31 2 NORDISK BOKTRYCKAREKONST landske Aandskultur i den ældste Tid gav sig Udslag; som Skjaldekunst, som Historieskriv« ning og som lovgivende. Digtere var i nogen Grad kendte over hele Europa: ved Kongernes Hof og hos Nationernes Stormænd. Men hos Is« lænderne, saavelsom hos Nordboerne i Alminde« lighed, synes der at have været en udpræget Trang til at omsætte Tankerne i fortællende Form, — deraf de mange, ofte storladne Digter« værker, med Tanker saa skønne, som selv Nu« tiden ikke formaar at fremsætte skønnere. Og det afsondret boende Folk havde Trang til histo« risk Viden og det fik sine Historieskrivere, der rejste ud til Norden: til Norge, Sverige, Dan« mark og langs Østersøen, og til England for at skaffe sig Viden. Og disse vendte hjem, berigede med Oplysninger, som de havde skaffet sig, og gengav disse i snart poetiske og snart gode histo« 6<*J» M&jl: Jrøjfutet- <N*f tiarn»«e'*j HigVw.tew niilViir .!!*<<■. bel Wtftt ? itljym: hnrtrvptaw«, Frrthg tni ftitttsbtkrf rør By b«m fipnu i& nk oju* i '$ fatte twiftiø'm .».bal Mm; yp • tij jmc uqjvr initnUl* «<vj'y yaLMU*? n«j»r t.ibvlufii inKtt,J>.v Imitn l> •A’jpWo ha kat ajwhmvj'.ir tier WtV v lrt)V ver Jljauv .vfWii «tø>au "»A«! s »X aiØK rø-9*. Side af »den ældre Edda». ij. Aarlmndrede. Efter »Gammel islandsk Kidtur i Billeder». riske Værker. De kunde saa meget lettere gøre dette, da det islandske Sprog var rigt paa Ord, ja, det stod vel fuldstændig paa Højde med Græsk og Latin. Forfatterne af ”den ældre Edda” er vel ukend« te, men man sætter den dog i Forbindelse med Sæmund den Frode og med Snorres Lærebog i Digtekunst (”den yngre Edda”). Hovedhaand« skriftet til dette Værk findes paa det kgl. Bi« bliotek i København (Codex regius). Den her gengivne Reproduktion af "Eddaen” er et Brud« stykke af Digtet "Vøluspå”. 1662 forærede Biskop Brynjolfur Sveinsson det til Kong Frez derik III. Det er skrevet i det 13. Aarhundrede.)3 Af Sagaerne maa i Korthed nævnes — uden at gøre Krav hverken paa den absolute krono« logiske Orden eller paa, at de alle er medtagne: "Egils Saga”, der fortæller om Egil Skallegrimst s<j>n. I "Kormaks Saga” berettes om Skjalden Kormak Øgmundssøn, der levede i Slutningen af det 10. Aarhundrede. Den lidt senere levende Gunløg Ormstunge fortæller i "Gunløgs Saga” en af de skønneste Kærlighedshistorier i det ældre Island, nemlig om Helga hin fagre, der var en Sønnedatter af Egil Skallegrimssøn. Halfred Vanraadeskjald fortæller i "Halfreds Saga” om Olav Tryggvason. — Thormod Kulbryneskjald omtales bl. a. i "Fostbrødresaga”, hvor der for« tælles om, hvorledes han hævnede sin Fostbro« ders Død (f i Slaget ved Stiklestad Aar 1030). De islandske Skjalde synes med Forkærlighed at have opholdt sig ved de norske Kongers og i nogen Grad ogsaa ved danske Kongers Hoffer. Olaf Thordssøn Hvitaskjald opholdt sig saaledes en Tid hos Kong Valdemar Sejr i Danmark. Vistnok med Urette tilskrives Forfatterskabet af "Knytlingasaga” ham. Hans Farbroder var den i Nordens Historieskrivning berømte Snorre Sturlessøn, der selv var Skjald, og som skrev Haandbogen for Digtere: ”Den yngre Edda”, som var en virkelig Lærebog i Digtekunsten. Efter Sagafortællingerne fulgte Sagaskrivnin« 1 Samtlige Illustrationer i denne Artikel er velvilligt laant os af Udgiverne af det ligesaa smukke som præg« tige Værk: Gammel islandsk Kultur i Billeder. (For« fattere: Sigfus Blondal og SigurSur Sigtryggsson) Udkommet hos Udvalget for Folkeoplysningens Frem« me. I Kommission hos G. E. C. Gad, København 1929. En Del af Oplysningerne, der hører til Illustrationer« ne, stammer — med Forf. Tilladelse — ogsaa fra dette Værk.

(1) Blaðsíða [1]
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Mynd
(5) Mynd
(6) Blaðsíða [4]
(7) Blaðsíða [5]
(8) Blaðsíða [6]
(9) Blaðsíða [7]
(10) Blaðsíða [8]
(11) Blaðsíða [9]
(12) Blaðsíða [10]
(13) Blaðsíða [11]
(14) Blaðsíða [12]
(15) Blaðsíða [13]
(16) Blaðsíða [14]
(17) Blaðsíða [15]
(18) Blaðsíða [16]
(19) Blaðsíða [17]
(20) Blaðsíða [18]
(21) Blaðsíða [19]
(22) Blaðsíða [20]
(23) Blaðsíða [21]
(24) Blaðsíða [22]
(25) Mynd
(26) Mynd
(27) Blaðsíða [23]
(28) Blaðsíða [24]
(29) Blaðsíða [25]
(30) Blaðsíða [26]
(31) Blaðsíða [27]
(32) Blaðsíða [28]
(33) Blaðsíða [29]
(34) Blaðsíða [30]
(35) Blaðsíða [31]
(36) Blaðsíða [32]
(37) Blaðsíða [33]
(38) Blaðsíða [34]
(39) Kvarði
(40) Litaspjald