loading/hle�
(13) Blaðsíða 7 (13) Blaðsíða 7
7 stode Bogstavet dHerimod gjor Benfey — Griechischer Wurzellexicon I. S. 401 — den Indvending, at der i det Græske ikke kjendes nogen Analogie for Udstødelsen af d; han mener derimod, at man bor ansee si for en Dannelse analog med Localadverbierne éx-si, rijv-si, avr-si, n-si o. s. v. Hvorledes man derimod skal forklare disse anseer han for tvivlsomt, og vakler mellem Hartungs Forklaring — Casus 212, — ifolge hvilken de ere at betragte som Locativer, og en af ham selv proponeret Derivation af dat. sing. af det relat. Pronomen. I forste Tilfælde maa man tænke sig si forkortet af siv, som igjen skulde være dannet af QTféFD jasmin, ved Elision af sm, der i Pronominernes Decli- nation viser sig som indskudt mellem Stamme og Flexion; i andet Tilfælde tænker han sig at en ældre singul. Dativform af Belativet kan have hedt <rPt, jaBi, i Lighed med Dativsuffixet i det pers. pron. for 2den Pers. sing. rUT, tuBjam — lat. tibi; af jaBi frem- kom da ved Elision ja-i, hvoraf si. — Naar jeg foretrækker Derivationen fra Pluralen- delsen, som ovenfor anfort, da ledes jeg deels af Fordelen ved at tye til en beviislig til- værende Form, istedetfor til en hypothetisk, deels af Hensyn til folgende Bemærkning. Conjunctionen ef er i vort nyere Sprog gaaet over til om, ved Blodgjorelse af Labialen, og Vocalens Lempelse efter den labiale Consonant. Herved er den i Formen bleven ganske lig Præpositionen om, hvorved et Bidrag vindes til at bestyrke Rigtigheden af Bopp’s Formening, at den sanskr. Pluralendelse i Instrumental ftf: Bili og i Dativ Itjali er beslægtet med Propositionen 3tPt aBi, anc/ciaende, over, om. Thi af denne har vor Præposition om udviklet sig, hvilket bliver klart ved folgende Mellemled: græsk ajicpi, oldhoitydsk umbi, angelsachsisk ambe, tmbe, umb, ymb, latinsk ambi, amb og am som uadskilleligt Præfix f. Ex. i ambimum, 'ambedo, amplector; oldsvensk af]‘ og aaf; oldn. of og af; russisk og slovenisk 06, (oh). Ganske analogt hermed have de plurale Endelser : BjaK og DT: Bili gjen- nemgaaet lignende Overgange indtil Endelsen ion, der er plural Dativendelse i vort Old- sprog; m i Gotisk og Slavisk; mis i Lithauisk; <pi og cpiv i Græsk f. Ex. i ’lXioqn, odrsocpiv — Bopp I. c. S. 251 — bis og bus i Latin. Vel har Dat. Sing. ogsaa Suffixet in i Gotisk og Oldn. i den pronominale og den sig dertil sluttende adjectiviske Declina- tion; men dette m har, som Bopp 1. c. S. 190 flg. har godtgjort, sin Oprindelse fra Par- tikelen f*T> sma, der ikke kan have gjennemgaaet de Forandringer, som her ere paa- * Han omtaler S. 554 ogsaa Slægtskabet mellem got. jabai og pron. rel., men forklarer Stavelsen bai som en egen Adverbialendelse = va i iva, ligesom. Hvorvidt det lilh.jéj/ rigtigst sammen- lignes med sanskr. jadi eller med Relativets Dativ PI. tfir være tvivlsomt; det polske kjédy ell. gdy, naar, om, dersom, udgaaer derimod tydeligen fra jadi.


Om pronomen relativum og nogle relative conjunctioner i vor oldsprog

Ár
1850
Tungumál
Norska
Blaðsíður
24