(19) Page 9
9
Det forekommer mig derfor rimeligt, at flere oldnorske Verbalstammer paa fa og
pa ere dannede ved Sammensætning med Verbet få, der i Form og Betydning svarer til
de nysnævnte indiske. *
Endelsen #«•
Nogle Verba med denne Endelse betegne Freqventativa; f. Ex. bifsa, at ryste,
skumple, bofsa, at bjæffe, dvalsa, at nole, flaksast, svæve i Luften, glyssa, at gnistre,
glosa, at polere, gussa, snaildre, gatsa, bifalde gjentagne Gange, o. s. v. Her tor Bi-
betydningen have sin Oprindelse af et Hjælpeverbum, svarende til Sanskrit , is, at gjbrc
noget ofte; andre derimod betegne Desiderativa, hvilke ogsaa i Sanskrit liave deres
Kjendernærke i Suffixet s. ** Denne Betydning ligger aabenbare i Ord, som heilsa, (buske
Held), hilse; frjalsa, (onske fri), frelse ; blessa f for blidsa, onske Gudernes Blidhed'),
velsigne-, glepsa, med Begjærliglied at snappe efter noget med Munden-, hrammsa, rive
til sig med Begjærliglied; hrifsa, id.; solsa, sluge med Begjærliglied. Den freqventative
Betydning udgaaer derhos med Lethed fra den desiderative. Det er mærkeligt, at dette
Suffix i Oldnorsk fornemmelig synes at have været brugt til at betegne Lyst eller Iver for
noget Uædelt. Exempler være, foruden de fleste anfbrte, flanksast, vise Kjærtegn paa
en næsvis Maade; flytsa, skoggerlee; glensa, skjemte paa en letfærdig Maade; hveptsa,
anfalde med Skjeldsord; kafsast, opirre Een; kallsa, bespotte; peksa, kives; reiksa,
komme stolt anstigende; snefsa, behandle med Foragt; sloltsa, være stolt af; strunsa,
bedrage; tafsa, pludre; o. s. v.
Fordobling af Endeconsonanten.
Sproget har mange Verber, hvori Endeconsonanten er fordoblet, som oftest ved
V
Assimilation enten af et Suffixum med den foregaaende Rodconsonant eller af denne med
* Skulde de lat. Verba: crispo, culpo, og flere
kunne forklares paa lignende Maade? Det fiir-
ste synes beslægtet med krusa, det andet med
skullda.
** I Sanskrit dannes Desiderativerne i Regelen
ved at sætte Stavelsen , if til Roden;
denne Stavelse synes at have sin Oprindelse af
* * — , ,
Verbet , IS fpræs. , iccati), at
onske. Sandsynligheden heraf bestyrkes ved at
see hen til det Bengalske og Hindustanske, som
danne sine Dcsiderativer ved at sætte det til-
svarende Verbum sTT , cd, cåhnå at onske,
efter ethvert andet Vcrbum’s Particip, uden
Sammensmeltning.
2
(1) Front Board
(2) Front Board
(3) Front Flyleaf
(4) Front Flyleaf
(5) Page [1]
(6) Page [2]
(7) Page I
(8) Page II
(9) Page III
(10) Page IV
(11) Page 1
(12) Page 2
(13) Page 3
(14) Page 4
(15) Page 5
(16) Page 6
(17) Page 7
(18) Page 8
(19) Page 9
(20) Page 10
(21) Page 11
(22) Page 12
(23) Page 13
(24) Page 14
(25) Page 15
(26) Page 16
(27) Page 17
(28) Page 18
(29) Page 19
(30) Page 20
(31) Page 21
(32) Page 22
(33) Page 23
(34) Page 24
(35) Page 25
(36) Page 26
(37) Page 27
(38) Page 28
(39) Page 29
(40) Page 30
(41) Page 31
(42) Page 32
(43) Page 33
(44) Page 34
(45) Rear Flyleaf
(46) Rear Flyleaf
(47) Rear Board
(48) Rear Board
(49) Spine
(50) Fore Edge
(51) Scale
(52) Color Palette
(2) Front Board
(3) Front Flyleaf
(4) Front Flyleaf
(5) Page [1]
(6) Page [2]
(7) Page I
(8) Page II
(9) Page III
(10) Page IV
(11) Page 1
(12) Page 2
(13) Page 3
(14) Page 4
(15) Page 5
(16) Page 6
(17) Page 7
(18) Page 8
(19) Page 9
(20) Page 10
(21) Page 11
(22) Page 12
(23) Page 13
(24) Page 14
(25) Page 15
(26) Page 16
(27) Page 17
(28) Page 18
(29) Page 19
(30) Page 20
(31) Page 21
(32) Page 22
(33) Page 23
(34) Page 24
(35) Page 25
(36) Page 26
(37) Page 27
(38) Page 28
(39) Page 29
(40) Page 30
(41) Page 31
(42) Page 32
(43) Page 33
(44) Page 34
(45) Rear Flyleaf
(46) Rear Flyleaf
(47) Rear Board
(48) Rear Board
(49) Spine
(50) Fore Edge
(51) Scale
(52) Color Palette