(i i. ef. Den betingende Conjunction ef eller if, om, dersom, har i beslægtede Sprog fol— gende Former: hindui: ilt, gau, iTT, go, ST=T> gab, fra-, gabaj — Garcin de Tassy, Ru- diments de la langue hindouie, p. 57 —; hindustansk: gatii, gab, kab og go; bengalsk: gabe eller gave; gotisk: ibai eller jabai; angelsachsisk gif; engelsk if; engelske Dialec- ter: gef, gife, — Halliwell, Dictionary of archaic and provincial words —; skotske Dialecter: geif, gefe, gewe — Jamieson, scottish Dictionary —; oldhoitydsk: ibu, ipu, upi, ubi, ube, oba; tydsk ob; græsk si; oldpreusisk ikai; slovenisk ako; lettisk ja; litthauisk jéy. Den blotte Sammenstilling af disse Synonymer vækker Formodning om en fælleds Oprindelse. Noget Forsog paa at bevise en saadan har jeg dog ikke nogensteds antruffet, ligesaalidt som en udforlig Sammenstillen af dem. Grimm har i sin deutsche Grammatik 3ter Th. S. 283 flg. sammenstillet saamange af dem, som hore til de germaniske Sprog, men berorer ikke de bvrige, og yttrer heller ikke nogen Formening om deres Oprindelse. Jeg vil derfor forsoge at paavise denne. Naar man betænker Partiklers sædvanlige Til— boielighed til Afslibning og Forkortelse, maa man antage, at de udforligste af ovenstaaende Former ligge Oprindelsen nærmest; og, naar man dernæst tager i Betragtning, at en Mængde Partikler ere af pronominal Oprindelse, vil man næppe iniskjende Ligheden mel- lem det got. jabai, hinduiske gabaj, hindustanske gabi, beng. gabe med sanskr. <Tlfe:, jdlnli ell. jdbis, instrumental plural. m. & f. og <TTr<r: j db jali ell. jdbjas, dativ plural af pron. relat. Hvad Bogstavovergangene betrælfer, da bliver sanskr. <T, j, i de indiske Dottresprog sædvaniigen til g, og ii = bh kaster deels Aspiraten bort og bliver til b, v, u ell. i Forening med foregaaende a til o, deels Labialen, saa at Aspiraten alene bliver tilbage. I forste Tilfælde ere de fleste af de opregnede Synonymer, i sidste det oldpreus. ikai og slov. ako, saafremt de medrette kunne ansees at være af samme Oprin- delse. Instrumentalendelsen T*X: bis, gaaer i al Fald allerede i Prakrit regelmæssig over lil fe, hi eller fe, him — Lassen, Instit. ling. pracr. p. 310 — og h forhærdes ved Sprog- overgange ofte tif k. Det lett. ja, som har tabt hele Flexionsendelsen, sees dog oprin- deligen at have havt den, da den i det sammensatte Ord jabsu, omendskjbnt, antydes ved den bibeholdte Labial. Det græske si bærer ogsaa ringe Spor af sin Oprindelse, og dog er denne saagodtsom den eneste af de opregnede Former, der, saavidt jeg veed, har været Gjenstand for etymologisk Analyse. Bopp har saaledes — vergi. Grammatik, S. 376 og 556 — udledet dette og det lith .jéy af sanskr. Xffe jadi, naar, om, hvilket staaer i kjendelig Forbindelse med pron. reb; og han mener, at det er fremkommet ved HR ud-

(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Kápa
(6) Kápa
(7) Blaðsíða 1
(8) Blaðsíða 2
(9) Blaðsíða 3
(10) Blaðsíða 4
(11) Blaðsíða 5
(12) Blaðsíða 6
(13) Blaðsíða 7
(14) Blaðsíða 8
(15) Blaðsíða 9
(16) Blaðsíða 10
(17) Blaðsíða 11
(18) Blaðsíða 12
(19) Kápa
(20) Kápa
(21) Saurblað
(22) Saurblað
(23) Band
(24) Band
(25) Kjölur
(26) Framsnið
(27) Kvarði
(28) Litaspjald