loading/hle�
(13) Blaðsíða 9 (13) Blaðsíða 9
9 og benævner dem med et dansk navn norske. Jeg veed, at det er eder vel bekjendt, at næsten alle de sagaer som ere skrevne paa skindböger, og fortælle om Nordens lande, ere forfattede i Island. Men nogle af dem ere saa slet skrevne, som f. ex. Fagrskinna, at vi meget vel kunne afstaae dem til Nordmændene og tilskrive dem disse. Fagrskinna tilligemed Olafs helga saga, er ogsaa en jammer- lig sammensætning efter velskrevne islandske sagaer. Vel kunne vi og tilegne Nordmændene flere skrifter som jeg vil opregne, og erindre eder om nogle steder i dem, som klarligen vise at de ere forfattede i Norge. Dette vil jeg heller antage, end at nogen uvidende islandsk dumrian har skrevet dem, thi denne vilde have indseet at han ikke kunde det, uden at skrive dem saaledes som vi nu have dem. Mun- ken opregner Nordmændenes skrifter; det er först og fremmest lovbögerne, dernæst Stjórn, Kongespeilet, Strengelegene, Fagrskinna, Barlaams og Josafats saga; ligeledes Alexanders saga. Nu vil jeg erindre eder om, at underlige skabninger have faaet munken til at troe, at Stjórn er skreven i Norge. Det vil jeg sige eder, at Alex- anders saga er oversat fra Iatin efter befaling af Brand, biskop paa Hólum, og skreven paa samme bog og Stjórn; det er en stor bog j folio, og helt igjennem skreven med samme haand, med undta- gelse af nogle blade, som senere ere tilföiede. Men Nordmændenes dumhed var saa stor, at de erklærede det for lögn som bogens for- fatter have skrevet om sit eget skrift; dette fortalte de, og munken troede det. Det kan bevises om de fleste sagaer, at de ere for- fattede i Island, men paa faae staaer det saa tydeligen skrevet som paa Stjórn. Ogsaa vil jeg erindre eder om det som især adskiller Nordmændenes skrifter fra^Islændernes; Islændernes stil er simpel og kraftfuld; de fleste af deres skrifter ere og ældre, og forfattede i vort Iands frihedsdage; stilen paa „Kongespeilet” og det jammerlige töi som man kalder (tStrengelege”, og flere smaaskrifter,)i viser at skrif- míns (1 [dr. sq ] Mbr. fol. 3 a). Jlá vcra, at einnhverr tímenntaðr íslendinga hafi ritat þctta seint á miðjum öldum: en þó er slíkr samsetningr Norðmönnum öllu líkari enn Islendingum. —. I konungs skuggsjá má finna marga þesskonar luti, ef menn leita í indice áútgáfu norðmanna, svá scm undir [(Kongen” ok víðar. *) Dettc maa læses i originalen, hvis man skal see den smaglöse stil tilfulde. I (lKougespeilet” kan man Ðnde mange saadanne ting, hvis man söger i regi- sterct til den norske udgave, som f. ex. under Art. Kongen, o. fl. st.


Brev til Islænderne om en munk i Norge

Ár
1849
Tungumál
Ýmis tungumál
Blaðsíður
24