loading/hleð
(35) Blaðsíða 25 (35) Blaðsíða 25
2o norsk er dette Imperf. ligt Part. Præt. blot med Tilsætning af Personalendelser; ja i Cau- salverba falder Causalbetegneren j bort i Oldnorsk, hvilket ogsaa tyder paa fælles Oprin- delse, f. Ex.: af lykja, lukke Part. Præt. lukt Imperf. lukla, leggja, Ifcgge — lagt — lagda, rymja, rydde — rumt — rumda, o. s. v. * Det er derhos baade oplysende og interessant at bemærke, hvorledes det Bengal- ske her har vidst at benytte tre Former af samme Oprindelse til at betegne tre Modifica- tioner af Fortidsbegrebet. Det har nemlig, efter Carey’s Terminologie, et second Aorist paa - ita, et Imperfect paa - ila, og et Perfect paa ia, med Tilfoielse af Personalendelser ved de to forste og af Hjælpeverbet, at være, ved det tredie. Den oprindelige Identitet af disse tre Former bliver klar, naar man hermed sammenholder Overgangen af den op- rindelige Sanskritdannelse, - ita, i Prakrit deels til - ida, ida og ila, deels med Udeladelse af Consonanten til ia. ** b. Ved Siden af anforte Forklaringsmaade, som Bopp antog blot for Singularets Vedkommende, fremsatte ban den Mening, at Pluralis dannedes ved Tilsætning af et Verbum, svarende til det tydske, tliun, og, siden Grimm har paaviist et saadant Verbum i Gotisk, nemlig didan, har Bopp aldeles forkastet den anforte Forklaringsmaade, og vil ikke engang, med Grimm, erkjende noget Fælledsskab mellem Præt. Part. og Imper., men tænker sig dette baade i Sing. og Piur. dannet ved Sammensmeltning med nysnævnte Hjælpeverbum. Hans Grunde ere folgende.-f kaldede; orha, — arket og orkede, (formanede). Endog i Reflexivcrne viser Identiteten sig, f. Ex. syntest baade Part. Præt. og Imperf. * I Sanskrit omskrives Perf. i Causalia Ted et causalt Nornen og et IIjætpcvcrbum. *» SmI. Lassen 1. c. p. 363, hvor han tillige sam- menligner de slaviske Participier paa l, der og- saa tjene til at danne Præterita. Ilan bemær- ker derhos paa flere Steder, som p. 205, 216, 395, at d, r og l hyppigen ombyttes, hvoraf folger, at, som han p. 131 not. udtrykker sig, F/f, £ a scribis peipctuo confundantur. Af en saadan Overgang ere udentvivl de Im- perfeeter i Oldn., som ende paa - ra at for- klare, nemlig rera (af roa, at roe) snera (af snua, at snue) nera (af nua, bebreide), grera (af grba, at grgc') særi (af så, at saae). De Verber, hvis liod, som i disse, ender paa en accentueret Yocal, svare nemlig til dem i San- skrit, som ende paa , h, hvilke i Part Præt. jævnligen sammensmelte ^TcT . hl til <£ , d, °g det er just dette d' og (j , d, som i Hindi i Almindelighed udtales som r eller r/f. Over- gang fra S , d til IT , r forekommer ofte i Ilin- dui, ja i Sanskrit allerede i Vedaerne. CIV. Garcin de Tassy — Rudiments de la langue hindoni. Paris 1847, p. 23. f Sce vergi. Gram. S. 865 lig. 4
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða [1]
(6) Blaðsíða [2]
(7) Blaðsíða I
(8) Blaðsíða II
(9) Blaðsíða III
(10) Blaðsíða IV
(11) Blaðsíða 1
(12) Blaðsíða 2
(13) Blaðsíða 3
(14) Blaðsíða 4
(15) Blaðsíða 5
(16) Blaðsíða 6
(17) Blaðsíða 7
(18) Blaðsíða 8
(19) Blaðsíða 9
(20) Blaðsíða 10
(21) Blaðsíða 11
(22) Blaðsíða 12
(23) Blaðsíða 13
(24) Blaðsíða 14
(25) Blaðsíða 15
(26) Blaðsíða 16
(27) Blaðsíða 17
(28) Blaðsíða 18
(29) Blaðsíða 19
(30) Blaðsíða 20
(31) Blaðsíða 21
(32) Blaðsíða 22
(33) Blaðsíða 23
(34) Blaðsíða 24
(35) Blaðsíða 25
(36) Blaðsíða 26
(37) Blaðsíða 27
(38) Blaðsíða 28
(39) Blaðsíða 29
(40) Blaðsíða 30
(41) Blaðsíða 31
(42) Blaðsíða 32
(43) Blaðsíða 33
(44) Blaðsíða 34
(45) Saurblað
(46) Saurblað
(47) Band
(48) Band
(49) Kjölur
(50) Framsnið
(51) Kvarði
(52) Litaspjald


Det oldnorske verbum oplyst ved sammenligning med sanskrit og andre sprog af samme æt

Ár
1848
Tungumál
Norska
Blaðsíður
48


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: Det oldnorske verbum oplyst ved sammenligning med sanskrit og andre sprog af samme æt
http://baekur.is/bok/e34858ab-dfae-442f-b578-e4538f57be07

Tengja á þessa síðu: (35) Blaðsíða 25
http://baekur.is/bok/e34858ab-dfae-442f-b578-e4538f57be07/0/35

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.