7 egen Tegning seer, at ikke saa ganske faa, “navnlig henimod den formodede Indskrifts Slutning” (W. Pag. 26), fortsættes paa den anden Side af Længdesprækkerne eller Tvær- ridserne, de nilssonske “fine Sprækker.” Men dette strider aabenbart imod alle Trap- ganges naturlige Beskaffenhed, saa at denne Trapgang, om den end ikke er kunstig, saa dog altid vil blive unaturlig. Naar Herr J. J. A. Worsaae i sin Piece Pag. 32 hertil svarer, “at enhver Trapgang har sine eiendommclige Forhold”, hvoraf man ved dens “Undersøgelse reltest maa lade sig bestemme”, saa seer man, at det er et af hans Livargumenter, da han i Tillæget til bemeldte Piece Pag. 12 gjentager det, men det maa have nogle skjulte Dyder det Argument, thi paa Overfladen ere de idetmindsté ikke; eller hvoraf skal man i Naturundersogelser lade sig bestemme? gjelder det ikke om at finde det Almindelige i det Enkelte? gjelder det ikke, saavel i Plantelæren som i Mine- ralogien, om, ved Betragtningen af det enkelte Individuum at finde, til hvilket System, hvilken Række af eensartede Phænomener det horer? og hvorpaa grunder denne Sub- sumtion af det Enkelte under det Almindelige sig, uden netop derpaa, at man hos det enkelte Individuum, det særskilte Exemplar, har fundet de almindelige Kjendemærker, som berettige til at henfore det til denne eller denne Deel af det hele System; hvoraf lader man sig altsaa bestemme ved den enkelte Plantes Undersøgelse? al det Alminde- lige; hvoraf ved en Trapgangs Undersøgelse? af det Almindelige. Det er det Almin- delige i den, som berettiger til at kalde den en Trapgang, men finder man ved Siden af de væsentlige Egenskaber andre, som ikke hore Trappen til, ja endogsaa stride imod Trappens Natur, som ifolge Forchhammer Tilfældet er med Runamotrapgangen, saa er det vel en Eiendommelighed ved Trapgangen, hvoraf man i Forklariugen af dens Streger, men ikke af dens Natur som Trapgang, bor lade sig bestemme, thi da slutter man, skjondt lige imod Herr W., dog ganske rigtig, at de paa Trapgangen sig befin- dende Streger, saasom de ikke besidde de Egenskaber, som udfordres til at være natur- lige, derfor maa være kunstige. Hertil kommer, at flere kyndige Oldgranskere, som have været paa Stedet, hvoriblandt een, der ved sine Reiser gjennem hele Europa har havt Leiiighed til at gjore sig hekjendt med en Mængde forskjellige Slags Indskrifter, nemlig den lærde Irlænder Major Beamish, der vel kan taale Sammenligning med den vandrende Arendt, til flere i sin Tid har erklæret, at der ingen Tvivl kunde være om, at jo Cha- raktererne paa Runamo vare kunstige. Herved bliver det i hoi Grad sandsynligt, at idet— mindste nogle af Runamotrapgangens Streger ere kunstige, men at Forchhammer i Bestem- melsen af en eller anden af disse Linier kan have feilet, indrammer han selv, idet baade en kunslig Linie i Afbildningen kunde være udeladt, og en naturlig urigtig være sluppen ind med. Saavidt det Mineralogiske i Sagen. Om Afbildningerne kan En, der ikke selv har været paa Stedet, ikke have nogen afgjort Mening, dog er der en stærk Formodning for, at *

(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða 1
(6) Blaðsíða 2
(7) Blaðsíða 3
(8) Blaðsíða 4
(9) Blaðsíða 5
(10) Blaðsíða 6
(11) Blaðsíða 7
(12) Blaðsíða 8
(13) Blaðsíða 9
(14) Blaðsíða 10
(15) Blaðsíða 11
(16) Blaðsíða 12
(17) Saurblað
(18) Saurblað
(19) Band
(20) Band
(21) Kjölur
(22) Framsnið
(23) Kvarði
(24) Litaspjald