6 det dog kan undlades i Eenstavelsesord, spm ere Fæm. Det sidste er forsaavidt analogt med Oldnorsk, som det angaaer samme Casus og Numerns, og det derhos netop er Fæmininerne, hvoriblandt Undtagelser fra Regelen ogsaa i Oldn. fore- ^ komme. Angaaendc j og v yttrer allerede Rask, * at nogle Ord af hans 2den Deel. indskyde j, andre v, foran de Endelser, som begynde med en Selvlyd, dog ikke j foran », heller ikke gjerne v foran u. «Dette, føier han til, synes at være Læv- ninger af et Slutnings -t eller -u, som oprindelig har fundets i disse Ord«. Rig- tigheden af denne Mening kan neppe betvivles, naar man bemærker, at en lignen- de Virkning er at udlede af lignende Oprindelse i Sanskrit. Naar saaledes ør, en Piil, i G. Sing. og i Nom. og Ac. Piur. hedder ørvar, er det rimeligt, at Grund- formen har været øru ell. aru; herpaa tyder det anglsax. arev, og det eng. arrow; skulde Ordet derhos staae i Forbindelse med ør, et Ar, en Skramme = h , arvs, saa have vi ogsaa lier u-Lyden, ligesom i sf , dru, et Træ, der svarer til det oldn, tré, hvis Former, trjd og ttjdrn i Gen. og Dat. PI. Rask forklarer som sammendragne for trjava og trjavum, af en tabt Sing. Form trev. Samme Former forekomme ogsaa af kné, et Knæ, der svarer til JHH , -gdnu, hvor altsaa ligeledes det oprindelige u viser sig. Derimod faaer ben, et Saar, i Gen. Sing. og hele Piur. et j tilsat, benjar, benjum, benja. I Sanskrit er Regelen den, at Femininer, som ende paa en lang enkelt Vocal, tilsætte, i Gen. Sing., foran Casusendelsen as, et j eller v, efter den foregaaende Vocals Beskaffenhed, nemlig v, naar denne er u, ellers j. F. Ex. vnTT > nadi, en Flod, Gen. S. , nadjås’, , vadh, en Qvinde, Gen. S. , vadvås. Derhos gives ogsaa her enkelte Ord, som i andre Casus lade deres En- devocaler i og u gaae over til j og v, f. Ex. , pati, en Herre, Instr. vthjT > patja, Dat. -qgff , patjé, Abl. og Gen. q , patjus. ck , på, rensende, en Ord- form, som bruges i Enden af sammensatte Ord, har i Acc. --4 , pvam, i Instr. TSTT, pvå, i Dat. , pVé &c. Gaae vi nu over til at betragte de her omtalte Bogstavers Brug i Conjugatio- 4 nen, saa er det j, som her i begge Sprog bruges paa den mest analoge Maade. Der gives nemlig i dem begge mange Verba, som i visse Former sætte j til Roden * Kortfattet YeiledLning til det oldnordiske Sprog, Rbhvu. 1832, 8. 14,

(1) Front Board
(2) Front Board
(3) Front Flyleaf
(4) Front Flyleaf
(5) Front Cover
(6) Front Cover
(7) Page [1]
(8) Page [2]
(9) Page I
(10) Page II
(11) Page III
(12) Page IV
(13) Page V
(14) Page VI
(15) Page 1
(16) Page 2
(17) Page 3
(18) Page 4
(19) Page 5
(20) Page 6
(21) Page 7
(22) Page 8
(23) Page 9
(24) Page 10
(25) Page 11
(26) Page 12
(27) Page 13
(28) Page 14
(29) Page 15
(30) Page 16
(31) Page 17
(32) Page 18
(33) Page 19
(34) Page 20
(35) Page 21
(36) Page 22
(37) Page 23
(38) Page 24
(39) Page 25
(40) Page 26
(41) Page 27
(42) Page 28
(43) Page 29
(44) Page 30
(45) Page 31
(46) Page 32
(47) Back Cover
(48) Back Cover
(49) Rear Flyleaf
(50) Rear Flyleaf
(51) Rear Board
(52) Rear Board
(53) Spine
(54) Fore Edge
(55) Scale
(56) Color Palette