Leita | Ítarleit | Titlar |
Bók

Lovsamling for Island


Höfundur:
Ísland

Útgefandi:
Höst, 1853

á leitum.is Textaleit

21 bindi




856 blaðsíður




Skrár
PDF (391,3 KB)
JPG (335,9 KB)
TXT (2,1 KB)

PDF í einni heild (31,3 MB)

Deila

IA Þetta bindi á Internet Archive





þú þarft að vera með Adobe Reader Plugin til að skoða þessa síðu.

get Adobe Reader


KlRKEORMNANTS FOE NORGE. 167
Kirkens Forsörring, og vi ei ville, at de slculle nogit 1607.
enten lidit eller megit eske for deris Tjeneste, men at 2. Juli.
skulle tjene hverMand forgevis udi saadan deris Befaling, ~
undertagit det de hos Landspresterne fortære med deris
Folk og fire Heste, og udi Kjöbstederne hos Kirkever-
gerne, naar de ere udi Visitats eogang om Aarit, eller
naar nogen af dem, for nogen nödtörftig Sag skyld, nogen
Tid eskis af nogen Kirke, eller han havcr dog Behof at
ferdis did hen, da Jover vi (som vi for Gud bekjende det
pligtig at vere), at vi dem skulle beskermo med vore
Embitsmend og Lensmend. Og som vi vel vide hvad det
tr Christus siger: «En Arbedere er sin Lön verd»--------
da ville vi, at alt hvis Rente og Besolding vore kjere
Forfedre fremfarne Konninger udi Danmark og Norge
have beskikkit til Superintendenternis Lnderholding udi
vort Rige Norge, vere sig Jordegods, Pendinge eller an-
dit, som de nu have, skulle de og deris efterkommere
Superintendenter. hver udi sin Stift have, njude, bruge
og beholde til evig Tid, efter de Breve og Fundatser
derpaa gjort er, og dersom vi deraf nogit bortskifteodis
vorder, da ville vi igjen udi steden vcderlegge dem Iige
saa got og velbeleiligt Gods, baade udi Egendom og
Rente, saa de deríbre skal skee Fylliste og Skjel i alle
Maade. — For Superintendenterne og deris Folk ville vi
self lade bygge hvad som dennem Behof gjöris, uden der-
som Kaniker og Klosfermend bygge for dem, der sóm
de boe, og læse for samme Kaniker og Klostermend den
hellige Skrift. — Dorsom da Superintendenten bliver be-
funden at staa ikke sit Embede saa ret troligen fore, som
det sig burde, men lader sig forkrenke, enten af Sogne-
presterne med Gaver, eller og nogen anden Forsömmelse
han tager derfore, at han jo ikke er aarvaagen til at
gjóre det hanuem e'r befalit, eller og (det Gud forbjude)
han fulde udi nogen obeubarlig syndig Last eller Kctteri,
da skal man klage hannem for, Konningen, saa skal han
stedís til Ords i to eller tre andre Superiotendenters
Nerverelse — — — men dersom han ikke raader Bod