loading/hle�
(17) Blaðsíða 11 (17) Blaðsíða 11
il delse ligger nærmere. Heraf lader det sig ogsaa forklare, at det tilsvarende Pronomen ib i det Færoiske bruges som Relativ og det, skjont oprindelig neut. gen. sing., i alle Genera og begge Numeri f. Ex. Hoyri tab Mylint riki, id ætlar at gera illa d. e. Ilor det, du Mylint rige, som har i Sinde at gjore ilde — Oluvu Kvæd i, 59 — i Antiqvarisk Tidsskrift 1846—48. S. 289 —. hvdr er Olava drottning min id eg fekk tår at goyma? d. e. hvor er Olufa min Dronning, som jeg overgav dig til Bevogtning? — ibid. Sir. 78. allir teir, id inni roru, bliknadu tå um hinn d. e. alle de, som inde vare, blegnede da paa Kind — ib. Str. 166. Landrus vår komin firi heygin tann, id hans Id modir i dvåli. d. e. L. var kommen til den Hoi, hvor hans Moder laae i Dvale — ib. Sir. 146. 3. ciirt. Hen sammenlignende Conjunction em, end, fqvam) er formeentlig en forstenet Accusativform af det relat. Pronomen es, = <T, jan eller jam accus. af tf: jas, ligesom qvam af qui. I liere beslægtede Sprog er den tilsvarende Conjunction af relativ Oprin- delse. Saaledes det græske g, der af Benfey — 1. c. I. S. 400 — af gode Grunde an- sees for svarende til sanskr. <T^TT, jajå, Instrumentalis af pron. relat. Til det lat. qvam slutte sig de romaniske Sprog, fransk que, italiensk che, spansk que. Det angelsachsiske pon og engelske than, oprindelig Accus. af det demonstrat. Pron. == sanskr. cT, tari, er analogt med den relative Brug af that.


Om pronomen relativum og nogle relative conjunctioner i vor oldsprog

Ár
1850
Tungumál
Norska
Blaðsíður
24