loading/hleð
(37) Page 27 (37) Page 27
27 tiv, og ligesaa rimeligt kunde det Oldn. bruge et ellers ubrugeligt Adjectiv. Dog synes mig nu de for den forste Forklaringsmaade anforte Grunde overveiende. * Futurum. Sanskr. har to Former for Futurum, hvoraf den ene, Fut. secundum, kan sammenlignes med det oldn. Fut. formedelst Endelsens Lighed med Hjælpeverbet skal; det endes nemlig paa jq, sJa> eHer cq, *ja. Jeg har i „Sanskr. og 01dn.“ S. 10-12 nærmere begrundet denne Sammenligning, ved at vise, at deels q, s, i Oldn. bliver sk, deels Endebogstavet l i skal i flere nordeuropæiske Sprog undertiden bortfalder. Hertil kan endnu foies, at, medens Oldn. udtrykker saavel den sibilante som den gutturale Lyd i q s ved sk, ligesom det Engelske ved sh i skal, udtrykker det tydske soli blot Sibilanten, ligesom i Pali Fut. har som Kjendemærke ss, medens Prakrit fremviser som saadant baade ss, cc og li, det sidste som Udtryk for Gutturalen, hvorved det viser Veien til at forklare, hvorledes Zend har faact k som Futurets Kjendemærke,** og det Persiske (jJVA&fti. kåhiden eller ».i. kasten, at ville, som Hjælpeverbum for at danne Futurum, f Til Sanskr. T?rnfq, prak-sjåmi, svarer saaledes Persisk: kåhem pyrsid, og Oldnorsk: ek skal frd, eller spyrja, d. e. jey skal sp'orge. Der finder forovrigt saavel i Form som i Betydning noget Slægtskab Sted mellem Desiderativerne (S. 9) og Futurum af den rene Verbalstamme, hvorved nogen Tvivl kan opstaae, om Hjælpeverbet i Persisk og i Oldn. skylder den ene eller den anden af hine Former sin Oprindelse. * Skulde Endelserne la og da, som crc bemær- kede i Præteritum i mediske Inskrifter, f. Ex. jul - ta, gjorde, kunne ansecs analoge med ovcnomhandlcde Form, da turde den være ældre end man hidtil har havt Anledning til at troe. Smign. Zeitschr. f. d. K. d. Morgeni. B. 6. S. 397. ♦* I smaae Borns Mund horer man i Norge hyppig lul istedetfor skal. f Sanskrit Sibilanter ST , s og JT, S gane i Per- sisk jævnligen over til Gutturalen (^,k, f.Ex. kedb, Håb, Sovn = (qTT , svupet, ».i-, kvaliir, Soster, = rsnr , svasr, kug, et Svin = TTjlT?, s fikara, (norsk Almuedialect: sugge, engl. htuj, lat. sus, gr. vs). Paa samme Maade lade maaskee Ge- nitivendelserne: kau, kai, ke, ki, ka, i Hindui, og Ifindustani sig forklare som Overgang fra Sanskrit - Genitivet paa sja, i hvis Sted.Old- persisk har hja og ha, Zend he. 4*


Det oldnorske verbum oplyst ved sammenligning med sanskrit og andre sprog af samme æt

Year
1848
Language
Norwegian
Pages
48


Direct Links

If you want to link to this book, please use these links:

Link to this book: Det oldnorske verbum oplyst ved sammenligning med sanskrit og andre sprog af samme æt
http://baekur.is/bok/e34858ab-dfae-442f-b578-e4538f57be07

Link to this page: (37) Page 27
http://baekur.is/bok/e34858ab-dfae-442f-b578-e4538f57be07/0/37

Please do not link directly to images or PDFs on Bækur.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.