NORDISK BOKTRYCKAREKONST 489 ”Formaale til Lesarans” af Biskop Halldor Bryn? jolfsson og ”Heilsan Bobkarennar til Lands? Folksins” af Pastor Gunnar Pålsson. Som nævnt var en stor Del af Islands Salme? digtere Medarbejdere af Værket, —1 netop ved Tiden omkring Aar 1600 begyndte rnan at digte originale islandske Salmer; men Bogen inde? holder desuden et godt Udvalg af de ældre over? satte Salmer, særlig af Luthers. Det vil derfor sikkert have nogen Interesse at lære nogle af Digterne at kende gennem en kort Omtale: Jon Bjarnason var en af Islands betydeligste Digtere i Slutningen af det 16. og Begyndelsen af det 17. Aarhundrede (f ca. 1633). Han var Medarbejder ved "Visnabogen” (ogsaa optaget i 2. Udgave). Af Jon Bjarnason blev der paa Hola trykt et Par mindre Bøger, nemlig: Evurimur eller Samtal guds vid Evu og Bom pennor, hvis Indhold er Sange. Vistnok, trykt 1624 (8:0). Et andet lille Skrift var Cato vel. distica Moralda etc. Ogsaa dette Skrift menes at være trykt 1624. Fuldstændige Exemplarer af disse to smaa Bøger existerer ikke mere. •— Digteren Jon Hallsson (t ca. 1537) skrev bl. a. Digtet ” Ellikvædi”, der optages i begge Udgaver af "Visnabogen”. — Digteren Olaf Gudmundsson (f. 1537) skrev bl. a. Digte i "Visnabogen” (begge Udgaver) og indtager en fremragende Plads blandt Islands Salmedigtere, hvorfor han ogsaa kaldes "Sålmat skåld” (Salmeskjald). Flere af hans Salmer blev optaget i Salmebogen. — Den udmærkede og produktive Digter Einar Sigurdsson (f. 1539, f 15. Juli 1626) var Islands største Salmedigter efter Reformationen. I "Visnabogen” skrev han liere Digte, saavelsom Salmer til Salmebogen. D'er kunde nævnes flere endnu, men det ligger jo noget ved Siden af Æmnet. Af den lærde Islænder Arngrimur Jonsson tryktes ogsaa nogle Bøger paa Holar. Han var født 1568 og var Søn af en Bonde paa Gaarden AudunastaSir, j 27. Juli 1648. Han rejste en Del i Udlandet og skrev forskellige videnskabelige Arbejder. 1585—87 studerede han i København. 1592—93 var han mest i København. 1588 blev han Præst ved Domkirken i Holar og 1598 blev han Præst til MelstaS. Henved 30 Aar beklædte han Official-Embedet i Håla-Bispedømmet. I hans Fosterfader, Biskop Gudbrand Thorlaks? sons, sidste Leveaar varetog han de biskoppelige Forretninger og det ligger nær at slutte, at han ogsaa varetog Biskoppens forskellige Arbejder ved Bogtrykkeriet. De af hans Bøger, som blev trykte paa Island var: Anatome Blcfkaniana, Holar 1612, 8:0 (Hamburg 1613, 4:0), Gron? landia edur Grænlands saga ... å norrænu utlogt af Ejnar Ejolfssyne, Skålholt 1688, 4:0 (Køben? havn 1732). Originalen paa Latin er aldrig ud? given, men findes i den Arnamagnæanske Sam? ling i København. En Oversættelse til Islandsk af et Skrift af Martins Molleri (Holum 1593— 1599, 1611, 1651, 1662, 1677, 1697, 1746.) Biblia Parva (Håla 1590 og 1620). Davids Psalmer, kommenteret (Hålar 1598, 1618, 8:0). M. Ham? mcri Passionale etc. (Holar 1618, 8:0). Davids saltari stutti (Holar 1597, 8:0). Til Islandsk oversatte han fra Latin: Bernhardt Salutaiiones (Krosskvedjur Pess heiliga kennifodurs Bernt hardiur latini utlagt). Trykt i Holar 1618 og i Skålholt 1690. Den første Udgave findes ikke paa Det kgl. Bibliotek i København, men Islæn? deren Jon Sigurdsson (f. 1702, f i København 1757) skal have ejet 2 Exemplarer, hvoraf det ene var ufuldstændigt. Desuden har Jonsson faaet trykt en hel Række Bøger og Artikler i København, Hamburg, Amsterdam, Lugd. Batavia og Sorø. Den berømte Forsker Ole lVorms udgav nogle af hans Skrifter og han stod i nær Forbindelse med denne Videnskabs? mand, til hvis Ære han skrev et Digt paa 21 Vers. Sit sidste Brev skrev han til Ole Worm i Aaret 1646 (dette indeholdt bl. a. det latinske Vers, der skulde indskæres paa Arngrimurs Mo? nument). Under sit Ophold i København udgav han Brevis Commentarius de Islandia (Hafniæ 1593, 8:0, engelsk Oversættelse i Hackluyt I.). I dette Værk gendriver han og retter forskellige Urigtigheder nogle Forfattere, som f. Ex. Albert Krans, Sebastianus Munster, Olaus Magnus, Jakob Ziegler, Gemma Frisius, Caspar Geucer o. fl. havde gjort sig skyldige i. Der kunde vel endnu meddeles en Del Oplys? ‘ Ole Worm, berømt dansk Oldgrandsker, Læge og Anatom. Han søgte at fremdrage i Lyset de gamle is? landske Sagaer for deres historiske Værdis Skyld (f. 13. Maj 1588 i Aarhus, f 31. August 1634). Ogsaa med Islænderen Magnus Olafsson (f. 1573) stod han i sin Egenskab af Runolog i Forbindelse. Magn. Olafsson skrev bl. a.: Specimen Lexici Runici, det ældste island? ske Lexicon. Ole Worm udgav denne Bog (trykt i København 1650). Olafsson er mest bekendt som Old? forsker, men han skrev ogsaa nogle Digte. 62

(1) Blaðsíða [1]
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Mynd
(5) Mynd
(6) Blaðsíða [4]
(7) Blaðsíða [5]
(8) Blaðsíða [6]
(9) Blaðsíða [7]
(10) Blaðsíða [8]
(11) Blaðsíða [9]
(12) Blaðsíða [10]
(13) Blaðsíða [11]
(14) Blaðsíða [12]
(15) Blaðsíða [13]
(16) Blaðsíða [14]
(17) Blaðsíða [15]
(18) Blaðsíða [16]
(19) Blaðsíða [17]
(20) Blaðsíða [18]
(21) Blaðsíða [19]
(22) Blaðsíða [20]
(23) Blaðsíða [21]
(24) Blaðsíða [22]
(25) Mynd
(26) Mynd
(27) Blaðsíða [23]
(28) Blaðsíða [24]
(29) Blaðsíða [25]
(30) Blaðsíða [26]
(31) Blaðsíða [27]
(32) Blaðsíða [28]
(33) Blaðsíða [29]
(34) Blaðsíða [30]
(35) Blaðsíða [31]
(36) Blaðsíða [32]
(37) Blaðsíða [33]
(38) Blaðsíða [34]
(39) Kvarði
(40) Litaspjald