loading/hle�
(15) Blaðsíða 11 (15) Blaðsíða 11
11 terne vare forfattede efter at kongedömmet havde underkuet folket og dets aand, det veed i ogsaa selv, at i Island leer man meget over mange af de sætninger som flndes i uKongespeilet”, og kalder i dem for spög (topskruede” (svulstige), nogle kalde dem smaglöse; alle sige at de ere slet skrevne. Paa Einar þambarskælvers og Erling Skjalgssöns dage vilde Nordmændene aldrig have skrevet saadan en bog; men da forfattede Islænderne sine böger, thi Nordmændene skreve ingen ting uden love og jordregistre, som man ikke kan regne iblandt de böger som man anförer naar man bedömmer sprogets skjönhed og kraft. Nu vil jeg opregne de mærkværdigste trykte böger, som ere forfattede paa Island. 1) Landuámabók, 2) Forn- manna sögur, 3) Heimskringla Snorra Sturlusonar, 4) Egils saga, 5) Njála, 6) Laxdæla, 7) Eyrbyggja, 8) Grettis saga, 9) Gunnlaugs saga ormstungu, 10) Haröar saga Grímkelssonar, 11) Hungrvaka, 12) Orkneyinga saga, 13) Sturlunga saga, 14) Svarfdæla saga, 15) Valla Ljóts saga, 16) alle de sagaer som kaldes (1nordiske oldskrifter”, og ere udgivne af ((nordisk Iiteratur samfund”, 17) Edda Snorra Stur- lusonar, 18) den samling som kaldes Fornaldar sögur norbrlandat 19) Grágát og endnu mange flere som det vilde blive for langt at opregne, thi saadant har hjemme i Islands literaturhistorie. Een bog er det, som munken paa pag. 43. siger at en islandsk mand har skrevet i Norge, det er fortælling om Nicolas erkebiskop. Denne bog kjender jeg ikke, men det vilde jeg gjerne, at i gav den til Nord- mændene, thi iblandt de faae ord som munken anförer, er en stor bommert, som en Islænder vist ikke har gjort; det er mustela er vér Norbmenn kalla hreysikött; det kalder munken í(Röskat”; og er det uvist hvad sprog det‘Jer. Nu har jeg erindret eder om at næsten alle sagaer ere skrevne paa Island; munken siger hellerikke, at in- gen er skreven der, men han kan ikke lide at ordet íslenzkt exi- sterer i vort sprog; strax efterat Nordmændene vare komne til Is- land og de havde nedsat sig der, vare de blevne til Islændere, og ophörte med at være Nordmænd. Efter munkens mening har Nord- mændene ikke havt nogen ret til at benævne de lande som de op- dagede, anderledes end Norge, da han vil kalde islandske ting nor- ske; thi ingen falder paa at benævne sine ting med et andet lands- navn end det lands som de födes i og beboe. Det er vist, at Ame-


Brev til Islænderne om en munk i Norge

Ár
1849
Tungumál
Ýmis tungumál
Blaðsíður
24