Leita | Ítarleit | Titlar |
Bók

Lovsamling for Island


Höfundur:
Ísland

Útgefandi:
Höst, 1853

á leitum.is Textaleit

21 bindi




856 blaðsíður




Skrár
PDF (394,8 KB)
JPG (339,7 KB)
TXT (2,1 KB)

PDF í einni heild (31,3 MB)

Deila

IA Þetta bindi á Internet Archive





þú þarft að vera með Adobe Reader Plugin til að skoða þessa síðu.

get Adobe Reader


KlRKEORDWANTS FOR NORGE; 1C3
han ilrke kan forestaa sit Kald saa retfeligen som han 1607.
skulde og vilde, da skal han give Superintendenten saa- 2. Juli.
dant tilkjende og begjere af hannem en Medtjenere i
Guds Ord, saa skal han konime hannem med en from
Person tilhjelp, thi ingen maa enlen holde eller sette
Capellan udi dens Sogne, uden de ere tilforn af Super-
intendenten cxaminerede og overhört, og han kjender
dennem der gode og duelige fore. Hvilken da Super-
intendenten fornemmer og forhaaber at vere dertil be-
kvcmme, den skal han skikke til samme gamle Prest-
mand, at han giver hannem Capellans Kaldsbiev, Ijuden-
dis ogsaa om livad han skal aarligen have til Lön, og
at han vil beholdc hannem hos sig, saa lenge han skikker
sig erlige og vel, og indtil han bliver med andie bedre
Vilkaar forsjunit, saa at hverken vi eller Suporintenden-
ten skal med forskrefne Capellan ydermere besvergis
etc., og andit mere, som udi en CapelJans Kaldsbref
bör at indföris. — Dette Kaldsbref skal samme Person
före til Superintendenten, og lade sig af hannem exa-
minere og ordinere, som det sig bör, hans Kost og
Tering udi saadanne Erinde bör den gamlePrestat betale.
_ — — ikke skal heller tilstcdis Sognepresterne at for-
skjude nogen Capellan af sin Tjeneste, som begjerer der
udi at blive, uden han tilforn faar hannem overbevist
nogen saa stor Bröst, at hannem uden Forargelse ikke
kan tilstedis at blive, og Iouglige Dom imellem dennem
bliver given, indeholdendis billig Aarsage til saadan
Skilsmisse; dersom og nogen Capellan uden skjellig Aar-
sage, letferdeligen, Provisten og Superintendenten uvit-
terligt, overgiver sit Kald, da cr Superiutendenten ikke
pligtig til at hjelpe hannem ind paa nogen anden Sted,
om han endskjönt haver baadc Prestens og Sogncmende-
nis gode Vidnisbyrd. — Det maa ikke heller vere, at
Superintendenfen skulle tilskikke nogen faltig Mand, eller
indtrenge hannem nogen Capellan paa (uden han den
self haver for sin Skröbelighed begjerit), uden det vor
for Bispen beklagit og bevist, at Sognepresten forsömmede
11*