(36) Blaðsíða [32]
I X 2
NORDISK BOKTRYCKAREKONST
ter, anskaffedes der en ny Haandpresse af Jærn.
3 Typografer indforskreves fra København. Nu
blev Bogtrykkeriet drevet i større Stil end nogen
Sinde forud, og foruden Regeringens og Altins
gets forskellige Tryksager udføres der forskellige
Blade og Tidsskrifter, ligesom der trykkes en
stor Del Bøger.
Hos Helgasen lærte den for Islænderne saa
uforglemmelige energiske Einar Thor Sar son, der
i 1852 blev Trykkeriets Direktør, saalænge det
existerede som Islands Bogtrykkeri. Derefter
blev han dets Ejer. I Einar ThorSarsons Tid sejs
rede Antiqua-Skriften fuldstændig over Frakturs
Skriften paa Island. Som allerede paapeget egner
Aritiqua-Skriften med sine forskellige franske og
tyske Akcenter sig særlig for det islandske Sprog
og de ganske særlige islandske Bogstaver er da
ogsaa i Antiqua-Snit, stammende fra Rune-Alfas
betet. Fraktur-Skriften forsvandt i Løbet af faa
Aar fra de paa Island udførte Tryksager. Tryks
keriet tjente hurtigt godt med Penge, hvilket
bl. a. fremgaar af, at det i 1887 alene i udestaas
ende Fordringer havde et Beløb af 36.000 Kros
ner, hvad der — i alt Fald den Gang — var
mange Penge paa Island. Einar ThorSarson fors
synede ogsaa Trykkeriet med Nodetyper, som
har været meget benyttede, hvilket fremgaar af,
at de forholdsvis hurtigt blev udslidte. I 35 Aar
ejede E. ThorSarson Bogtrykkeriet og drev det
for egen Regning fra 1852 til sin Død i 1887.
Mærkeligt nok er det, at en saa fremragende
Forfatter som Jon Hallgrimsson fik trykt det væs
senligste af sin literære Produktion i København.
Selvfølgelig forklares dette i høj Grad af den
Omstændighed, at han af det islandske literære
Selskab kaldtes til København, hvor han med
dette Selskabs Understøttelse arbejdede paa en
Beskrivelse af Island. Han skrev dog i islandske
Tidsskrifter baade Prosa og Poesi.11 Derimod fik
Forfatteren Sveinbjørn Hallgrimsson, født 26.
“Den 16. November 1928 blev der paa Ejendommen,
St. Peder Stræde 22, afsløret en Mindessten for Islands
store Digter Jonas Hallgrimsson med følgende Ordlyd:
”Den islandske Digter Jonas Hallgrimsson, født paa
Gaarden Hraun i Øxnadal d. 16. November 1807, død
i København d. 26. Maj 1845, havde her sin sidste
Bolig.” Professor, Dr. phil. Vilh. Andersen sagde et
Par Mindeord om Digteren. Initiativet til Tavlens Ans
bringelse er udgaact fra dansk Side, og der er ydet
Pengebidrag saavel af Danske som af Islændere. Arkis
tekt Arne Finsen gav Tegningen til Marmortavlen.
Septbr. 1815, en stor Del Bøger trykt i Reykja*
vik fra 1831. Oprindelig Gejstlig afsagde han sig
dette i 1848 for at oprette Bladet Tjodolfur, et
14-Dagesblad. Senere var han Redaktør eller
Medarbejder af flere islandske Blade. I Aaret
1851 blev han Medlem af den islandske National*
forsamling.
I Aaret 1874 fik Island en mere tidssvarende
Forfatning under Christian IX. Hermed fulgte
en af et mangeaarigt Behov krævet Udvidelse af
Trykke- og Pressefriheden. Det stod nu enhver
frit at anlægge Bogtrykkeri og drive det som
Forretning. Og man benyttede sig hurtigt af den*
ne Ret. I Aaret 1877 kom Typograf Sigmund
Gudmundsson fra København til Reykjavik med
et fuldstændigt nyt Bogtrykkeri, som han havde
købt for Redaktør Bjørn Jonsson. Han etablerede
sig ved Siden af Einar ThorSarson. Denne Kon*
kurrense blev ThorSarson for kraftig og det gik
bestandig tilbage med hans Bogtrykkeri. Sigm.
Gudmundsson var Faktor i dette nye Trykkeri i
6 Aar (til 1883) og var med til at forsyne dette
med flere nye, for Island hidtil ukendte Redska*
ber og Maskiner, deriblandt Islands første Hur*
tig pr esse, som indkøbtes i London 1879. IsafoH
darprentmiSjar (Isafold-Trykkeriet) indkøbte
efterhaanden Materialet fra Einar ThorSarsons
Bogtrykkeri. Trykkeriet overtog ogsaa Tryknin*
gen af Altingets og Regeringens Arbejder, men
iøvrigt udførtes alt Arbejde, som Kunderne be*
stilte. Det naaede at blive Islands største Bog*
trykkeri paa den Tid og beskæftigede ca. 20
Mand.
Gudmundsson var af Bondeslægt fra Vester*
amt og var født 18. Oktober 1853. Han kom som
Lærling til ThorSarson i 1872, men blev der dog
ikke hele Læretiden. 1876 rejste han til Køben*
havn og Aaret efter købte han det forannævnte
Bogtrykkeri, som aabnedes under Firmanavnet
”IsafoldarprentmiSja”, efter Avisen ’Tsafold”,
som udgaves herfra. Bladet redigeredes af Bjørn
Jonsson, som dog havde begyndt at udgive det
allerede 1874.
I Aaret 1883 rejste Gudmundsson atter til Ud*
landet og købte der et Bogtrykkeri, som han for
egen Regning begyndte en ny Virksomhed med
i Reykjavik. Nu havde Byen 3 Bogtrykkerier,
hvoraf dog ThorSarsons var ved at ophøre med
Konkurrensen. En Ildebrand ødelagde Gud*
mundsson Bogtrykkeri, men da det var assureret
(1) Blaðsíða [1]
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Mynd
(5) Mynd
(6) Blaðsíða [4]
(7) Blaðsíða [5]
(8) Blaðsíða [6]
(9) Blaðsíða [7]
(10) Blaðsíða [8]
(11) Blaðsíða [9]
(12) Blaðsíða [10]
(13) Blaðsíða [11]
(14) Blaðsíða [12]
(15) Blaðsíða [13]
(16) Blaðsíða [14]
(17) Blaðsíða [15]
(18) Blaðsíða [16]
(19) Blaðsíða [17]
(20) Blaðsíða [18]
(21) Blaðsíða [19]
(22) Blaðsíða [20]
(23) Blaðsíða [21]
(24) Blaðsíða [22]
(25) Mynd
(26) Mynd
(27) Blaðsíða [23]
(28) Blaðsíða [24]
(29) Blaðsíða [25]
(30) Blaðsíða [26]
(31) Blaðsíða [27]
(32) Blaðsíða [28]
(33) Blaðsíða [29]
(34) Blaðsíða [30]
(35) Blaðsíða [31]
(36) Blaðsíða [32]
(37) Blaðsíða [33]
(38) Blaðsíða [34]
(39) Kvarði
(40) Litaspjald
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Mynd
(5) Mynd
(6) Blaðsíða [4]
(7) Blaðsíða [5]
(8) Blaðsíða [6]
(9) Blaðsíða [7]
(10) Blaðsíða [8]
(11) Blaðsíða [9]
(12) Blaðsíða [10]
(13) Blaðsíða [11]
(14) Blaðsíða [12]
(15) Blaðsíða [13]
(16) Blaðsíða [14]
(17) Blaðsíða [15]
(18) Blaðsíða [16]
(19) Blaðsíða [17]
(20) Blaðsíða [18]
(21) Blaðsíða [19]
(22) Blaðsíða [20]
(23) Blaðsíða [21]
(24) Blaðsíða [22]
(25) Mynd
(26) Mynd
(27) Blaðsíða [23]
(28) Blaðsíða [24]
(29) Blaðsíða [25]
(30) Blaðsíða [26]
(31) Blaðsíða [27]
(32) Blaðsíða [28]
(33) Blaðsíða [29]
(34) Blaðsíða [30]
(35) Blaðsíða [31]
(36) Blaðsíða [32]
(37) Blaðsíða [33]
(38) Blaðsíða [34]
(39) Kvarði
(40) Litaspjald