loading/hle�
(17) Blaðsíða 13 (17) Blaðsíða 13
rikanernes talesprog er anierikansk, og alle deres ting, men deres skriftsprog er engelsk, skjöndt af gandske andre grunde end Nord- mændenes skriftsprog er dansk. Endvidere fremkommer munken med dumme sætninger, som slet ikke vedkomme den sag han taler om, saasom hans raaben om det, at Barthelemys indbyggere tale ikke et barthelemisk sprog, hvoraf man kan slutte, at munken kjen- der ikke til de ting som han taler om, thi negerne der tale indiansk sprog og de svenske tale svensk sprog. De förnævnte höre til en stor folkestamme, og dog kunde det være at man kunde bevise at de talte i barthelemisk sprog; de sidste ere svenske mænd, som ikke have i sinde at oprette et selvstændigt rige paa Barthelemy, men derimod elske deres svenske sprog; og dog kunde det hænde sig, at man vilde kunne bevise at et barthelemisk sprog existerede paa Barthe- lemi; alle mennesker med sund fornuft vide det, at folkenes sprog dannes og forandres strax efterat man har nedsat sig langt borte fra hovedlandet enten de ere i selskab med dem som tale et fremmed sprog eller ikke. Munken er ogsaa frygtelig bange for at islandsk og norsk sprog kaldes oldnordisk, thi han frygter for at de danske da vil faae noget af hans böger. Men han hader Dansken endnu meer end selve Worsaae. Etsteds har han manglet ord, og lavet et svensk miskmask, som kaldes Norrönasproget; det er ikke et dansk ord, thi sprogets natur taaler ikke saadan en ordform, som ik'ke kan undvære articlen. Men han veed ikke, at Islænderne ansaae det for unödvendigt at tale om islandsk sprog, da de skreve deres böger; ingen tvivlede om at de vare forfatterne; folkenes tankervare anderledes end nu; da fölte man Iangt bedre det aandelige baand som bör være imellem os alle, da vare folkene ikke begyndte med at isolere sig med ensidighed, som nu; da taltes det samme sprog i Norge, Danraark og Island; disse tre lande dannede det egentlige Scandinavien; og alligevel er munken saa taabelig og troe det, at man i selve de nordiske lande skulde skjelne imellem sprogene med forskjellige navne, da den nor- diske aand flammede lige skjönt over hvert individ. De krige som de danske förle med Nordmændene, ere i sit slags ligesom naar borgere stride med hinanden indbyrdes. Saadanne krige styrke,


Brev til Islænderne om en munk i Norge

Ár
1849
Tungumál
Ýmis tungumál
Blaðsíður
24