Leita | Ítarleit | Titlar |
Bók

Lovsamling for Island


Höfundur:
Ísland

Útgefandi:
Höst, 1853

á leitum.is Textaleit

21 bindi




856 blaðsíður




Skrár
PDF (379,3 KB)
JPG (338,2 KB)
TXT (2,1 KB)

PDF í einni heild (31,3 MB)

Deila

IA Þetta bindi á Internet Archive





þú þarft að vera með Adobe Reader Plugin til að skoða þessa síðu.

get Adobe Reader


308 Den souveiuine Kongeloy.
1665. saaledis misbruges, at deris Magt og Myndighed af cen
14. Novbr. eller anden, ja end og undertiden af deris egne nermeste
" og höicst betroede Tjenere fast usynligcn dennem beskærcs,
og i saa Maade det gemeue Beste ligesaa vel som Koo-
gerne selv lider störste Eorfang og Afbrek, saa at det
mangesteds höiligen bavde været at ynske, at Konger og
Herrer med större Nidkjærhed havde holdet over deris J
Myndighed end tidt og ofte skeet er; da ville Vi og al-
vorligen have Voris Efterkommerc Enevolds Arve Konger
over Danmark og Norge befalet, at de med et nidkjær
og vaagendes Öie give Agt paa at holde deris Arverettighed
og Absolute Souveraine, det er, Enevoldsmagtes Höibed
uforkreuket, ligesom den nu af Os her udi denne Konge-
lov dennern til evindelig Arv fuldkommen er forestillel;
og derfor ogsaa til dens'ydermere Bestyrkelse nu hermed
strengeligen byde og befale, at dersom nogen, væVe sig
hvem det være kunde, skulde understaa sig at udvirku
eller forhverve noget, som kunde i een eller anden Maadc
være Kongens Absolute Souveraine Enevolds Magt til Af-
brek og Forfang, skal dog alt bvis saaledis kan væie til-
sagt og erlanget, holdes for usagt og ugjort, og de, som
sig sligt forhvervet eller tilsneget haver, straffes som dc
der Majesteten beleidiget og imod Kongens Enevolds-
herredömmes Höihed groveligen sig forgrebet haver. —'
XXVII. Og som Vi tilforne sagt haver, at een alene skal
være Enevolds Konge og Hcrre over disse Riger og alle
Os underliggende Lande, eller som i Fremtideu kunde '
'tillagte vorde, og de andre kongelige Börn at skullelade
sig nöie med hvis Kongen dem til nódvendig Underhold,
deris Stand nogenlunde gemess, vil forunde, og med det
Haab de haver i sin Tid til Arvesucccssionen udi Regje-
ringen; saa ville Vi nu, al Tvist og Strid at forekomrae
og at afvcrge, korteligen her anordne, i hvad Rad og paa
hvad Maade og Maneer een efter anden i sin Tid arve-
Iigen udi Rcgjeringen haver at succedere. Skal derfor |
Sværdsiden udi ret lovlig Egteskab avlet altid först Arve- ^