o Men ved Siden af denne Form stode vi her, ligesom i det forst omtalte Tilfælde, paa Former med k og g tillagte, i den tydelige Hensigt at danne Causalia eller Factiva. * Her kan der atter være Sporgsmaal, om k og <7 blot ere Hærdelser af det beslægtede blodere j, hvilket jeg er mest tilboielig til at antage, eller om Oprindelsen paa anden Maade bor forklares. ** Jeg vil derfor anfore en Conjectur, som er falden mig ind. Det er i Sanskrit ligesom i flere yngre Dialecter Skik at udtrykke det factive Begreb i mangfoldige Tilfælde, ved, efter Navnet paa den Gjenstand, den Handling, eller det Product, hvis Frem- bringelse skal betegnes, at stille Verbet 37, kr (Inf. kartuni), at gjore, i Ilindustani , karnå, i Bengali , karan, af samme Betydning. Dette Ord er i Oldnorsk gaaet over, under Formen gera. Nu har jeg tænkt mig Muligheden af, at hiin Endelse, ga eller ka, kunde være en Forkortelse af dette Verbum, som i deslige Tilfælde udforte samme Function i Oldnorsk, som den tilsvarende i hine Sprog. Man sammenlige bliåka, formilde, egentlig gjore blid, rymka, f udvide, blomga, bringe til at blomstre, friofga, frugtbar- gjore, soga, odsle, med 37—37 f aritkr, at saare, af , arus, Saar, fTjrpp, lagiikr, at gjore let, af , lagu, let, eller i Bengali: jrpTT , gjanta kar an, at gjore be- kjendt, éJT?rr , karan, at berolige (holde Styr paa?), 3-51- 377-rr , dub karan, at dukke O. S. V. Af det Anforte formener jeg, man er berettiget til at slutte, at vort Oldsprog i en forhistorisk Tid har vidst med Noiagtighed at skjelne mellem Brugen af de omtalte Suf- fixer, der forst kunne ansees at være forvexlede, da Bevidstheden om deres Hensigt be- gyndte at tabe sig. Hvilken Function ethvert Suffixum oprindeligen har havt, er vekpu vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at afgjore. Men, tor man gjore nogen Slutning derfra, at den storste Masse af Causalia og Factiva ender paa ja, saa maa man antage, at j op- rindelig har havt denne Function, og forst lidt efter lidt i enkelte Tilfælde er bleven hærdet til g eller k; og at paa den anden Side g oprindelig har tjent til Udtryk for det neutral- passive Begreb, undertiden hærdet til k og enkelte Gange blodgjort til j ff. Til hvilken Grad af Uklarhed Begreberne i denne Henseende ere sunkne, sees deraf, at Ord som * Sml. Suffixet i navigare, falig ar e, lævigare, li- qvare (af rrlT, li, at smelte) o. s. V. ** Bopp antager at det causalc j kommer af Ver- bet f , i, at bede, at onske. f Dette Ord, sammenlignet med den blodere Form rymja, at rydde, gjore Plads, viser, hvorledes man har benyttet nærbeslægtede Former til at distingvere. ff I Zeitschr. f. d. K. d. Morgeni. B. 6. S. 444 yttrer Prof. Lassen, om to i en oldmedisk Ind- skrift forekommende Ord: quSija og quSika, at det fiirste er activt og det andet passivt (ex- struxi og exstructum est). 1 *

(1) Front Board
(2) Front Board
(3) Front Flyleaf
(4) Front Flyleaf
(5) Page [1]
(6) Page [2]
(7) Page I
(8) Page II
(9) Page III
(10) Page IV
(11) Page 1
(12) Page 2
(13) Page 3
(14) Page 4
(15) Page 5
(16) Page 6
(17) Page 7
(18) Page 8
(19) Page 9
(20) Page 10
(21) Page 11
(22) Page 12
(23) Page 13
(24) Page 14
(25) Page 15
(26) Page 16
(27) Page 17
(28) Page 18
(29) Page 19
(30) Page 20
(31) Page 21
(32) Page 22
(33) Page 23
(34) Page 24
(35) Page 25
(36) Page 26
(37) Page 27
(38) Page 28
(39) Page 29
(40) Page 30
(41) Page 31
(42) Page 32
(43) Page 33
(44) Page 34
(45) Rear Flyleaf
(46) Rear Flyleaf
(47) Rear Board
(48) Rear Board
(49) Spine
(50) Fore Edge
(51) Scale
(52) Color Palette