(27) Page 17
i7
Grændsen mellem de Ord, som bruge Bindevocal og dem, som ikke bruge den, er
ikke i noget af Sprogene skarpt betegnet, men der forekommer i begge adskillige, hvori
snart saadan Yocal bruges, snart udelades, f. Ex. srfifTFr, sakita eller ^; sakta, af
TOI7 , sak, at formaae, føfird , klisita eller frgrj, klista af •nuyr hiis, at plages qjrxTT
pavita, eller cnr, puta, af q-, pu, at rense $ og i Oldnorsk: vakidr og vaktr af vekja, at
vække, hulidr og huldr af hylja, at skjule, ft ådr og ftegidr af ftiggja, at modtage, o. s. v.
2) ved Bogstavet n.
Sanskrit: Oldnorsk:
fgTT vigna af fer , *%, (,t forvirre, drepinn af drepa, at dræbe.
jSTTj-, rugna — , rug, at bryde. gefinn — gefa, at give.
I Sanskrit bruges her ingen Bindevocal, og i Oldnorsk falder den under Flexionen
bort i flere Casus f. Ex. Dat. Sing. gefni, Gen. Piur. gefna.
Valget mellem Brugen af t tå) og n afhænger i Sanskrit af Rodens Endelse, i det
hiint er det almindelige Suffix, medens n i Regelen kun bruges i Verba, hvis Rod ender
paa g, c g, d, j, r og rv. I Oldnorsk bruges n i den forste Conjugation o: de Verba,
som danne Modi og Tempora ved Vocalforandring, t i den anden Conjugation o: de Verba,
som danne Modi eg Tempora ved Suffixer. Grændsen er imidlertid ikke i noget af Spro-
gene skarp; men de have begge flere Verber, som vilkaarligen danne Part. Præt. Pass.
enten med t eller n, f. Ex.:
Sanskrit:
ejjjt grdta, eller etjot , grdna, af ett ,
A A A
at lugte-,
qTjfj-, våta, eller sn'R , våna, af gpi, »«•
at blæsc$
jrfcT , dita, eller , dina, af fx, di,
at ødelægges
érfcr, svedita eller fxqvx, srinna, af
fxgs , svid, at svede;
Oldnorsk:
ludr og luinn, af lyja, at gjore træt-,
valdr eller valinn af velja, at vælge-,
vaktr eller vakinn, af vekja, at vækkes
kudr ell. kunnr, af kunna, kjende.
Rodvocalen bliver i begge Sprog deels uforandret, deels forandret. I Oldnorsk
bliver saaledes a enten a eller e eller o eller w;** i bliver ei; u bliver o; det lange å
* Denne Form med Bindevocalcn i forekommer
ofte i meget gamle Haandskriftcr, hvorimod den
senere forsvinder. Munch <fc Unger: Norriina-
sprogets Grammatik S. 29
** Foran k og g bliver a til c som ekinn af aka,
at kjore, dreginn af draga, at drage; men
Overgangen er her ofte motiveret af den sår-
egne Udtale af k og g, og uafhængig af Mo-
(1) Front Board
(2) Front Board
(3) Front Flyleaf
(4) Front Flyleaf
(5) Page [1]
(6) Page [2]
(7) Page I
(8) Page II
(9) Page III
(10) Page IV
(11) Page 1
(12) Page 2
(13) Page 3
(14) Page 4
(15) Page 5
(16) Page 6
(17) Page 7
(18) Page 8
(19) Page 9
(20) Page 10
(21) Page 11
(22) Page 12
(23) Page 13
(24) Page 14
(25) Page 15
(26) Page 16
(27) Page 17
(28) Page 18
(29) Page 19
(30) Page 20
(31) Page 21
(32) Page 22
(33) Page 23
(34) Page 24
(35) Page 25
(36) Page 26
(37) Page 27
(38) Page 28
(39) Page 29
(40) Page 30
(41) Page 31
(42) Page 32
(43) Page 33
(44) Page 34
(45) Rear Flyleaf
(46) Rear Flyleaf
(47) Rear Board
(48) Rear Board
(49) Spine
(50) Fore Edge
(51) Scale
(52) Color Palette
(2) Front Board
(3) Front Flyleaf
(4) Front Flyleaf
(5) Page [1]
(6) Page [2]
(7) Page I
(8) Page II
(9) Page III
(10) Page IV
(11) Page 1
(12) Page 2
(13) Page 3
(14) Page 4
(15) Page 5
(16) Page 6
(17) Page 7
(18) Page 8
(19) Page 9
(20) Page 10
(21) Page 11
(22) Page 12
(23) Page 13
(24) Page 14
(25) Page 15
(26) Page 16
(27) Page 17
(28) Page 18
(29) Page 19
(30) Page 20
(31) Page 21
(32) Page 22
(33) Page 23
(34) Page 24
(35) Page 25
(36) Page 26
(37) Page 27
(38) Page 28
(39) Page 29
(40) Page 30
(41) Page 31
(42) Page 32
(43) Page 33
(44) Page 34
(45) Rear Flyleaf
(46) Rear Flyleaf
(47) Rear Board
(48) Rear Board
(49) Spine
(50) Fore Edge
(51) Scale
(52) Color Palette