20 dræpr, som gjerne maa dræbes, af drepa, fært-, som kan befares, af fara, aud - fynn, som let findes, — firma, neytt, som kan nydes, af njota. I folgende Ord viser sig derhos en *-Lyd i Enden, som leder paa Formodning om, at samme oprindelig har liort til Formen i Oldn. ligesom tx , j, i Sanskrit: o-mæl-i, hvad man ikke maa tale om, af mæla, tale; o-qvæd-i, idem, af qveda, sige * sml. sjefq-, a-vad-ja, improper to be saul, blamable, af q>- , vad, to speak. I begge Sprog forekomme Formerne ogsaa af Verba neutra. f. Ex.: iTirPT, tråipja af =jq- , trap, to be modestc, to be ashamed , itja, af -r, to go. og i Oldnorsk: fleygr, som han flyve, af fljuga. al-gengr, som almindelig gaacr, af ganga. Der gives endog nogle, som have liaade activ og passiv Betydning, som gyldr, som kan betale eller gives til Betaling. Particip. Futur. Activ. Dette dannes i Sanskr. som Fut. II. i Indic., ved Tillæg af Stavelsen rq-, sja eller cq-, s ja, f. Ex. tqfcqq- , srosjat, som skal hore, af q s sru, at hore-, q-nq^ , gesjat, som skal scire, af fq ; gi, at seire, &c. Hertil synes oldn. Adjectiver paa sk at slutte sig, saasom de ofte betegne en Egenskab, der tildeels beroer paa Yillien, og hvoraf man venter Yttringer i Fremtiden f. Ex. gleymskr, uagtsom, glemsom, af gleyma, glemme; lymskr, lumsk (som gjerne vil skjule), af luina, gjemme, skjule; mælskr, veltalende, af mæla, talej naskr, flink, ferm, af hid, at kunne-, spotskr af spotta, spotte. Hertil slutte sig igjen Substantiver som: hvinska, Tyvagtighed-, gædska, Godhed -, kænska, venlig Klogskab -, viska, Fiisdom. o.s.v. Disse Ord ere rigtignok Substantiver, og da en Mængde saadanne i Oldn. ende paa i, uden saadan Betydning, som her er Tale om, kunde maaskee Sammenligningen synes mindre pas- sende; men det er den særegne Betydning, som har vakt min Formodning om nogen Sam- menhæng imellem disse og de oven omtalte Participier, saameget mere som ogsaa i S. ad- skillige Substantiver dannes ved det samme Suffix, som Part. Fut. Pass. f. Ex. S-TFq-, tirtja, livclihood, af *T - dr. to nonrish, sml. fordi, Næring, Livets Ophold; fct*J I , vidjd, know- ledge, af Tqf. , vid, to know, sml. tnti, et Sted, hvorfra noget kan sees, o. s. v. Da derhos disse Subst. for Sanskr. Sprogets Ved- kommende af Grammatikerne erkjendes for at henhore under samme Ordform, som hine, ligger den Sandsynlighed nær, at i det mindste adskillige Nomina med Endelsen i ogsaa i Oldn. skrive sig fra en med ovennævnte Adjectiver fælles Oprin- delse. Man sammenligne adili, den som kan eller bor stige Erstatning eller Iltevn i en Drabssag.

(1) Front Board
(2) Front Board
(3) Front Flyleaf
(4) Front Flyleaf
(5) Page [1]
(6) Page [2]
(7) Page I
(8) Page II
(9) Page III
(10) Page IV
(11) Page 1
(12) Page 2
(13) Page 3
(14) Page 4
(15) Page 5
(16) Page 6
(17) Page 7
(18) Page 8
(19) Page 9
(20) Page 10
(21) Page 11
(22) Page 12
(23) Page 13
(24) Page 14
(25) Page 15
(26) Page 16
(27) Page 17
(28) Page 18
(29) Page 19
(30) Page 20
(31) Page 21
(32) Page 22
(33) Page 23
(34) Page 24
(35) Page 25
(36) Page 26
(37) Page 27
(38) Page 28
(39) Page 29
(40) Page 30
(41) Page 31
(42) Page 32
(43) Page 33
(44) Page 34
(45) Rear Flyleaf
(46) Rear Flyleaf
(47) Rear Board
(48) Rear Board
(49) Spine
(50) Fore Edge
(51) Scale
(52) Color Palette