2o norsk er dette Imperf. ligt Part. Præt. blot med Tilsætning af Personalendelser; ja i Cau- salverba falder Causalbetegneren j bort i Oldnorsk, hvilket ogsaa tyder paa fælles Oprin- delse, f. Ex.: af lykja, lukke Part. Præt. lukt Imperf. lukla, leggja, Ifcgge — lagt — lagda, rymja, rydde — rumt — rumda, o. s. v. * Det er derhos baade oplysende og interessant at bemærke, hvorledes det Bengal- ske her har vidst at benytte tre Former af samme Oprindelse til at betegne tre Modifica- tioner af Fortidsbegrebet. Det har nemlig, efter Carey’s Terminologie, et second Aorist paa - ita, et Imperfect paa - ila, og et Perfect paa ia, med Tilfoielse af Personalendelser ved de to forste og af Hjælpeverbet, at være, ved det tredie. Den oprindelige Identitet af disse tre Former bliver klar, naar man hermed sammenholder Overgangen af den op- rindelige Sanskritdannelse, - ita, i Prakrit deels til - ida, ida og ila, deels med Udeladelse af Consonanten til ia. ** b. Ved Siden af anforte Forklaringsmaade, som Bopp antog blot for Singularets Vedkommende, fremsatte ban den Mening, at Pluralis dannedes ved Tilsætning af et Verbum, svarende til det tydske, tliun, og, siden Grimm har paaviist et saadant Verbum i Gotisk, nemlig didan, har Bopp aldeles forkastet den anforte Forklaringsmaade, og vil ikke engang, med Grimm, erkjende noget Fælledsskab mellem Præt. Part. og Imper., men tænker sig dette baade i Sing. og Piur. dannet ved Sammensmeltning med nysnævnte Hjælpeverbum. Hans Grunde ere folgende.-f kaldede; orha, — arket og orkede, (formanede). Endog i Reflexivcrne viser Identiteten sig, f. Ex. syntest baade Part. Præt. og Imperf. * I Sanskrit omskrives Perf. i Causalia Ted et causalt Nornen og et IIjætpcvcrbum. *» SmI. Lassen 1. c. p. 363, hvor han tillige sam- menligner de slaviske Participier paa l, der og- saa tjene til at danne Præterita. Ilan bemær- ker derhos paa flere Steder, som p. 205, 216, 395, at d, r og l hyppigen ombyttes, hvoraf folger, at, som han p. 131 not. udtrykker sig, F/f, £ a scribis peipctuo confundantur. Af en saadan Overgang ere udentvivl de Im- perfeeter i Oldn., som ende paa - ra at for- klare, nemlig rera (af roa, at roe) snera (af snua, at snue) nera (af nua, bebreide), grera (af grba, at grgc') særi (af så, at saae). De Verber, hvis liod, som i disse, ender paa en accentueret Yocal, svare nemlig til dem i San- skrit, som ende paa , h, hvilke i Part Præt. jævnligen sammensmelte ^TcT . hl til <£ , d, °g det er just dette d' og (j , d, som i Hindi i Almindelighed udtales som r eller r/f. Over- gang fra S , d til IT , r forekommer ofte i Ilin- dui, ja i Sanskrit allerede i Vedaerne. CIV. Garcin de Tassy — Rudiments de la langue hindoni. Paris 1847, p. 23. f Sce vergi. Gram. S. 865 lig. 4

(1) Front Board
(2) Front Board
(3) Front Flyleaf
(4) Front Flyleaf
(5) Page [1]
(6) Page [2]
(7) Page I
(8) Page II
(9) Page III
(10) Page IV
(11) Page 1
(12) Page 2
(13) Page 3
(14) Page 4
(15) Page 5
(16) Page 6
(17) Page 7
(18) Page 8
(19) Page 9
(20) Page 10
(21) Page 11
(22) Page 12
(23) Page 13
(24) Page 14
(25) Page 15
(26) Page 16
(27) Page 17
(28) Page 18
(29) Page 19
(30) Page 20
(31) Page 21
(32) Page 22
(33) Page 23
(34) Page 24
(35) Page 25
(36) Page 26
(37) Page 27
(38) Page 28
(39) Page 29
(40) Page 30
(41) Page 31
(42) Page 32
(43) Page 33
(44) Page 34
(45) Rear Flyleaf
(46) Rear Flyleaf
(47) Rear Board
(48) Rear Board
(49) Spine
(50) Fore Edge
(51) Scale
(52) Color Palette