loading/hleð
(28) Blaðsíða 24 (28) Blaðsíða 24
24 Theodor Kjeriilf Det sees, at Spalteretninger i NS. ere de hyppigste. Ældre Gangsystemer have samme Retning. Hvor Fumarolprocessen i Dybet har arbeidet sig op efter fyldte Gange, ville disse, om de senere blottes, optræde heelt forvandlede. Mellem det beskrevne store Lavland omkring Thjorså og Hvitå og en mindre vid Dalstrækning om Hvilå, i Myre- syssel og Borgarfjords Syssel ligge tildeels sammenhængende Plateauer, som mod N. og NY. udgjore Fodstykket for Eyriks-, Oks-, Geitlands- og Blåfellsjoklerne. Allerede et Blik paa Kartet viser de enkelte Massers urcglede og isolerede Beliggenhed. Skardsheifii og Esja tegne sig som særskilte Systemer, dette 2500', hiint mod 3000'. Det 1160' hdie Akrafjall ligger ganske isoleret derimellem og er et Middelniveau for de taflede, dybt gjennemskaarne Fjelde omkring HvalfjortSr, der forene Esja med SkarSsheicSi. Paa NV. Siden af SkarSsheicSi over Skorra- dalsvatn mode 5—800' hoie Tunger med rnellemgaaende brede Dalbunde, der med ringe Holdning udmunde til Hvitås Lav- land. Længer mod Jdklerne ved Sæluhus under Skjaldbreid er Plateauet 1024' og stiger under Ok vel 400' hoierc. Jdklerne selv naae med lige afskaarne Mure og derover kuplede Hvælvinger efter Oiemaal indtil 3000', neppe 4000', over denne Basis. Eyriksjokul, Ok og HloSufell ere isolerede fra Långjoklens samlede Masser og tilsyneladende hver for sig et System. Anordningen og Sammensætningen afEyriks- joklens og Geitlandsjoklens meest wakkearlede Lag, som man paa Veien til Nordlandet har for Oiet i mægtige Proliler, og hvis Brudstykker Hvitå over Kalmanslunga forer med sig, er som Esjas. Omkring Foden af de steile lagdannede Jokel- mure mode stedse Hraunstrækninger, saaledes under Eyriks- jdkul og Ok doleritiske Lavaer, lysgraae, med Olivin og til- bagetrængt Augit, der undertiden dog skimrer paa Cellerne. Hver Jokel er en Bygning for sig; efterat have omsmeltet et
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða 1
(6) Blaðsíða 2
(7) Blaðsíða 3
(8) Blaðsíða 4
(9) Blaðsíða 5
(10) Blaðsíða 6
(11) Blaðsíða 7
(12) Blaðsíða 8
(13) Blaðsíða 9
(14) Blaðsíða 10
(15) Blaðsíða 11
(16) Blaðsíða 12
(17) Blaðsíða 13
(18) Blaðsíða 14
(19) Blaðsíða 15
(20) Blaðsíða 16
(21) Blaðsíða 17
(22) Blaðsíða 18
(23) Blaðsíða 19
(24) Blaðsíða 20
(25) Blaðsíða 21
(26) Blaðsíða 22
(27) Blaðsíða 23
(28) Blaðsíða 24
(29) Blaðsíða 25
(30) Blaðsíða 26
(31) Blaðsíða 27
(32) Blaðsíða 28
(33) Blaðsíða 29
(34) Blaðsíða 30
(35) Blaðsíða 31
(36) Blaðsíða 32
(37) Blaðsíða 33
(38) Blaðsíða 34
(39) Blaðsíða 35
(40) Blaðsíða 36
(41) Blaðsíða 37
(42) Blaðsíða 38
(43) Blaðsíða 39
(44) Blaðsíða 40
(45) Blaðsíða 41
(46) Blaðsíða 42
(47) Blaðsíða 43
(48) Blaðsíða 44
(49) Blaðsíða 45
(50) Blaðsíða 46
(51) Blaðsíða 47
(52) Blaðsíða 48
(53) Blaðsíða 49
(54) Blaðsíða 50
(55) Blaðsíða 51
(56) Blaðsíða 52
(57) Blaðsíða 53
(58) Blaðsíða 54
(59) Blaðsíða 55
(60) Blaðsíða 56
(61) Blaðsíða 57
(62) Blaðsíða 58
(63) Blaðsíða 59
(64) Blaðsíða 60
(65) Blaðsíða 61
(66) Blaðsíða 62
(67) Blaðsíða 63
(68) Blaðsíða 64
(69) Blaðsíða 65
(70) Blaðsíða 66
(71) Blaðsíða 67
(72) Blaðsíða 68
(73) Blaðsíða 69
(74) Blaðsíða 70
(75) Mynd
(76) Mynd
(77) Saurblað
(78) Saurblað
(79) Band
(80) Band
(81) Kjölur
(82) Framsnið
(83) Kvarði
(84) Litaspjald


Bidrag til Islands geognostiske Fremstilling efter Optegnelser fra Sommeren 1850

Ár
1850
Tungumál
Danska
Blaðsíður
80


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: Bidrag til Islands geognostiske Fremstilling efter Optegnelser fra Sommeren 1850
http://baekur.is/bok/e371956c-9810-43c6-a14e-31ff16e1cfad

Tengja á þessa síðu: (28) Blaðsíða 24
http://baekur.is/bok/e371956c-9810-43c6-a14e-31ff16e1cfad/0/28

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.