22 Imperfectum. Medens Sanskr. har tre Former for at betegne Fortiden, har Oldn. blot een, hvad Betydningen angaaer, (eller to, naar alene Formen betragtes), nemlig Imperfectum, der i sin ældste Form er analog med Perf. i Sanskr. og har sit Kjendemærke i Forandring af Rodvocalen, oftest tillige i Singularis en Forlængelse, som i Pluralis ved Suffixernes Vægt bortfalder. Overgangene ere saaledes i den af Munch og Unger fremstillede Orden: Oldnorsk: Sanskrit: Infin. Præt. Imperf. Sing. Pr. Piur. 1. e (ja, i, y, o) - 2. e (i, o) 3. a O, eyj - 4. i 3. jo, ju Qij - at^oj - u* a d 6 -6 ei - i au (o) - u 6. ei, d, a é - é 7. au, (y, u,o)~ 6 - 6 (o) Exempler være: Rod. Infinitiv. Imperf. Sing. Piur. 1. kran - brenna, brænde -bram - brunnum 2. sat - sit ja, 3. gal - gala, 4. bit - bita, sidde - sat - satum** synye - g ål - golum bide - beit - bitum Inf. Præt. Sing. a a a å d (af af) - au e(afi) - e o (afuj - au ø(afw) - 0 e(aff) - dj o (afuj - åv Rod. Infinitiv. cpj , band’ - banddum binde, HT; 5 sad - sattum, sidde 7T 5 gai - gdtum, synye f bid - Bettum, bryde Pr. Piur. a O) uden Vocalfor- e længelse i Sing. i i uv. u eCaj,ji,jaj u. Perf. Sing. Piur. babanda - baban- d'ima, sasåda - sédima,d- gagau - gagima, bibeda - bib klima * Formedelst Indvirkning af Personalendelsen er her « for a. ** Bopp har i sin v. Gram. S. 849 godtgjort, at de gotiske Verba, som i Præs. have i men i Præt. a, oprindelig maa have havt a ogsaa i Præs. Det samme maa have været Tilfælde i Oldnorsk. -j- At Piur. beholder lang Vocal her, forklarer Bopp (v. Gram. S. 846 flg.) ved en Contraction for sasadima, hvoraf forst er kommen sa-adi- ma, sådima, sédima. Rigtigheden heraf, bliver klar, naar man bemærker Sprogets store Til— boielighed til Elision af en enkelt Consonant imellem to Yocaler i senere Tider. Hvad Prakrit angaaer, yttrer Lassen herom i sin Instit. lingv. pracr. p. 201: Consonantes mediales singulæ hæ cR, n, ST, STi FT, R, H-, ST, et sc- mivocales <T, cf, pro arbitrio elidi possunt vel retineri. Man sammenligne hermed vore Almuesdialecter, hvori jævnligen hores tat for taget, lat for ladet, git for givet, endog sa for sagde, la for lagde.

(1) Front Board
(2) Front Board
(3) Front Flyleaf
(4) Front Flyleaf
(5) Page [1]
(6) Page [2]
(7) Page I
(8) Page II
(9) Page III
(10) Page IV
(11) Page 1
(12) Page 2
(13) Page 3
(14) Page 4
(15) Page 5
(16) Page 6
(17) Page 7
(18) Page 8
(19) Page 9
(20) Page 10
(21) Page 11
(22) Page 12
(23) Page 13
(24) Page 14
(25) Page 15
(26) Page 16
(27) Page 17
(28) Page 18
(29) Page 19
(30) Page 20
(31) Page 21
(32) Page 22
(33) Page 23
(34) Page 24
(35) Page 25
(36) Page 26
(37) Page 27
(38) Page 28
(39) Page 29
(40) Page 30
(41) Page 31
(42) Page 32
(43) Page 33
(44) Page 34
(45) Rear Flyleaf
(46) Rear Flyleaf
(47) Rear Board
(48) Rear Board
(49) Spine
(50) Fore Edge
(51) Scale
(52) Color Palette