(13) Blaðsíða [11]
354
NORDISK BOKTRYCKAREKONST
Wiirtemberg findes i og paa Island 4 Expl.,
meddeler Jon Thorkelsson.
Paa Islands Nordkyst ligger Bispedømmet
Holum eller Holar, som allerede tidlig blev en
Havn. Her boede Nordlandets Bisper og her ud;
viklede sig i Tidens Løb et rigt aandeligt Liv.
Jon Arason blev i Aaret 1524 viet til Biskop over
Islands nordlige Bispedømme paa Hdlar. Han
satte sig af al Magt i Spidsen for Katolicismens
Bevarelse paa Island, men han var fuldtud klar
over, at Uvidenheden blandt de katolske Præster
var en af Katolicismens værste Fjender. J6n
Arason er vel nok den af Islands katolske Biskop;
per, der er mest bekendt. Han er det ikke alene
fordi han var den sidste katolske Biskop i Lan;
det eller for hans tragiske Døds Skyld, men og;
saa fordi han var sin Tids største Digter paa
Island og i det hele taget Islands største Person;
lighed paa sin Tid. "Ligesom det katolske Herre;
dømme paa Island falder med ham", siger Thor;
kelsson, "saaledes er han ogsaa den katolske Digt;
nings sidste Repræsentant; naar vi ogsaa under;
tiden senere sporadisk finder denne Digtning, da
er det kun en Efterklang.”
Jon Arason fødtes paa Gaarden Gryta i Ofjor;
den i Aaret 1484. I sin Ungdom (omkring Aar
1500) undervistes han af den lærde Abbed Einar
Benediktsson paa Munkethvera og det menes at
han senere, som Voxen, har holdt Skole i Klost;
ret. Undervisningen foregik den Gang i Klost;
rene og fra den Tid kendes ingen Skoler (som
der senere blev), hverken paa Hålar eller Skål;
holt. Thorkelsson meddeler, at Arason i en Alder
af 24 Aar blev Præst til HelgastaSir 1508 og i
1510 til Hrafnagil. 1520 fik han Kaldelsebrev for
Oddi å Rangårvollum, uden at tiltræde dette
Embede. Efter Biskop Gottskålk Nikulåsons Død
1520 blev han Officialis paa Nordlandet, men
blev virkelig Biskop til Holar 1524. "Han fore;
stod sit Embede med ualmindelig Dygtighed og
Myndighed og værnede stolt om den styrtende
katolske Kirke, indtil han tilligemed sine to tapre
Sønner, Bj'orn og Ari, i Aaret 1150 faldt som
Martyr for sin Religion.”
Man har fra flere Sider søgt at gøre troligt, at
Jon Arason ikke kunde Latin. Dette passer dog
næppe, bl. a. er det paavist saavel af Jon Sigi
vardsson (f. 1702, f *755) som Thorkelsson.
Begge hævder, at det maa anses for en Umulig;
hed, at J6n Arason, der senere blev Biskop,
skulde have staaet tilbage for sin Tids Præster,
selv om disses LTndervisning ikke var særlig god.
Selv dannede Lægmænd kunde paa den Tid det
latinske Sprog og Olaf ur Tomason (f 1587)
fremhæver i sit Digt om Biskop Arason og den;
nes Sønner, at en af disse (Ari) fremfor andre
Lægmænd har udmærket sig for Lærdom i La;
tin. Det lyder derfor slet ikke troværdigt, at Fa;
deren ikke skulde kunne Latin, som daglig var
nødvendig for hans Embedes Udøvelse. Alle
Efterretninger om hans Uvidenhed i Latin er da
ogsaa fremkomne mindst 50 Aar efter hans Død.
Naar Klemming og Nordin3 meddeler, at Jon
Matthiasson skrev alt for Arason, som fordrede
Lærdom, saa passer dette ganske bestemt ikke.
Ogsaa Dr. Isak Collijn har senere gengivet dette
gamle Rygte4 saaledes: "denne Biskop skal, ejen;
dommeligt nok, have været en ganske ulærd
Mand og bl. a. savnet Kundskab i Latin”. Under
et Besøg i København 1550 blev Arason opfor;
dret til at deltage som Opponent i en offenlig
Disput — dette vilde man sikkert ikke have gjort
overfor en fiddstændig idærd Mand. Man kan
altsaa ikke godt tænke sig, at Jon Matthiasson har
udført Jån Arasons lærde Arbejde som dennes
Sekretær fordi Arason ikke selv havde Ævne til
at udføre det, men derimod kan man jo nok
tænke sig, at Jon Matthiasson, der var præste;
viet, har hjulpet ham med en Del Arbejde. Og
desuden : hvem hjalp Bispen førend Jon Matthias;
son kom til Holar? Der forlyder intet som helst
om saadan "videnskabelig” eller "latinsk” Hjælp
fra de Aar. Dr. Isak Collijn skriver videre (anf.
St.) : "For Bogtrykkets Skyld lod han (Bispen)
indkalde Jon Matthiasson, saavelsom for til sin
Raadighed at have en latinkyndig Mand, den po;
pulært kaldte "Jon Svenske”. Den Forklaring ly;
der troværdig.
Jon Arason skrev flere større Digte og mulig;
vis ogsaa nogle Salmer. Et af hans Digte, kaldet
”Ljåmur”, er skrevet i et Versemaal, som næppe
før var benyttet paa Island, men som i det 17.
Aarhundrede blev almindeligt. Dette Digt blev se;
sSe: G. E. Klemming och J. G. Nordin: Svensk Boks
tryckerbHistoria 1483—1883. Med inledande allmån
ofversikt. Stockholm 1883.
4 Se: Nordisk Tidskrift for bok- och biblioteksvåsen. I.
(Sid. 11 —16). Upsala 1915. — Dr. Collijn citeres kun
fra den Artikel.
(1) Blaðsíða [1]
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Mynd
(5) Mynd
(6) Blaðsíða [4]
(7) Blaðsíða [5]
(8) Blaðsíða [6]
(9) Blaðsíða [7]
(10) Blaðsíða [8]
(11) Blaðsíða [9]
(12) Blaðsíða [10]
(13) Blaðsíða [11]
(14) Blaðsíða [12]
(15) Blaðsíða [13]
(16) Blaðsíða [14]
(17) Blaðsíða [15]
(18) Blaðsíða [16]
(19) Blaðsíða [17]
(20) Blaðsíða [18]
(21) Blaðsíða [19]
(22) Blaðsíða [20]
(23) Blaðsíða [21]
(24) Blaðsíða [22]
(25) Mynd
(26) Mynd
(27) Blaðsíða [23]
(28) Blaðsíða [24]
(29) Blaðsíða [25]
(30) Blaðsíða [26]
(31) Blaðsíða [27]
(32) Blaðsíða [28]
(33) Blaðsíða [29]
(34) Blaðsíða [30]
(35) Blaðsíða [31]
(36) Blaðsíða [32]
(37) Blaðsíða [33]
(38) Blaðsíða [34]
(39) Kvarði
(40) Litaspjald
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Mynd
(5) Mynd
(6) Blaðsíða [4]
(7) Blaðsíða [5]
(8) Blaðsíða [6]
(9) Blaðsíða [7]
(10) Blaðsíða [8]
(11) Blaðsíða [9]
(12) Blaðsíða [10]
(13) Blaðsíða [11]
(14) Blaðsíða [12]
(15) Blaðsíða [13]
(16) Blaðsíða [14]
(17) Blaðsíða [15]
(18) Blaðsíða [16]
(19) Blaðsíða [17]
(20) Blaðsíða [18]
(21) Blaðsíða [19]
(22) Blaðsíða [20]
(23) Blaðsíða [21]
(24) Blaðsíða [22]
(25) Mynd
(26) Mynd
(27) Blaðsíða [23]
(28) Blaðsíða [24]
(29) Blaðsíða [25]
(30) Blaðsíða [26]
(31) Blaðsíða [27]
(32) Blaðsíða [28]
(33) Blaðsíða [29]
(34) Blaðsíða [30]
(35) Blaðsíða [31]
(36) Blaðsíða [32]
(37) Blaðsíða [33]
(38) Blaðsíða [34]
(39) Kvarði
(40) Litaspjald