NORDISK BOKTRYCKAREKONST 111 Nu styredes Bogtrykkeriet af Justitiarius i Landsoverretten, Konferensraad Magnus Ste* phensen, der i Islands Bogtrykkerihistorie indta; ger en fremragende Plads. Fra den nævnte Tid tog han Virksomheden under sin Beskyttelse. Aar 1816 flyttedes Bogtrykkeriet til Breitista; dur og 1819 flyttedes det til Stephensens Bolig paa Vidcy ved Reykjavik. Fra dette Bogtrykkeri udgik nu en stor Mængde Bøger. 1831 opløstes Institutet, der ejede Bogtrykkeriet, og det er; klæredes for en officiel Stiftelse. Stephensen for; pagtede nu Bogtrykkeriet til sin Død 1833, hvor; efter dennes Søn, Olaf M. Stephensen forpag; tede det og havde det i Aarene 1833—1844. I denne Periode udkom mange nyttige Bøger, tryk; te paa Island, deriblandt Islands første Tidsskrift "Klauturpost urinn” ("Klosterposten”), som M. Stephensen selv udgav. I Stephensens Tid blev det islandske Bogtryk i ikke ringe Grad udført med Antiqua. Frakturen søgte man saa godt som mulig at tillæmpe efter Sproget. Om nogen særlig fremragende Fagmand er der dog ikke Tale, og skulde et islandsk Værk udføres særlig smukt, blev Arbejdet udført i København. Dette var dog næppe altid Grunden, som vistnok ofte var den, at vedkommende islandske Forfatter havde sit stadige Ophold i Danmarks Hovedstad. I det forudgaaende har jeg forholdsvis udfør; ligt omtalt Trykket af "Gradualet”, hvis 1. Ud; gave tryktes paa Hålar 1594. Det samme gælder Salmebogen, hvis 1. Udgave tryktes paa Hålar 1589. Disse Bøger var i Tidens Løb blevet meget forældede og det kan derfor være paa sin Plads i nogen Grad at meddele lidt om deres videre Skæbne. Magnus Stephensen var ikke alene en dygtig og interesseret Embedsmand, Bogtrykker og Literat, men synes ogsaa at have havt Inter; esser, der gik et Stykke Vej herudover, ligesom han var frisindet og forudseende nok til at indse Nødvendigheden af bl. a. en ny Graduale, og en ny Salmebog, da de gamle i meget høj Grad bestod af daarlige Oversættelser. Men paa den anden Side var han ikke en Mand, der søgte at læmpe sig efter Folks Mening. Hvad der efter hans Mening var forhasteligt, det maatte udryd; des ligesom Ukrudt. Stephensen skrev i et Værk11 bl. a. med Henblik paa Salmerne: ”Vel synes det at vidne imod en almindelig Kulturs Fremskridt, sM. Stephensen: Island i det 18. Aarhundrede. Kiøben« havn 1808. at endog de udsøgteste nye Skrifter og øekono; miske Forslag nød ikkun meget kold Modtagelse hidtil i Island, . . . dog, viser Erfaring, at en grundløs Skumlen ligesaa audaeter foragtet ind; til denne har raset ud, trættes og taber og efter; haanden, ja, forvandles til Lovtaler, naar Tiden om kort giør Skumlen skamrød og viser dens Nøgenhed . . .” Der anføres forskellige Beviser for de Meningsløsheder og forældede Meninger, som findes i det gamle Graduale og i den gamle Salmebog, ligesaavel som paa Smagløsheder i disse.9 Geir Vidalin og M. Stephensen, som begge havde Opsyn med den nye Salmebog, har begge undertegnet dennes Fortale. 1. og 2. Udgave af denne Salmebog udkom 1801 (den ene Udgave sat med større Skrift end den anden) med Tryk; kerstedet Leirårgordum. Udgaverne fra Aarene 1819, 1825, 1832, 1833 (?) 1835, 1837 er alle tryk; te i ViSey. D'e følgende 5 Udgaver tryktes i Rey; kjavik i Aarene 1847, 1853, 1856, 1859 og 1866. De sidste Udgaver var forsynede med Tillæg. Aar 1871 afløstes denne Salmebog af en ny, udarbej; det af Biskop Pétur Péturson og Stefan Thor; arensen og samme Aar udkom 1. Udgave, 2. Ud; gave 1875, 3. Udgave 1884. En ny Salmebog ud; kom iøvrigt i Reykjavik 1886. Kong Christian VIII genoprettede 1843 Al; tinget og dettes Samlingssted bestemtes til Rey; kjavik, som allerede da var blevet Islands an; seligste Købstad og Hovedstad med 1000 Beboere (nu ca. 26.000). Det blev nu nødvendigt, at Al; tinget havde et Bogtrykkeri i Nærheden, som det i nogen Grad raadede over. Trykkeriet flyttedes derfor fra ViSey til Reykjavik10 i Aaret 1845. Det lededes og tilsaas af Stephensen og Bispen for Stiftets og Landets Regering og fik Navnet Prcnismidja Islands. I Anledning af Flytningen og det dermed forventede mere Arbejde blev Bogtrykkeriet omtrent helt igennem fornyet og det forsynedes bl. a. med en Del Antiquaskrifter. Helge Helgasen, der havde været den sidste Fak; tor for Bogtrykkeriet i ViSey, flyttede med ind til Reykjavik og blev nu Bogtrykkeriets eneste og øverste Bestyrer. Samtidig med de nye Skrif; ” Som en Prøve paa disse Smagløsheder skal her an; føres en enkelt: ”at den forbandede babyloniske Tyran Belzebub fyrer under sin Pineovn, for at skade os alle”. 10 Navnet Reykjavik er paa Dansk egenlig Røgbugten og Navnet stammer fra Geysir, der udsender sine varme Dampe.

(1) Blaðsíða [1]
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Mynd
(5) Mynd
(6) Blaðsíða [4]
(7) Blaðsíða [5]
(8) Blaðsíða [6]
(9) Blaðsíða [7]
(10) Blaðsíða [8]
(11) Blaðsíða [9]
(12) Blaðsíða [10]
(13) Blaðsíða [11]
(14) Blaðsíða [12]
(15) Blaðsíða [13]
(16) Blaðsíða [14]
(17) Blaðsíða [15]
(18) Blaðsíða [16]
(19) Blaðsíða [17]
(20) Blaðsíða [18]
(21) Blaðsíða [19]
(22) Blaðsíða [20]
(23) Blaðsíða [21]
(24) Blaðsíða [22]
(25) Mynd
(26) Mynd
(27) Blaðsíða [23]
(28) Blaðsíða [24]
(29) Blaðsíða [25]
(30) Blaðsíða [26]
(31) Blaðsíða [27]
(32) Blaðsíða [28]
(33) Blaðsíða [29]
(34) Blaðsíða [30]
(35) Blaðsíða [31]
(36) Blaðsíða [32]
(37) Blaðsíða [33]
(38) Blaðsíða [34]
(39) Kvarði
(40) Litaspjald