loading/hleð
(49) Blaðsíða 45 (49) Blaðsíða 45
Bidrag til Islands geognostiske Fremstilling. 45 Grændsen for den evige Sne er yderst forskj ellig efter Lokaliteterne. De overste Tinder af Hekla C64° Br., 4532') og Tindastol ved Skagafjorbr (65° 50' Br., 3372') synes netop at rage til Grændsen, idet Sneen bliver klatviis liggende. Her er altsaa paa omtrent 2° en Difference af 1160* 1). Frit- liggende Fjelde som disse maae kunne angive en, om jeg tor sige, oprindelig Regel. Særegne Situationer og Jokelsamlin- geis Nærhed rykke Grændsen længer ned. Under SkarcSsheiSi (64° 30') hænger Jokelis ud over de i en Halvkreds mod N. udskaarne Trapvægge over Blegfell. Havets Nærhed depri- merer Snegrændsen paa det neppe over 3000' ragende SkarSs- heidi, der opfanger de fugtige SY Vinde. Jokelisen paa Trapvæggen skal være tilbleven i historiske Tider2). CPaa det lavere, hoist 1000 Fod lioie Blegfell laa endnu Sne, da jeg undersogte denne Lokalitet i August 1850). — Paa Halv- ben yderst mod NV gaaer Grændsen endnu lavere, Drångå- og Glåmujokull (2837' og 2872') ligge der heel sneklædte paa snebare Plateauer, der naae fra 1600—2000'. Karakteristisk for de islandske Dale er deres stedse jævne Stigning; de storre Elve lobe brede og rivende uden Fosse- fald. Kun i de sidste Forgreninger eller i Sideslukter stige snævre Render trinviis med Cascader. Dernæst de ensformige Laglinier i Klætterne langs de storre Dale, og Forvirringen, der ofte forstikker sig i en Sideslukt. Halvoen mellem Huna- flcii og SkagafjorSr er et Monster i saa Henseende. De jæv- nere, mere overdækkede Hedeplateauer fra det Indre udtunge sig her til smalle Halse eller mode hoiere og lavere, mere udstykkede Partier, rundt om afsluttede af bredere Dale og O Efter de danske Trianguleurers Maaling er Hekla 4961', Differentsen i saa Fald storre. 2) Olafsens Reise. Pag. 83.
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða 1
(6) Blaðsíða 2
(7) Blaðsíða 3
(8) Blaðsíða 4
(9) Blaðsíða 5
(10) Blaðsíða 6
(11) Blaðsíða 7
(12) Blaðsíða 8
(13) Blaðsíða 9
(14) Blaðsíða 10
(15) Blaðsíða 11
(16) Blaðsíða 12
(17) Blaðsíða 13
(18) Blaðsíða 14
(19) Blaðsíða 15
(20) Blaðsíða 16
(21) Blaðsíða 17
(22) Blaðsíða 18
(23) Blaðsíða 19
(24) Blaðsíða 20
(25) Blaðsíða 21
(26) Blaðsíða 22
(27) Blaðsíða 23
(28) Blaðsíða 24
(29) Blaðsíða 25
(30) Blaðsíða 26
(31) Blaðsíða 27
(32) Blaðsíða 28
(33) Blaðsíða 29
(34) Blaðsíða 30
(35) Blaðsíða 31
(36) Blaðsíða 32
(37) Blaðsíða 33
(38) Blaðsíða 34
(39) Blaðsíða 35
(40) Blaðsíða 36
(41) Blaðsíða 37
(42) Blaðsíða 38
(43) Blaðsíða 39
(44) Blaðsíða 40
(45) Blaðsíða 41
(46) Blaðsíða 42
(47) Blaðsíða 43
(48) Blaðsíða 44
(49) Blaðsíða 45
(50) Blaðsíða 46
(51) Blaðsíða 47
(52) Blaðsíða 48
(53) Blaðsíða 49
(54) Blaðsíða 50
(55) Blaðsíða 51
(56) Blaðsíða 52
(57) Blaðsíða 53
(58) Blaðsíða 54
(59) Blaðsíða 55
(60) Blaðsíða 56
(61) Blaðsíða 57
(62) Blaðsíða 58
(63) Blaðsíða 59
(64) Blaðsíða 60
(65) Blaðsíða 61
(66) Blaðsíða 62
(67) Blaðsíða 63
(68) Blaðsíða 64
(69) Blaðsíða 65
(70) Blaðsíða 66
(71) Blaðsíða 67
(72) Blaðsíða 68
(73) Blaðsíða 69
(74) Blaðsíða 70
(75) Mynd
(76) Mynd
(77) Saurblað
(78) Saurblað
(79) Band
(80) Band
(81) Kjölur
(82) Framsnið
(83) Kvarði
(84) Litaspjald


Bidrag til Islands geognostiske Fremstilling efter Optegnelser fra Sommeren 1850

Ár
1850
Tungumál
Danska
Blaðsíður
80


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: Bidrag til Islands geognostiske Fremstilling efter Optegnelser fra Sommeren 1850
http://baekur.is/bok/e371956c-9810-43c6-a14e-31ff16e1cfad

Tengja á þessa síðu: (49) Blaðsíða 45
http://baekur.is/bok/e371956c-9810-43c6-a14e-31ff16e1cfad/0/49

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.