Leita | Ítarleit | Titlar |
Bók

Lovsamling for Island


Höfundur:
Ísland

Útgefandi:
Höst, 1853

á leitum.is Textaleit

21 bindi




856 blaðsíður




Skrár
PDF (394,1 KB)
JPG (342,2 KB)
TXT (2,0 KB)

PDF í einni heild (31,3 MB)

Deila

IA Þetta bindi á Internet Archive





þú þarft að vera með Adobe Reader Plugin til að skoða þessa síðu.

get Adobe Reader


312 Depí souvebaike Kongelov.
1665. altid ære Arve Dronningen og hende den höire Haand
14. Novbr. og ypperste Sted give. — XXXVIII. Blant Börn og Börne-
börn regnes endog Foster'et; saa at, om endskjönt det
först efter Faderens Död födes til Verden, nyder dct dog
strax sin tilbörlige Sted og Rad i Arvetallct, saavel som de
andre. — XXXIX. Og eftcrsom Vi af Gudsmilde ogfader-
lige Velsigoelse visseligen have at haabe og formode, at
Voris Kongelige Arvehus og Stamme evindeligen skal
blomstre og mangfoldeligen voxe og formeres; da paa
det i Fremtiden formedelst de nedstigende og tverstigende
Liniers Mengde ikke nogen Tvist og Irring udi Alderen
eller Confusion blant Linierne skulde foraarsages, ville
Vi, saa og hermed alvorligen byde og befale, at naar
nogcn af Voris Stamme Sön eller Dotter födcs, Forældrene
dásammePrintzes ellerPrintzesses NavnogFödselsDag uden
Forsömmelse Iader Kongcn anmelde og forkynde, saa fremt
de agter nogen Arve Ret til disse Riger og Lande i sin
Tid at ville prætendere, og derimod igjen af Kongen et
Documentum insinuationis, at de nemmelig sligt tilbör-
ligen haver tilkjcnde givet, bcgjærer; hvoraf daGjenparlen
udi Voris Archivo skal gjemmes, og helles ogsaa et rigtigt
Slegt-Register over Voris Kongelig Arvestamme altid hol-
des og der bevares. — XL. Alt det som hidindtil om
Börn og Börnebórn i Tusinde Led er meldet, er' altsam-
men at forklare og udtyde om rette Egtebörn og iogen
anden. Rette Egte Sönner og Egte Döttre avlede udi ret
lovlig Egteskab af den af Os nedstigende Kongclige Arve
Stamme ere alene at forstaa ved de Börn og Börnebörn
som udi Kongeloven om tales.
Saa haver Vi nu, saa vidt sóm menniskelig Forsig-
tighed mueligt er, alting paa beste Viis og Maneer ordnet
og stillet, og saasom Os haver sýnt best og beqvemmest
al Skade og Ulempe at kunde afverges, og Voris inderlig
elskede Undersaatter at kunde udi Fred og Rolighed for-
uden Frygt for indvortes Tvist og Oprór tryggeligen bygge
og bo. Menniskens endog de allerviseste Anslag ere dog
>'