Leita | Ítarleit | Titlar |
Bók

Lovsamling for Island


Höfundur:
Ísland

Útgefandi:
Höst, 1853

á leitum.is Textaleit

21 bindi




856 blaðsíður




Skrár
PDF (361,8 KB)
JPG (320,4 KB)
TXT (2,0 KB)

PDF í einni heild (31,3 MB)

Deila

IA Þetta bindi á Internet Archive





þú þarft að vera með Adobe Reader Plugin til að skoða þessa síðu.

get Adobe Reader


238 Aabent Brev om Frisktds.
ligen med Gud og vor Naade. Eftersora vi komraer udi
naadigst Foifaring, at I eder, imod hvis aodensteds udi
vore Riger og Lande brugcligt er, nogen sær Frihed skal
tilholde, idet I eder skal besverge at ílötte og sköttse
voris Leusmand der paa vort Land Island, naar han for-
aarsagis at reise der omkring udi Landet udi vore
anbefalde Verf og Bestillinger; da paa det saadan
Usbikkelighed maa forekommis, bjude vi og alvorligen
befale eder alle og enhver, som bygge og boe paa for°*
vort Land Island, at I verer tillenkt: voris Leusmand,
den sora nu er og hans Eflerkoramere, saavel som deris
Betjente og Fuldmeglige, naar de foraarsagis paa vore
vegne at reise, eller skikkis omkring der udi Landet, med
friFordrenskabderudiLandetudennogenBetalning til Lands
og Vands beljener, saa og hvor Behof gjöris flötter og förer,
ligesom det andensteds brugeligt er og veret haver, saa
fremt sora de af eder, som sig heriraod modvilligen an-
-stiller, og det at gjöre vegrer, ikke derfore som vore
velmente Anordningers Foragfere og Overtrcdere ved
Loug og Ret ville sögis, tillalis og slraffis som ved bör.
Ilvorefter I eder kan have at rctte og for Skade at tage
vare. Givet paa vort Slot Kjöbenhafn den 10. Mai 1650.
io. Mai. Reskript til Befalingsmand Henrik Bjelke,
at Jordafgifter paa Krongodserne ikke maa
forhöies. Khavn 10. Mai 1630. — Publiceret
paa Althingetl682; NorskeTegn. VIII, 160 b; M. Ket. III., 28.
Frederik den Tredie &c. V. S. G. T. Eftersom
Undersaatterne paa vort Land Island underdanigst lader
anholde og begjere, at Afgifierne, sora aarligen givis af
Orabuds og Klosterholdere sammesteds, ei herefter, som
hidindlil skeed er, af voris Lensmend sammesleds maatte
forhöies og opsettis, da bede vi eder og naadigst ville,
saa og aívorligen eder ville hermed have paamint, at I
for"" vore Undersaatter her udinden ikke nogit ubilligt,
uden nogen voris sær naadigste Anordning, paalcgger,