loading/hleð
(14) Blaðsíða 10 (14) Blaðsíða 10
10 Theodor Kjeralf mellem Långjoklen og Eyafjallajoklen. En nordostlig Hoved- retning gjor sig gjældende i Elvelobet, Heklas Kjædetog og i de meget hyppige Afskærings-Linier efter h. 3, hvor stedse Profiler med Lagordning komine tilsyne. De forherskende brune Tude bestemme Landskabets Lokalfarve; Formerne ere jævne, ensartet afloser det ene Taffelparti det andet. Tuden naacr ofte en Mægtighed af 100—200' uden Afbrydelse. Traplavaen optræder især i de nedre Afdelinger, hyppig lys og klingende med tynd Pladestruktur, der bliver til den samme Pseudo-Skifrighed, som Heklas nyeste Lavaer besidde, betinget ved meget dadtrykte, fast mikroskopiske Celler. Det vide Sletteland mellem Linien af Tuffjelde fra Lau- gardalr til Haukadalr og Thjorså har en Middelhoide af 3— 400', er bedækket af Alluvier, Myr og tuet Græsbund, opskaaret af Elve og besat med 100 — 200' hoiere opragende Tunger af skuret Traplava eller tæt Trap, sjeldnere med afsondrede Taffelpartier, der naae 1000'. Hvor Hvitå, Laxå og Bruarå forene sig, er Hoiden kun 150', under Hekla 300'; herfra bliver Sletten jævnere, sænkende sig som uoverskuelig Flade mod Havet i SV. Blokkene paa Mosfellshcidi med Balaner vise, at hele denne meget lavere Strækning i en ikke fjern Tid har været under Vand, Bunden af en Fjord. Den store, afVand udbredte og fordeelte Tudormation blev da udstykket, det Bortskyllede atter ophobet i Alluvier. Ogsaa Elvene, der ved sil svagt heldende uvisse Lob let oversvømmede store Strækninger, have siden efterladt saadanne. Enkelte Optegnelser fra denne Strækning: Ved MiSdalr Tufconglomerat med sparsomme Palagonitkorn; mellem Brok- kerne især Klingsteenlavaen hyppig. Bindemiddelet er lost, Tuffen derved let destruerbar, som saa ofte Tilfældet, og hvad de rindende Vandes dybe Indskjæringer vise. — Ved Bruarå Lava som ved Hrafnagjå. — Laugarfjall ved Geysir bestaaer af
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða 1
(6) Blaðsíða 2
(7) Blaðsíða 3
(8) Blaðsíða 4
(9) Blaðsíða 5
(10) Blaðsíða 6
(11) Blaðsíða 7
(12) Blaðsíða 8
(13) Blaðsíða 9
(14) Blaðsíða 10
(15) Blaðsíða 11
(16) Blaðsíða 12
(17) Blaðsíða 13
(18) Blaðsíða 14
(19) Blaðsíða 15
(20) Blaðsíða 16
(21) Blaðsíða 17
(22) Blaðsíða 18
(23) Blaðsíða 19
(24) Blaðsíða 20
(25) Blaðsíða 21
(26) Blaðsíða 22
(27) Blaðsíða 23
(28) Blaðsíða 24
(29) Blaðsíða 25
(30) Blaðsíða 26
(31) Blaðsíða 27
(32) Blaðsíða 28
(33) Blaðsíða 29
(34) Blaðsíða 30
(35) Blaðsíða 31
(36) Blaðsíða 32
(37) Blaðsíða 33
(38) Blaðsíða 34
(39) Blaðsíða 35
(40) Blaðsíða 36
(41) Blaðsíða 37
(42) Blaðsíða 38
(43) Blaðsíða 39
(44) Blaðsíða 40
(45) Blaðsíða 41
(46) Blaðsíða 42
(47) Blaðsíða 43
(48) Blaðsíða 44
(49) Blaðsíða 45
(50) Blaðsíða 46
(51) Blaðsíða 47
(52) Blaðsíða 48
(53) Blaðsíða 49
(54) Blaðsíða 50
(55) Blaðsíða 51
(56) Blaðsíða 52
(57) Blaðsíða 53
(58) Blaðsíða 54
(59) Blaðsíða 55
(60) Blaðsíða 56
(61) Blaðsíða 57
(62) Blaðsíða 58
(63) Blaðsíða 59
(64) Blaðsíða 60
(65) Blaðsíða 61
(66) Blaðsíða 62
(67) Blaðsíða 63
(68) Blaðsíða 64
(69) Blaðsíða 65
(70) Blaðsíða 66
(71) Blaðsíða 67
(72) Blaðsíða 68
(73) Blaðsíða 69
(74) Blaðsíða 70
(75) Mynd
(76) Mynd
(77) Saurblað
(78) Saurblað
(79) Band
(80) Band
(81) Kjölur
(82) Framsnið
(83) Kvarði
(84) Litaspjald


Bidrag til Islands geognostiske Fremstilling efter Optegnelser fra Sommeren 1850

Ár
1850
Tungumál
Danska
Blaðsíður
80


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: Bidrag til Islands geognostiske Fremstilling efter Optegnelser fra Sommeren 1850
http://baekur.is/bok/e371956c-9810-43c6-a14e-31ff16e1cfad

Tengja á þessa síðu: (14) Blaðsíða 10
http://baekur.is/bok/e371956c-9810-43c6-a14e-31ff16e1cfad/0/14

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.