3i8 NORDISK BOKTRYCKAREKONST i Oldtiden og ogsaa nærmere vor Tid. Det er ikke alene Sagaer af forskelligt Indhold eller res ligiøse Digte eller Oversættelser, der paa denne Maade er opbevarede; hertil kommer i Tusindes vis af forskelligartede offenlige eller private Dos kumenter, der var benyttede ved forskelligartede Lejligheder. Da der er Mulighed for at det vil interessere nogle, at kende de vigtigste af disse Opbevaringss steder af Manuskripter gengives disse her i et meget kortfattet Uddrag efter Overbibliotekar Svend Dahis forud citerede Hovedværk (”Haandbog i Bibliotekskundskab”). Det islandske 1Landsbibliotek (Landsbokasafn) har ca. 7000 Haandskrifter og den mest fulds stændige Samling af Literatur, trykt paa og om Island, som noget Sted er til. — Den højere Alt menskoles Bibliotek (Bokasafn hins ahnenna mentaskola) kan føre sin Historie tilbage til de gamle Biblioteker paa Holar og Skålholt. Det er forholdsvis kun lidt af de ældre Tiders Bogsams linger, der er bevaret paa Island. Foruden hvad der findes paa Det kgl. Bibliot tek i København, og muligvis ellers er i Dans mark af islandsk Literatur og Haandskrifter, findes i Universitets-Biblioteket i København den efter Samleren Arne Magnusson opkaldte store og uvurderlige Samling: ”den Arnamagt nceanske Samling”, der — foruden hvad der er tilkommet fra anden Side — bestaar af 2572 Haandskrifter, ca. 6000 Original-Diplomer paa Pergament eller Papir og ca. 10,000 Diploms Afskrifter. Kungliga Biblioteket i Stockholm har en Sams ling af over 10,000 Haandskrifter, hvoriblandt der er mange oldnordiske og oldislandske. Unit versitetsbiblioteket i Upsala — Sveriges største Bibliotek — har ca. 14,000 Haandskrifter, Unit versitetsbiblioteket i Lund har ca. 5000 Manus skripter o. s. v. I Norge findes der to Biblioteker, der har en Del Haandskrifter, nemlig Det kgl. norske Vident skabernes Selskabs Bibliotek i Trondhjem (ca. 2000 Haandskrifter) og Universitetsbiblioteket i Oslo, der har ca. 1500 Haandskrifter. Nogle iss landske Haandskrifter findes vel begge Steder. Selv om nu alle de Haandskrifter, der her er nævnt som værende de forskellige Steder ikke alle er islandske, saa findes der dog alle Steder mere eller mindre, der har Interesse for den, som søger Oplysninger om gammelislandske Forhold. Rundt omkring i Verden findes flere Hundres de Videnskabsmænd, som grundigt studerer Iss lands Saga-Literatur. Thi der er den enestaaens de Mærkelighed ved denne Literatur, at saa gammel den end er, saa er den dog skreven i et Sprog, som endnu forstaas og tales paa Island. Ved saa godt som hvert eneste Universitet findes Videnskabsmænd, der studerer og lærer om disse Sagaer. Ogsaa Mænd, hvis Navn har Klang indenfor Bogtrykkerverdenen, har gjort sig bes kendte for deres Studier og Oversættelser paa dette Omraade, f. Ex. den berømte engelske Kunstbogtrykker og Digter William Morris,13 der tilligemed Eirikr Magnusson har oversat en Del islandske Sagaer paa Engelsk. Men Morris oversatte ogsaa alene. John Ruskins mangeaarige Ven og Sekretær William G. Collingwood14 ud* gav i Forening med Dr. phil. Jon Steffanson i 1901 et engelsk Pragtværk under Titlen: ”En Valfart til Sagastederne paa Island”. Efter disse, hvert paa sit Omraade, meget korts fattede Oplysninger om Skindbøgerne, Sagas digtningen, Historieskrivningen, Lovbøgerne, den religiøse Digtning og vor Tids Kilder for Efterforskninger om Livet, der levedes i denne Tid i det gamle Island, vil vi i det følgende gaa over til en kort Beskrivelse af Bogtrykkerkuns stens Vilkaar og Historie til op imod det 20. Aarhundrede. ls Se bl. a.: Uffe Birkedal: William Morris og hans Betydning. En Levnetsskildring. Simon Bernsteens Forlag og Tryk. København 1908. “Af William G. Collingwood foreligger paa dansk: Kunst, Arbejde, Opdragelse. Tre Foredrag om Ruskin. København 1906. Svendborg, Margrethebo, 27. Marts 1930. L. CHR. NIELSEN VAR AKTSAM OM EDERT TRYCKERIS MATERIEL!

(1) Blaðsíða [1]
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Mynd
(5) Mynd
(6) Blaðsíða [4]
(7) Blaðsíða [5]
(8) Blaðsíða [6]
(9) Blaðsíða [7]
(10) Blaðsíða [8]
(11) Blaðsíða [9]
(12) Blaðsíða [10]
(13) Blaðsíða [11]
(14) Blaðsíða [12]
(15) Blaðsíða [13]
(16) Blaðsíða [14]
(17) Blaðsíða [15]
(18) Blaðsíða [16]
(19) Blaðsíða [17]
(20) Blaðsíða [18]
(21) Blaðsíða [19]
(22) Blaðsíða [20]
(23) Blaðsíða [21]
(24) Blaðsíða [22]
(25) Mynd
(26) Mynd
(27) Blaðsíða [23]
(28) Blaðsíða [24]
(29) Blaðsíða [25]
(30) Blaðsíða [26]
(31) Blaðsíða [27]
(32) Blaðsíða [28]
(33) Blaðsíða [29]
(34) Blaðsíða [30]
(35) Blaðsíða [31]
(36) Blaðsíða [32]
(37) Blaðsíða [33]
(38) Blaðsíða [34]
(39) Kvarði
(40) Litaspjald