Leita | Ítarleit | Titlar |
Bók

Lovsamling for Island


Höfundur:
Ísland

Útgefandi:
Höst, 1853

á leitum.is Textaleit

21 bindi




856 blaðsíður




Skrár
PDF (394,6 KB)
JPG (341,4 KB)
TXT (2,1 KB)

PDF í einni heild (31,3 MB)

Deila

IA Þetta bindi á Internet Archive





þú þarft að vera með Adobe Reader Plugin til að skoða þessa síðu.

get Adobe Reader


174 PRIVlLEGTtJM PAA EneHANDEL.
1614. Rette. — Dernest skulle de ikke förc andre Vare til for-
28. April. nefnte Island, end gode Kjöbmands-Vare, og hvad som
ikke duer lade blive fra Landet. Ei heller skulle de deris
Vare efter deris Villie mue ophöie, efter sora Islenderne
beklagcr tilforn er skeet: medens dcnnom sclge efter som
gammelt havcr verit, efter Landsens gammel Viis, Brug
og Vane. — Desligeste skulle de ikke bruge anden Alne,
Maal eller Vegt, eud ret Islands Alne og Vegt udi al
Kjöb og Sal. Kommcr nogen Misforstand imellem nogen
Kjóbmcnd og Islenderne, enten hao (er) geistlig eller
verdslig, om Alne, Vegt eller andet, som Kjöbmandskab
vedkommer, da skal Kjöbmanden forpligt vere at levere
sin Vegt eller Alne, eller hvad sligt vere kan, som udi
saa Maade omtrettis, til Laugmanden og til Laugrettis-
mendeue alene, om Laugmanden ikke er tilstede. De
skulle den besee, og enten de kjender den ret eller uret
at vere, da skal baade Kjöbmanden eller hans Vederpart
dermed dennom lade nöie og rette deonom der efter. —
Ydermere, dersom nogen Kjöbmand haver der paa Landet
nogen til at tale, enteu for Gjelii cller noget andet, da
skal dc tale dennom til< for Laugmanden og Laug'rctlit,
og lade Dom gange ordenlig emellom deuuom efter Lo-
ven, og skulle de ikke tage eller true dennom til Rette
udi nogen Maade. Vi ville ogsaa lade det saaledis for-
ordinerc, at Kjöbmendene uden lang og ubillig Ophold
med deris Sager hos Dommerne der paa Landet ikke skal
vorde opholdne, efterdi deris Leilighed ikke er nogen
lang Proces uden deris Skade der paa Landet at udföre.
— Fremdelis skal fornefote Kjöbmend holde voris Lens-
mand, som Landet paa vore Vegne hav'er i Befaling, udi
Agt, Respekt og Ære udi alle Sager der paa Landet
forefalde kan, og udi Bud og Forbud vere hannom hörige
udi de Sager som os alene vedkommer, og voris og Land-
sens Gavn er anrörendis, saavel som og forholde dennom
venligen og sagtmodeligen imod Landsens Indbyggere,
Geistlige og Verdslige, saa at ingeu med Billiglied kan
have sig over dennom at beklage. — Vi ville hermed