loading/hle�
(9) Blaðsíða 3 (9) Blaðsíða 3
Pronomen relativum. 1 de ældste indoeuropæiske Sprog have de correlative Pronominer en skarpt afsondret Form, i det enhver Classe betegnes ved et særeget Begyndelsesbogstav, saaledes at i Regelen Demonstrativet betegnes ved Dental, t (p, dj, Interrogativet ved Guttural, k (mo- dificeret qu, hr) og Relativet ved Palatal, j (modificeret i, g og spir. asp.). Men igjen- nem Tidernes Lob ere i Demonstrativclassen flere Stammer optagne, dog som oftest uden at fortrænge den dentale, og i Relativclassen er i flere Sprog den oprindelige Stamme tabt og erstattet ved Laan. Dette vil let sees af folgende Fortegnelse, hvor jeg i den sidstnævnte Classe har sat de laante Stammer i Parenthes. Pronomen demonstrativum interrogativum relativum m. t. 11. m. f. n. m. f. ii. Sanskrit: ft: 5TT (T(T TT: cFT TT TcT sali sd tat kali kd kini jali jd jat eller FTT FTcT ell. - ell. sjali sjd tjat kas jas Zend: lid ha tat ■ ko kd kat jd jd jat Prakrit: so sd tam kim Bengalsk: se se tå lti Hindustansk: su ell. taun (o. gen.) kaun ell. kijd gu ell. g aun Persisk: o (in og du) keli og celi (kelij Græsk: 0 C V ro (art.) rig rig ri og Cf V 0 Latin: is-/e is-la is-lud qvis qvce qvid (qvi qvce qvod) Gotisk: sa sd pala hvas hvo hva ei, inflexibelt. i*


Om pronomen relativum og nogle relative conjunctioner i vor oldsprog

Ár
1850
Tungumál
Norska
Blaðsíður
24