27 tiv, og ligesaa rimeligt kunde det Oldn. bruge et ellers ubrugeligt Adjectiv. Dog synes mig nu de for den forste Forklaringsmaade anforte Grunde overveiende. * Futurum. Sanskr. har to Former for Futurum, hvoraf den ene, Fut. secundum, kan sammenlignes med det oldn. Fut. formedelst Endelsens Lighed med Hjælpeverbet skal; det endes nemlig paa jq, sJa> eHer cq, *ja. Jeg har i „Sanskr. og 01dn.“ S. 10-12 nærmere begrundet denne Sammenligning, ved at vise, at deels q, s, i Oldn. bliver sk, deels Endebogstavet l i skal i flere nordeuropæiske Sprog undertiden bortfalder. Hertil kan endnu foies, at, medens Oldn. udtrykker saavel den sibilante som den gutturale Lyd i q s ved sk, ligesom det Engelske ved sh i skal, udtrykker det tydske soli blot Sibilanten, ligesom i Pali Fut. har som Kjendemærke ss, medens Prakrit fremviser som saadant baade ss, cc og li, det sidste som Udtryk for Gutturalen, hvorved det viser Veien til at forklare, hvorledes Zend har faact k som Futurets Kjendemærke,** og det Persiske (jJVA&fti. kåhiden eller ».i. kasten, at ville, som Hjælpeverbum for at danne Futurum, f Til Sanskr. T?rnfq, prak-sjåmi, svarer saaledes Persisk: kåhem pyrsid, og Oldnorsk: ek skal frd, eller spyrja, d. e. jey skal sp'orge. Der finder forovrigt saavel i Form som i Betydning noget Slægtskab Sted mellem Desiderativerne (S. 9) og Futurum af den rene Verbalstamme, hvorved nogen Tvivl kan opstaae, om Hjælpeverbet i Persisk og i Oldn. skylder den ene eller den anden af hine Former sin Oprindelse. * Skulde Endelserne la og da, som crc bemær- kede i Præteritum i mediske Inskrifter, f. Ex. jul - ta, gjorde, kunne ansecs analoge med ovcnomhandlcde Form, da turde den være ældre end man hidtil har havt Anledning til at troe. Smign. Zeitschr. f. d. K. d. Morgeni. B. 6. S. 397. ♦* I smaae Borns Mund horer man i Norge hyppig lul istedetfor skal. f Sanskrit Sibilanter ST , s og JT, S gane i Per- sisk jævnligen over til Gutturalen (^,k, f.Ex. kedb, Håb, Sovn = (qTT , svupet, ».i-, kvaliir, Soster, = rsnr , svasr, kug, et Svin = TTjlT?, s fikara, (norsk Almuedialect: sugge, engl. htuj, lat. sus, gr. vs). Paa samme Maade lade maaskee Ge- nitivendelserne: kau, kai, ke, ki, ka, i Hindui, og Ifindustani sig forklare som Overgang fra Sanskrit - Genitivet paa sja, i hvis Sted.Old- persisk har hja og ha, Zend he. 4*

(1) Front Board
(2) Front Board
(3) Front Flyleaf
(4) Front Flyleaf
(5) Page [1]
(6) Page [2]
(7) Page I
(8) Page II
(9) Page III
(10) Page IV
(11) Page 1
(12) Page 2
(13) Page 3
(14) Page 4
(15) Page 5
(16) Page 6
(17) Page 7
(18) Page 8
(19) Page 9
(20) Page 10
(21) Page 11
(22) Page 12
(23) Page 13
(24) Page 14
(25) Page 15
(26) Page 16
(27) Page 17
(28) Page 18
(29) Page 19
(30) Page 20
(31) Page 21
(32) Page 22
(33) Page 23
(34) Page 24
(35) Page 25
(36) Page 26
(37) Page 27
(38) Page 28
(39) Page 29
(40) Page 30
(41) Page 31
(42) Page 32
(43) Page 33
(44) Page 34
(45) Rear Flyleaf
(46) Rear Flyleaf
(47) Rear Board
(48) Rear Board
(49) Spine
(50) Fore Edge
(51) Scale
(52) Color Palette