(13) Blaðsíða 7
7
stode Bogstavet dHerimod gjor Benfey — Griechischer Wurzellexicon I. S. 401 —
den Indvending, at der i det Græske ikke kjendes nogen Analogie for Udstødelsen af d;
han mener derimod, at man bor ansee si for en Dannelse analog med Localadverbierne
éx-si, rijv-si, avr-si, n-si o. s. v. Hvorledes man derimod skal forklare disse anseer
han for tvivlsomt, og vakler mellem Hartungs Forklaring — Casus 212, — ifolge hvilken
de ere at betragte som Locativer, og en af ham selv proponeret Derivation af dat. sing.
af det relat. Pronomen. I forste Tilfælde maa man tænke sig si forkortet af siv, som
igjen skulde være dannet af QTféFD jasmin, ved Elision af sm, der i Pronominernes Decli-
nation viser sig som indskudt mellem Stamme og Flexion; i andet Tilfælde tænker han
sig at en ældre singul. Dativform af Belativet kan have hedt <rPt, jaBi, i Lighed med
Dativsuffixet i det pers. pron. for 2den Pers. sing. rUT, tuBjam — lat. tibi; af jaBi frem-
kom da ved Elision ja-i, hvoraf si. — Naar jeg foretrækker Derivationen fra Pluralen-
delsen, som ovenfor anfort, da ledes jeg deels af Fordelen ved at tye til en beviislig til-
værende Form, istedetfor til en hypothetisk, deels af Hensyn til folgende Bemærkning.
Conjunctionen ef er i vort nyere Sprog gaaet over til om, ved Blodgjorelse af
Labialen, og Vocalens Lempelse efter den labiale Consonant. Herved er den i Formen
bleven ganske lig Præpositionen om, hvorved et Bidrag vindes til at bestyrke Rigtigheden
af Bopp’s Formening, at den sanskr. Pluralendelse i Instrumental ftf: Bili og i Dativ
Itjali er beslægtet med Propositionen 3tPt aBi, anc/ciaende, over, om. Thi af denne har
vor Præposition om udviklet sig, hvilket bliver klart ved folgende Mellemled: græsk ajicpi,
oldhoitydsk umbi, angelsachsisk ambe, tmbe, umb, ymb, latinsk ambi, amb og am som
uadskilleligt Præfix f. Ex. i ambimum, 'ambedo, amplector; oldsvensk af]‘ og aaf; oldn.
of og af; russisk og slovenisk 06, (oh).
Ganske analogt hermed have de plurale Endelser : BjaK og DT: Bili gjen-
nemgaaet lignende Overgange indtil Endelsen ion, der er plural Dativendelse i vort Old-
sprog; m i Gotisk og Slavisk; mis i Lithauisk; <pi og cpiv i Græsk f. Ex. i ’lXioqn,
odrsocpiv — Bopp I. c. S. 251 — bis og bus i Latin. Vel har Dat. Sing. ogsaa Suffixet
in i Gotisk og Oldn. i den pronominale og den sig dertil sluttende adjectiviske Declina-
tion; men dette m har, som Bopp 1. c. S. 190 flg. har godtgjort, sin Oprindelse fra Par-
tikelen f*T> sma, der ikke kan have gjennemgaaet de Forandringer, som her ere paa-
* Han omtaler S. 554 ogsaa Slægtskabet mellem
got. jabai og pron. rel., men forklarer Stavelsen
bai som en egen Adverbialendelse = va i iva,
ligesom. Hvorvidt det lilh.jéj/ rigtigst sammen-
lignes med sanskr. jadi eller med Relativets
Dativ PI. tfir være tvivlsomt; det polske kjédy
ell. gdy, naar, om, dersom, udgaaer derimod
tydeligen fra jadi.
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Kápa
(6) Kápa
(7) Blaðsíða 1
(8) Blaðsíða 2
(9) Blaðsíða 3
(10) Blaðsíða 4
(11) Blaðsíða 5
(12) Blaðsíða 6
(13) Blaðsíða 7
(14) Blaðsíða 8
(15) Blaðsíða 9
(16) Blaðsíða 10
(17) Blaðsíða 11
(18) Blaðsíða 12
(19) Kápa
(20) Kápa
(21) Saurblað
(22) Saurblað
(23) Band
(24) Band
(25) Kjölur
(26) Framsnið
(27) Kvarði
(28) Litaspjald
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Kápa
(6) Kápa
(7) Blaðsíða 1
(8) Blaðsíða 2
(9) Blaðsíða 3
(10) Blaðsíða 4
(11) Blaðsíða 5
(12) Blaðsíða 6
(13) Blaðsíða 7
(14) Blaðsíða 8
(15) Blaðsíða 9
(16) Blaðsíða 10
(17) Blaðsíða 11
(18) Blaðsíða 12
(19) Kápa
(20) Kápa
(21) Saurblað
(22) Saurblað
(23) Band
(24) Band
(25) Kjölur
(26) Framsnið
(27) Kvarði
(28) Litaspjald