S>6 I Sanskr. bruge Verba af 10dc Classe og alle afledede Verba at omskrive Perf. ved et af Hjælpeverberne kr, (at gjore), as og bu, (at være), sluttet til Accus. af et, i andre Tilfælde ubrugeligt, abstract Substantiv paa d, foran hvilket Causalernes og 10de Classes Charakter, aj, bibeholdes, f. Ex. corajåncakåra, han (/jorde Stjæl in// eller corajdmasa eller corajåmbubuva, han var til Stjælin/j, for han stjal. Disse Verba saavelsom Causalerne tillade derhos ikke Dannelsen af det sædv. Præteritum. Sammenligner man hermed det Gotiske, da er det just de samme Arter af Verba, nemlig de causale og deri- verede, der danne deres Imperf, paa da. Som en yderligere Grund til at foretrække denne Forklaringsmaade for den forst fremsatte, tilfoier Bopp, at i Sanskr. Part. Præt. ei har activ Betydning. Hvad her er sagt om Gotisk, gjælder ogsaa om Oldn., hvor just de samme Arter af Verba, nemlig Causalia og andre afledede, bruge denne Maade at danne Imperf. paa. c. En tredie Forklaringsmaade har jeg, i „Sanskrit og 01dnorsk“ S. 9 og 10 frem- sat, at Endestavelsen da eller di i Oldn. kan ansees analog med Hjælpeverbet qy, t'd pi. q, te i Ilindi og llindustani, hvilket betyder var, vare, og i Bengali synes sammensmel- tet med Verbalstammen ligesom i Oldn. Saaledes Hindust. q qqqj qy, tu galtd tå, d. e. du brændende var — pu brenn - da. Efter Forklaringen lit. a maatte man dele kalladi saaledes: kallad-i, efter b eller c kalla-di, og ansee kalia efter b for et verbalt Subst. efter c for et verbalt Adject. eller Particip. Nu indromtner Bopp selv 1. c. S. 877, at i Persisk, livor Part. Præt. har baade activ og passiv Betydning, Perfectum maa erkjendes dannet af hiint, og at altsaa den Om- stændighed, at han ei har bemærket activ Betydn. hos denne Form i Sanskr., for ham har været en Hovedgrund til at forklare Perf. der anderledes. Wilson har imidlertid, som S. 19 anfort, godtgjort, at den activc Betydn. ogsaa i Sanskr. viser sig i Part. Præt., hvorved en væsentlig Stolte for Forkl. lit. b bortfalder.* Mod lit. c. kunde den Indvending tænkes, at en saa forkortet Participialform, som her maatte antages, ikke ellers er paaviselig; men vi have under lit. b. sect, at Sanskr. bruger til Omskrivning et ellers ubrugeligt Substan- 41 Den Lighed, Endelserne i Plur. sokidedum, — dedup — dedun have med Verbet dedum, — up, — un, er skuffende; men, deler man sokid- edum, — edup — edun, vil man i Endelserne kunne linde IIjælpcvcrbet i en Form svarende til oldn. erum, erut, eru (S. 28); thi, ligesom r i Imperf. i nogle Ord er indkommen istedetfor d, saaledes kan maaskee omvendt d have fortrængt r.

(1) Front Board
(2) Front Board
(3) Front Flyleaf
(4) Front Flyleaf
(5) Page [1]
(6) Page [2]
(7) Page I
(8) Page II
(9) Page III
(10) Page IV
(11) Page 1
(12) Page 2
(13) Page 3
(14) Page 4
(15) Page 5
(16) Page 6
(17) Page 7
(18) Page 8
(19) Page 9
(20) Page 10
(21) Page 11
(22) Page 12
(23) Page 13
(24) Page 14
(25) Page 15
(26) Page 16
(27) Page 17
(28) Page 18
(29) Page 19
(30) Page 20
(31) Page 21
(32) Page 22
(33) Page 23
(34) Page 24
(35) Page 25
(36) Page 26
(37) Page 27
(38) Page 28
(39) Page 29
(40) Page 30
(41) Page 31
(42) Page 32
(43) Page 33
(44) Page 34
(45) Rear Flyleaf
(46) Rear Flyleaf
(47) Rear Board
(48) Rear Board
(49) Spine
(50) Fore Edge
(51) Scale
(52) Color Palette