(14) Blaðsíða 8
«
viste *. Hvad Formen af ef forovrigt angaaer, er der al Grund til at antage, at den
i ældre Tid har været jef eller jaf, hvilket kan sluttes ikke alene af de allerede anforte
analoge Former, men ogsaa af det endnu nærmere liggende ældre Svenske, hvori jåf elt.
jef forekommer som Subst. i Betydningen Tvivl, jåfwa, at tvivle, af samme Oprindelse
fra Partikelen jef, ef, som det oldn. efi, Tvivl, efa, at, tvivlej hvoraf har dannet sig ima
af samme Betydning, ligesom om af ef.
Hvad dernæst Betydningen betrælfer, maa ef ifolge det Anforte oprindeligen have
udgjort det relative Correlativum til det demonstrative pvi, derfor og det interrogative
kvi, hvorfor. Disse ere nemlig aabenbare Derivater af cTlDT: tab Hi ell. cTP<T: tdtijali,
instr. og dat. piur. m. & f. af cTrG tat, det, den, (i Pali tebi, m. & n. og tdbi, f.) og
=FTDT: kdEili ell. 3TPST: kdbjali, samme Casus af TT1. kim, hvad, hvem, af hvilke ogsaa
de tilsvarende hindustanske Correlativer bi, derfor og kåhi ell. kahé, hvorfor, udledes.
I Analogie hermed har ef i ældste Tid sandsynligvis havt Formen efi eller jafi. Den
forste Betydning maa her som i andre pronominale Partikler antages at have været den
locale, hvoraf successivt den temporale, causale og conditionale have udviklet sig. Altsaa
forst = qvibus (relat.) scil. locis, paa hvilket Sted, hvor (relat.); dernæst: paa hvad
Tid, naar (relat.); saa af hvilken Aarsag, under hvilke Omstændigheder, Betingelser
(relat.). En omtrent lignende Overgang i Betydninger lader sig iagttage i det lat. ubi,
upaatvivlelig af samme Oprindelse (kun opr. interrog.) som vort ef. Den locale og tem-
porale Betydning er noksom bekjendt; og, at det ogsaa bruges causalt eller instrumentalt,
sees af Steder som Terent. Heautont. 4, 6, 9: Hujusmodi res semper comminiscere, ubi
me excarnifices d. e. saadanne Ting finder du stedse paa, for dermed at plage mig.
Her forklarer Fabri i sin Thesaurus ubi ved in qvibus eller propter qvos. Den locale
Betydning er ogsaa Grundbetydningen i vor sædvanlige betingende Conjunction dersom,
der intet andet er end Adv. der -j- Relat. som.
2. at.
Conjunctionen at har deels en relativ, deels en demonstrativ Oprindelse, ligesom
de tilsvarende Conjunctioner i de beslægtede Sprog oftest slutte sig til Pron. rel., men
undertiden til Pron. demonstr. Saadanne ere: sansk. ffiT, jat, zend jat og jata$ hindu-
Den paa de c ug uh in.ske Tavler forekommende
og omtvistede Sætning „juve garbovei buf treif
fetu/ af Pott — Etymol. Forsch. 1. S. 203 —
forklaret Jmi Grabovi bubus Iribus fat, viser os
en piur. Dativ-Ablat. Form paa f ligesom i vort
oldn. ef.
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Kápa
(6) Kápa
(7) Blaðsíða 1
(8) Blaðsíða 2
(9) Blaðsíða 3
(10) Blaðsíða 4
(11) Blaðsíða 5
(12) Blaðsíða 6
(13) Blaðsíða 7
(14) Blaðsíða 8
(15) Blaðsíða 9
(16) Blaðsíða 10
(17) Blaðsíða 11
(18) Blaðsíða 12
(19) Kápa
(20) Kápa
(21) Saurblað
(22) Saurblað
(23) Band
(24) Band
(25) Kjölur
(26) Framsnið
(27) Kvarði
(28) Litaspjald
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Kápa
(6) Kápa
(7) Blaðsíða 1
(8) Blaðsíða 2
(9) Blaðsíða 3
(10) Blaðsíða 4
(11) Blaðsíða 5
(12) Blaðsíða 6
(13) Blaðsíða 7
(14) Blaðsíða 8
(15) Blaðsíða 9
(16) Blaðsíða 10
(17) Blaðsíða 11
(18) Blaðsíða 12
(19) Kápa
(20) Kápa
(21) Saurblað
(22) Saurblað
(23) Band
(24) Band
(25) Kjölur
(26) Framsnið
(27) Kvarði
(28) Litaspjald