pers. utan r, men aro i alla andra personer och tempora regelmåssiga; detsamma ar också fbr- hållandet med. vita, at vela (ek veit), hvilket dock i Præt. Ind. heter: vissa. Substantivernas flexion, 18. 1. Den starka flexionen delas i 3 deklinationer. Den forstå hari (len. Sg. s,, den andra i (len. Sg. ar och intet omljud i Nom. Piur., den tredje har i Gen. Sg. ar, och omljud af i (når vokalen kan mot- taga detsamma) i Nora. PI., afvensom Mase. alllid får u i Acc. pi. — Många !:sta oek 2:dra deklinationens Suhst. hafva i stammen haft'ett -j- hvilket framtråder under Dekl. ån som ett -i-, i hela Sing. ooh Nom. och Acc. Piur., ån som -j- framfdr de ånde Iser, som horja med vokal. Åfvenså framtråder också ofta framfor de vokaliska åndei- serna elt v, som forut har varit i stammen. Se Parad. dreingr, songr, liirSir; epli, merki, sol; klyf, or och vciSi. 10. i :sta starka deklinationen. Sing. M a s c u li n a. Nora. konungr hriugr hir6ir dreingr songr Gen. konungs hrings hirois dreiugs seng*


Kort schema till Formlära i det isländska eller norröna språket

Ár
1847
Tungumál
Ýmis tungumál
Efnisorð
Blaðsíður
24