loading/hleð
(78) Blaðsíða 66 (78) Blaðsíða 66
<■«( 66 ^-c denne Henseende, men det er besynderligt, at man haroverseet den herligste af disse hellige Levninger, og skjödeslöst overladt dem til den Alt fortærende Tid. Den herligste Levning af alle gothiske Folks Oldsager bör man vel med Rette kalde det gamle Sprog, som tilforn var almindeligt over hele Norden, hvori Brage fordum fortryllede Naturens Sön, Saga opflammede den unge Helt til Snildlied og ædel Daad, for at ligne Fædrene, og endnu i vort eget Skjöd Runestenene fortælle os om Gorm den Gamle og Thyre Dannebod, hvoraf endelig vort nuværende Dansk er en Gjenlyd, lig en yndig Datter af en alvorligere og fuldkomnere Moder. Denne gamle danské Tunge, uden hvilken vort nuværende Sprog, vor gamle Gudelære, Oldsager, Historie, Love og andre literaire Mindesmærker vilde være os en evig tillukt Bog, lever endnu, tales endnu af en Deel af vore Medborgere, Islænderne. Dette kan jeg bevidne af egen Erfaring, da jeg paa min Reise omkring Island i Aarene 1813, 14 og 15, overalt har hört dem tale den til en, med llensyn til Tidens Længde, utrolig Grad af Reenhed og Skjönhed, overalt seet dem læse de gamle Sagaer om den heroiske Alder med Ilen- rykkelse. Ikke desmindre er Omgangen med Fremmede og Fattigdommen i Landet Skyld i, at baade Sprog og Literatur begynde at forfalde; det synes derfor ikke uværdigt det danske Folk, at række Haanden til at vcdligeholde denne herlige Arv fra Oldfædrene, saa at den, der vil begrunde og skildre vore Fædres Oprindelse, Be- drifter, Mindesmærker, Tænkemaade og hele Liv, tillige bestandig kan forefinde deres Sprog levende. Ilvormeget vildc ikke en Dyrker af Grækernes og Romernes Lite- ratur give, for blot et Öieblik at kunne tale med en Mand fra det gamle Athenen eller Roml — Adgangen til en lignende Nydelse for dem, der studere vor egen Oldlid og vor egen gamle Literatur, staaer endnu aaben, og burde vi spare en liden Op- offrelse for at kunne overlevere den til Efterslægten? Dette Sprogs og denne Literaturs Vedligeholdolse er ogsaa det eneste Middel til at udbrede Oplysning, befordre et bedre Landbrug og andre nyltige Foretagender paa Island, da det er det eneste Sprog, som Folket forstaaer, og altfor dybt grund- fæstet, samt Befolkningen i Landet altfor adspredt til, at man i mindre end et tusind Aar kunde liaabe at indföre et andet Sprog, hvorvel det nuværende paa kortere Tid lettelig kunde fordærves, saa at Indbyggerne i Mellemtiden vilde savne alle Fordele af Literatur. Ogsaa af denne Grund synes det ikke upassende, at Danske bidrage til at udbrede Oplysning og Lyksalighed blandt Medborgerne, da enhver saa belydelig Deel af Fædrenelandet nödvendigviis enten maa forskjönne eller vansire det Hele i Verdens Öine. Jeg vover derfor tröstigen at anbefale mine Landsmænd et Selskab, som forenede sig paa Island forrige Aar, i den Ilensigt at arbeide paa Sprogets og Literaturens Ved- ligeholdelse, samt nytlige Kundskabers Udbredelse og Forbedringers Indförelse, ved at udgive paa Islandsk nye Böger i allehaande Videnskabsgrene. Dette Selskab anmodede -CH
(1) Band
(2) Band
(3) Mynd
(4) Mynd
(5) Blaðsíða [1]
(6) Blaðsíða [2]
(7) Blaðsíða [3]
(8) Blaðsíða [4]
(9) Blaðsíða [5]
(10) Blaðsíða [6]
(11) Blaðsíða [7]
(12) Blaðsíða [8]
(13) Blaðsíða 1
(14) Blaðsíða 2
(15) Blaðsíða 3
(16) Blaðsíða 4
(17) Blaðsíða 5
(18) Blaðsíða 6
(19) Blaðsíða 7
(20) Blaðsíða 8
(21) Blaðsíða 9
(22) Blaðsíða 10
(23) Blaðsíða 11
(24) Blaðsíða 12
(25) Blaðsíða 13
(26) Blaðsíða 14
(27) Blaðsíða 15
(28) Blaðsíða 16
(29) Blaðsíða 17
(30) Blaðsíða 18
(31) Blaðsíða 19
(32) Blaðsíða 20
(33) Blaðsíða 21
(34) Blaðsíða 22
(35) Blaðsíða 23
(36) Blaðsíða 24
(37) Blaðsíða 25
(38) Blaðsíða 26
(39) Blaðsíða 27
(40) Blaðsíða 28
(41) Blaðsíða 29
(42) Blaðsíða 30
(43) Blaðsíða 31
(44) Blaðsíða 32
(45) Blaðsíða 33
(46) Blaðsíða 34
(47) Blaðsíða 35
(48) Blaðsíða 36
(49) Blaðsíða 37
(50) Blaðsíða 38
(51) Blaðsíða 39
(52) Blaðsíða 40
(53) Blaðsíða 41
(54) Blaðsíða 42
(55) Blaðsíða 43
(56) Blaðsíða 44
(57) Blaðsíða 45
(58) Blaðsíða 46
(59) Blaðsíða 47
(60) Blaðsíða 48
(61) Blaðsíða 49
(62) Blaðsíða 50
(63) Blaðsíða 51
(64) Blaðsíða 52
(65) Blaðsíða 53
(66) Blaðsíða 54
(67) Blaðsíða 55
(68) Blaðsíða 56
(69) Blaðsíða 57
(70) Blaðsíða 58
(71) Blaðsíða 59
(72) Blaðsíða 60
(73) Blaðsíða 61
(74) Blaðsíða 62
(75) Blaðsíða 63
(76) Blaðsíða 64
(77) Blaðsíða 65
(78) Blaðsíða 66
(79) Blaðsíða 67
(80) Blaðsíða 68
(81) Blaðsíða 69
(82) Blaðsíða 70
(83) Blaðsíða 71
(84) Blaðsíða 72
(85) Blaðsíða 73
(86) Blaðsíða 74
(87) Blaðsíða 75
(88) Blaðsíða 76
(89) Blaðsíða 77
(90) Blaðsíða 78
(91) Blaðsíða 79
(92) Blaðsíða 80
(93) Blaðsíða 81
(94) Blaðsíða 82
(95) Blaðsíða 83
(96) Blaðsíða 84
(97) Blaðsíða 85
(98) Blaðsíða 86
(99) Blaðsíða 87
(100) Blaðsíða 88
(101) Blaðsíða 89
(102) Blaðsíða 90
(103) Blaðsíða 91
(104) Blaðsíða 92
(105) Blaðsíða 93
(106) Blaðsíða 94
(107) Blaðsíða 95
(108) Blaðsíða 96
(109) Blaðsíða 97
(110) Blaðsíða 98
(111) Blaðsíða 99
(112) Blaðsíða 100
(113) Blaðsíða 101
(114) Blaðsíða 102
(115) Blaðsíða 103
(116) Blaðsíða 104
(117) Blaðsíða 105
(118) Blaðsíða 106
(119) Blaðsíða 107
(120) Blaðsíða 108
(121) Band
(122) Band
(123) Kjölur
(124) Framsnið
(125) Toppsnið
(126) Undirsnið
(127) Kvarði
(128) Litaspjald


Hið íslenzka bókmentafélag

Ár
1867
Tungumál
Íslenska
Blaðsíður
122


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: Hið íslenzka bókmentafélag
http://baekur.is/bok/6894e629-fdcd-447d-9480-d7621ba87bb8

Tengja á þessa síðu: (78) Blaðsíða 66
http://baekur.is/bok/6894e629-fdcd-447d-9480-d7621ba87bb8/0/78

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.