Leita | Ítarleit | Titlar |
Bók

Lovsamling for Island


Höfundur:
Ísland

Útgefandi:
Höst, 1853

á leitum.is Textaleit

21 bindi




856 blaðsíður




Skrár
PDF (389,0 KB)
JPG (334,0 KB)
TXT (2,0 KB)

PDF í einni heild (31,3 MB)

Deila

IA Þetta bindi á Internet Archive





þú þarft að vera með Adobe Reader Plugin til að skoða þessa síðu.

get Adobe Reader


122 Ordinants om Ægteskabssaceh.
1587. hielpis, om han hafde dcn Bröst for Brölluppet, og der-
2. Juni. som han ikke da bliver hiulpen, da maa dcr bliye
" Skitsmössc emcllum dcnnm. Ylen dersom den Bröst kom
efter Drölluppet, da skulle de bcre dct som et andct Kors,
Egtefolk kan tilkomme.
Om adskillige Tilfald vdi Egteskab. — 1. Om en Mand
eller Qvinde, som er egtcgift, forseer sig med hans cller
hindis Broder, Söster eller neste Slegt, som er imod
Cuds Loug, og hanum ellcr hinde af synderlige Aarsage
naadcligen benaadis Livit, da maa de ikke skillis fra hín-
andcn, mcn ligevel blive tilsammen som Egtefolk, undcr-
tagit at dcn, som uskjldig' er, begicrcr at skillis fra den
sig udi saa maade forseet haver, da bör det at vere den
frit for. — 2. Om den, der haver sin Feslemö, tager sig
en anden til Egte, da dcrsom han havcr haft noget
ydermere at skafl'e me,d samme sin Trolovedc, bör hanum
at forlade den anden, og beholde den förste, ora
huu vil; men dersora han i saa maade er uskj Idig
med den försle, da skal han blive hos den anden, be-
synderlig om hun'ikke viste at han var trolovit med
den fórste,- dcr hun gaf sig udi Egtcskab med hanum;
men dersom hun viste def, da bör han at give den
anden over og blive hos deu förste, om hun -det begie-
rer. Bcgicr hun det ikke, saa skal han dog ikke be-
holde den andeu, efterdi Imn viste at han tilíorn var
trolovit, og híin, som sig udi saa maade forseer, at
straffis derfore af öfrigheden mcd höigiste straf, som det
sig bör. — 3, Dersom Höstru eller Hosbonde falde udi
nogen bcsmittelig Siuge, som Spedalsk, eller Frandsoscr,
da bör dcnum ikkc derfore at skillis ad, men lide det
taalmodeligen, som det Kors Gud dcnum havcr paalagt;
dog er det udi sigsiclf chrisleligf, at den, som med slig
Siugdom er beladt, ikke begicr at besmille den anden.
— 4. Dcrsom og cr bevisligt, at enlen Höstruen eller
Hosbonden have yerit bcsmiltct mcd Spcdalske Siuge,
og ikke det have obenbarit för de komme sammen udi
Egteskab, men af den ene dcrefter haver fordervit den