(17) Blaðsíða 3
3
bruges y * Af Rødder, endende paa ■=? , komme ogsaa Participia og Nomina,
endende paa og T7; , f. Ex. , rudi, Grøde, af olT, ruA, at groe;
drda, adj. megen, af gr=r, drh, at tiltage 5 , mådi, en Løvknop, af 375- ,
mah, at groe, , lida, slikket, al M, Uh, at slikke, &c. Naar nu sees hen
til, at i Sanskrit andre Rødder af samme Endelse danne Derivata, hvor ^ gaaer
over til JT , g> f* Ex. , dah, at brænde 5 perf. part. dagdå; 77^, dih,
at smøre; p- p. , digdå; og derhos bemærker, at Verba, hvis Rod ender
paa en Vocal med Accent eller en Diphthong, i Oldnorsk ligeledes i mange For-
mer indskyde g foran Formendelscn, f. Ex. af slie (inf. sid) slaae, perf. part. slegit;
hlie (inf. hlæja) lee, p. p. hlegit, snbst. hlægi, o. s. v., saa bliver Slægtskabet mel-
lem deslige Verba i begge Sprog end mere paafaldende.**
3. Halvvocaler og Nasaler.
Disse fortjene Opmærksomhed, forsaavidt de i Ordenes Indre, i Forening med
Vocaler, indtage en Stilling som er gandske analog med Diphthongernes, idet de
snart vise sig som euphoniske, snart bruges som Distinctionsmidler ved Flexion
og Derivation.
Ligesom der gives adskillige Ord, der skrives snart med enkelt Vocal, snart
med Diphthong, uden at man kan opdage nogen Nuance i Begrebet, saaledes fore-
komme ogsaa ofte Ord, der deels i samme Sprog, deels i to beslægtede snart skri-
ves med en Halwocal eller Nasal i Forbindelse med Rodvocalen, snart uden. 1
saadanne Tilfælde tør man vel ansee Halvvocalen eller Nasalen for euphonisk. Li-
gesom f. Ex. i Oldnorsk Gavlen paa et Huus kaldes uden Forskjel baust og bust,
Skum fraud og froba, og i Sanskrits at gaae "eng- °g > pén og pdtn; at
flygte TT og % , drå og dråi; at koge ^jt og % , srå og sråi: saaledes fore-
kommer i Oldn. dart = dåtl, hæftig; gunnr = gubr, etFcldtslag; og i Sansk. g-q-,
bad'= , band, at binde j 337, srå = 37 , såi, at kogej 7T3T , srék=z qq;,
sék = jQ TE , svék, at gaaej 77-3 j sat = svat = g , svant, at
Vildføre.
* Anthol. Sanser, p. 146. Lassen anfører ogsaa i Zeitscbrif! fur die Kunde des Morgenlandes,
B. 6. S. 37 nogle Exempler paa Overgangen fra h i Sanskr. til d i Persisk.
** I det Gothiske og de oldtydske Dialeeter forekommer ogsaa h paa det Sted, hvor det Oldn. har
Accenten, f. Ex. slå, goth. slahan, at slaae, få, goth. fahan, at faae.
1*
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Kápa
(6) Kápa
(7) Blaðsíða [1]
(8) Blaðsíða [2]
(9) Blaðsíða I
(10) Blaðsíða II
(11) Blaðsíða III
(12) Blaðsíða IV
(13) Blaðsíða V
(14) Blaðsíða VI
(15) Blaðsíða 1
(16) Blaðsíða 2
(17) Blaðsíða 3
(18) Blaðsíða 4
(19) Blaðsíða 5
(20) Blaðsíða 6
(21) Blaðsíða 7
(22) Blaðsíða 8
(23) Blaðsíða 9
(24) Blaðsíða 10
(25) Blaðsíða 11
(26) Blaðsíða 12
(27) Blaðsíða 13
(28) Blaðsíða 14
(29) Blaðsíða 15
(30) Blaðsíða 16
(31) Blaðsíða 17
(32) Blaðsíða 18
(33) Blaðsíða 19
(34) Blaðsíða 20
(35) Blaðsíða 21
(36) Blaðsíða 22
(37) Blaðsíða 23
(38) Blaðsíða 24
(39) Blaðsíða 25
(40) Blaðsíða 26
(41) Blaðsíða 27
(42) Blaðsíða 28
(43) Blaðsíða 29
(44) Blaðsíða 30
(45) Blaðsíða 31
(46) Blaðsíða 32
(47) Kápa
(48) Kápa
(49) Saurblað
(50) Saurblað
(51) Band
(52) Band
(53) Kjölur
(54) Framsnið
(55) Kvarði
(56) Litaspjald
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Kápa
(6) Kápa
(7) Blaðsíða [1]
(8) Blaðsíða [2]
(9) Blaðsíða I
(10) Blaðsíða II
(11) Blaðsíða III
(12) Blaðsíða IV
(13) Blaðsíða V
(14) Blaðsíða VI
(15) Blaðsíða 1
(16) Blaðsíða 2
(17) Blaðsíða 3
(18) Blaðsíða 4
(19) Blaðsíða 5
(20) Blaðsíða 6
(21) Blaðsíða 7
(22) Blaðsíða 8
(23) Blaðsíða 9
(24) Blaðsíða 10
(25) Blaðsíða 11
(26) Blaðsíða 12
(27) Blaðsíða 13
(28) Blaðsíða 14
(29) Blaðsíða 15
(30) Blaðsíða 16
(31) Blaðsíða 17
(32) Blaðsíða 18
(33) Blaðsíða 19
(34) Blaðsíða 20
(35) Blaðsíða 21
(36) Blaðsíða 22
(37) Blaðsíða 23
(38) Blaðsíða 24
(39) Blaðsíða 25
(40) Blaðsíða 26
(41) Blaðsíða 27
(42) Blaðsíða 28
(43) Blaðsíða 29
(44) Blaðsíða 30
(45) Blaðsíða 31
(46) Blaðsíða 32
(47) Kápa
(48) Kápa
(49) Saurblað
(50) Saurblað
(51) Band
(52) Band
(53) Kjölur
(54) Framsnið
(55) Kvarði
(56) Litaspjald