Island den 5te Marts Jfeg kan ikke sige hvor jeg biev overrasket ved at faae Pir. Worsaaes V;rrk om ‘•Runamo og Rravallaslaget’’ her op i Vinter; min Overraskelse gik over til Grublen, min Grublen blev ti! Ord, og dette Ord sender jeg ove" salten So. Vel kunde det synes at det allerede var at komme post festum med et Ord i denne Sag, tbi nnar Postskibet kommer til Kjobenhavn, er hele dette Sporgsmaal maaskee dodt og begravet; men vi Folk her paa Island ere nu engang i den uheldige Omstændighed, ikke som Kjobenhav- nerne at kunne fdige Tiden- i Hælene, eller selv undertiden komme den i Forkjobet, som disse kunne. Men et godt Ord post festum er snart saa godt som et slet Ord ante festum, og derfor kommer det beskedent, som det sig sommer en gammel Mand, tbi nu er den Tid kommet, da alle Ordsprog maa vendes, som gamle Kjoler og Kaaber. Det er i mange Henseender beklageligt, at et Land med Danmarks Videnskabe- lighed ikke skal eje eet eneste kritisk Tidsskrift i storre Maalestok end de faa, som kun beskjæftige sig med særegne Videnskabsfag. Denne Mangel bliver især folelig, naar en ny Green af Videnskaben er i sin Opkomst, tbi da er en Mediator, som lærde Folk kalde det, meget nodvendigere, end naar den mere eller mindre er gaaet over i den almindelige Dannelse og Publicum saaledes dog i det mindste har nogle faste Holdépuncter at slutte sig til. Foleligst bliver dog denne Trang, naar man seer alt hvad der hedder Kritik priisgivet Bladene, hvis store Udbredelse ofte ikke bidrager lidet til Forplanteisen af falske Anskuelser og overlladiske Raisonnements. Et slaaende Exempel herpaa have vi i ■Berlingske Tidendes Anmeldelse af Herr Worsaaes Piece “Runamo og Bravaliaslaget.’- Vi see det samme Blad, som, da Finn Magnusens Værk udkom og hans Læsning af Runamo-Indskriften blev bekjendt, brod ud i de voldsomste Lovtaler, som næsten for- loftede sig paa Sjogréns Bog om det samme Vank, det samme Blad see vi nu, under samme Redakteur, pludselig sadle om og anbefale DTIr. Magnusen og Forchhammer hurtigst mulig Kryber) til Korset, det fordrer, at to beromte og hver i sit Fag udmærkede Videnskabsmænd skulde uden videre give sig paa Naade og Unaade paa en Tredjemands, Herr J. J. A. Worsaaes Ord, som udentvivl er en stor Virtuos i Hoiroderiet, men hverken lader til at være Mineralog eller Runolog. For rnig har det altid havt Interesse at sysle med Indskrifter, Runer og saadanne Gjenstande, og jeg gjor mig derfor Glæde af at vise <4

(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða 1
(6) Blaðsíða 2
(7) Blaðsíða 3
(8) Blaðsíða 4
(9) Blaðsíða 5
(10) Blaðsíða 6
(11) Blaðsíða 7
(12) Blaðsíða 8
(13) Blaðsíða 9
(14) Blaðsíða 10
(15) Blaðsíða 11
(16) Blaðsíða 12
(17) Saurblað
(18) Saurblað
(19) Band
(20) Band
(21) Kjölur
(22) Framsnið
(23) Kvarði
(24) Litaspjald