loading/hleð
(13) Blaðsíða [11] (13) Blaðsíða [11]
354 NORDISK BOKTRYCKAREKONST Wiirtemberg findes i og paa Island 4 Expl., meddeler Jon Thorkelsson. Paa Islands Nordkyst ligger Bispedømmet Holum eller Holar, som allerede tidlig blev en Havn. Her boede Nordlandets Bisper og her ud; viklede sig i Tidens Løb et rigt aandeligt Liv. Jon Arason blev i Aaret 1524 viet til Biskop over Islands nordlige Bispedømme paa Hdlar. Han satte sig af al Magt i Spidsen for Katolicismens Bevarelse paa Island, men han var fuldtud klar over, at Uvidenheden blandt de katolske Præster var en af Katolicismens værste Fjender. J6n Arason er vel nok den af Islands katolske Biskop; per, der er mest bekendt. Han er det ikke alene fordi han var den sidste katolske Biskop i Lan; det eller for hans tragiske Døds Skyld, men og; saa fordi han var sin Tids største Digter paa Island og i det hele taget Islands største Person; lighed paa sin Tid. "Ligesom det katolske Herre; dømme paa Island falder med ham", siger Thor; kelsson, "saaledes er han ogsaa den katolske Digt; nings sidste Repræsentant; naar vi ogsaa under; tiden senere sporadisk finder denne Digtning, da er det kun en Efterklang.” Jon Arason fødtes paa Gaarden Gryta i Ofjor; den i Aaret 1484. I sin Ungdom (omkring Aar 1500) undervistes han af den lærde Abbed Einar Benediktsson paa Munkethvera og det menes at han senere, som Voxen, har holdt Skole i Klost; ret. Undervisningen foregik den Gang i Klost; rene og fra den Tid kendes ingen Skoler (som der senere blev), hverken paa Hålar eller Skål; holt. Thorkelsson meddeler, at Arason i en Alder af 24 Aar blev Præst til HelgastaSir 1508 og i 1510 til Hrafnagil. 1520 fik han Kaldelsebrev for Oddi å Rangårvollum, uden at tiltræde dette Embede. Efter Biskop Gottskålk Nikulåsons Død 1520 blev han Officialis paa Nordlandet, men blev virkelig Biskop til Holar 1524. "Han fore; stod sit Embede med ualmindelig Dygtighed og Myndighed og værnede stolt om den styrtende katolske Kirke, indtil han tilligemed sine to tapre Sønner, Bj'orn og Ari, i Aaret 1150 faldt som Martyr for sin Religion.” Man har fra flere Sider søgt at gøre troligt, at Jon Arason ikke kunde Latin. Dette passer dog næppe, bl. a. er det paavist saavel af Jon Sigi vardsson (f. 1702, f *755) som Thorkelsson. Begge hævder, at det maa anses for en Umulig; hed, at J6n Arason, der senere blev Biskop, skulde have staaet tilbage for sin Tids Præster, selv om disses LTndervisning ikke var særlig god. Selv dannede Lægmænd kunde paa den Tid det latinske Sprog og Olaf ur Tomason (f 1587) fremhæver i sit Digt om Biskop Arason og den; nes Sønner, at en af disse (Ari) fremfor andre Lægmænd har udmærket sig for Lærdom i La; tin. Det lyder derfor slet ikke troværdigt, at Fa; deren ikke skulde kunne Latin, som daglig var nødvendig for hans Embedes Udøvelse. Alle Efterretninger om hans Uvidenhed i Latin er da ogsaa fremkomne mindst 50 Aar efter hans Død. Naar Klemming og Nordin3 meddeler, at Jon Matthiasson skrev alt for Arason, som fordrede Lærdom, saa passer dette ganske bestemt ikke. Ogsaa Dr. Isak Collijn har senere gengivet dette gamle Rygte4 saaledes: "denne Biskop skal, ejen; dommeligt nok, have været en ganske ulærd Mand og bl. a. savnet Kundskab i Latin”. Under et Besøg i København 1550 blev Arason opfor; dret til at deltage som Opponent i en offenlig Disput — dette vilde man sikkert ikke have gjort overfor en fiddstændig idærd Mand. Man kan altsaa ikke godt tænke sig, at Jon Matthiasson har udført Jån Arasons lærde Arbejde som dennes Sekretær fordi Arason ikke selv havde Ævne til at udføre det, men derimod kan man jo nok tænke sig, at Jon Matthiasson, der var præste; viet, har hjulpet ham med en Del Arbejde. Og desuden : hvem hjalp Bispen førend Jon Matthias; son kom til Holar? Der forlyder intet som helst om saadan "videnskabelig” eller "latinsk” Hjælp fra de Aar. Dr. Isak Collijn skriver videre (anf. St.) : "For Bogtrykkets Skyld lod han (Bispen) indkalde Jon Matthiasson, saavelsom for til sin Raadighed at have en latinkyndig Mand, den po; pulært kaldte "Jon Svenske”. Den Forklaring ly; der troværdig. Jon Arason skrev flere større Digte og mulig; vis ogsaa nogle Salmer. Et af hans Digte, kaldet ”Ljåmur”, er skrevet i et Versemaal, som næppe før var benyttet paa Island, men som i det 17. Aarhundrede blev almindeligt. Dette Digt blev se; sSe: G. E. Klemming och J. G. Nordin: Svensk Boks tryckerbHistoria 1483—1883. Med inledande allmån ofversikt. Stockholm 1883. 4 Se: Nordisk Tidskrift for bok- och biblioteksvåsen. I. (Sid. 11 —16). Upsala 1915. — Dr. Collijn citeres kun fra den Artikel.


Ældre tiders bogkunst paa Island.

Ár
1930
Tungumál
Danska
Blaðsíður
38


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: Ældre tiders bogkunst paa Island.
http://baekur.is/bok/ac447706-809f-4c99-bdf7-7dd3971bbbb5

Tengja á þessa síðu: (13) Blaðsíða [11]
http://baekur.is/bok/ac447706-809f-4c99-bdf7-7dd3971bbbb5/0/13

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.