NORDISK BOKTRYCKAREKONST kom det snart i Gang igen, forsynet med nye Skrifter og Maskiner. Gudmundsson var i høj Grad interesseret af Forretningslivet, hvorfor han, som den første Bogtrykker paa Island, i høj Grad slog ind paa Skøn- og Reklametryk, natur; ligvis efter Tidens Smag og med de Midler, der stod til Raadighed. Herved skaffede han sit Bog; trykkeri meget Arbejde. I Aaret 1887 solgte han dog Bogtrykkeriet. I nogle Aar drev han nu for; skellige Forretninger, rejste en D'el i England og i Amerika, for at uddanne sig videre saavel i Fa; get som paa andre Omraader, hvorefter han atter kom hjem til Reykjavik, hvor han endnu en Gang overtog Stillingen som Faktor i ’Tsafolda; prentmiSja”. I Islands Bogtrykkeri-Historie for omtrent den sidste Fjerdedel af det 19. Aarhundrede indtager Gudmundsson en meget fremragende Plads, som den, der stadigt arbejdede paa og for Forbedrin; ger, Fremskridt og Udvikling indenfor Faget. Med Kraft og Energi arbejdede han for alt nyt, der kunde gavne Faget og Fagfællerne paa Is; land. De 3 Hurtigpresser, der i Midten af 1890’* erne var i Gang paa Island, havde han skaffet, ligesom han fik anskaffet en Motor som Driv; kraft for ”Isafold”s Maskine. Ikke saa faa af de Typografer, der da arbejdede paa Island hav; de faaet deres faglige Uddannelse hos ham, — men det maa dog oplyses, at Størsteparten af de Typografer, som tidligere og ogsaa den Gang lærte paa Island, som Regel — forsaavidt de kunde — rejste ned til København for at ud; danne sig videre i Faget. I de Bogtrykkerier, hvor Gudmundsson havde Ledelsen, udførtes godt Arbejde. Og særlige Kendere af Islands Bogtryk; keriforhold i Slutningen af forrige Aarhundrede, mener, at han kunde have naaet vidt, i ethvert Fald længere end han naaede, hvis han ikke havde været i Besiddelse af en til Tiden noget for langt dreven Selvkritik. De øvrige Bogtrykkerier i Reykjavik henimod Aaret 1900 var Fjelagsprentmidjan, der ejedes af et Selskab og begyndte sin Virksomhed 1883. Det var arbejdet frem til at være Islands fineste Bogtrykkeri i 1890’erne. Her udførtes væsentligst Tidsskrifter og Bøger. Bogtrykkeriet beskæftige; de 10—15 Mand. Og endelig Einar Benedikts; sons Bogtrykkeri, oprettet i 1896. Her tryktes en Avis. I alt havde Reykjavik 5 Bogtrykkerier i Tiden omkring Aarhundredskiftet. ' »S Vender vi nu Blikket fra Islands Hovedstad, Reykjavik, ud imod de vældige store, men tyndt befolkede Provindser, ser vi, at man ogsaa der; ude har mindre Bogtrykkeri-Virksomheder. Det ældste — naar fraregnes Bogtrykkerierne paa Holar og Skålholt — er Bjorn Jonssons i Akut reirir (Øfjord). Allerede i 1849 besluttedes det at oprette dette Trykkeri, men først i 1852 naa; ede den kgl. Tilladelse frem, og samme Aar kom ogsaa Materialet og Trykkeriet begyndte sin Virksomhed med Udgivelsen af en Avis, "Nors dri”, som Bjorn Jonsson til en Begyndelse selv redigerede. Fra og med 1856 redigeredes den af cand. Svein Skulason, som 1859 forpagtede Bog; trykkeriet. 1862 overtog Jånsson igen dette, men da Skulason ikke vilde aflevere Tilladelsen til at udgive Avis forandrede Jånsson Avisens Navn til ”Nor3anfari”. I Seydesfjord fandtes Thorstein Skaptasons Bogtrykkeri, som oprindeligt var et gammelt Bog; trykkeri, anlagt af Redaktør Jon Olafsson i Aaret 1872, og det benyttedes mest som Avistrykkeri i Købestaden Eskefjord paa Østerlandet. Senere flyttedes det til Seydesfjord, hvor det fortsatte Virksomheden som Avistrykkeri. I Slutningen af 1890’erne blev det fuldstændig fornyet og gik over til Trykningen af Tidsskrifter. 1890 anlagdes et lille Avistrykkeri i Isafjord. Det tilhørte fhv. Byfoged der i Byen, Altings; mand Skule Thoroddsen. Før 1890 var det et lille, nærmest ubrugeligt Avistrykkeri, der ikke existe; rer mere. Egenlig var det Meningen at disse Artikler skulde afsluttes med Aaret 1900. Men jeg synes at jeg ganske kort maa nævne et enkelt af de nyere Bogtrykkerier i Reykjavik. Og dette er: Trentmidjan Gutenherg. Her tryktes i Aarene 1910—1913 Typografernes Organisationsblad ”Prentarinn”, der redigeredes af en Komité paa 3 Medlemmer. Som Redaktører stod nævnt i de 4 Aargange: for 1910 Hallgr. Bcnedictsson, 1911 —1912 August Josefsson og for 1913 Jon Boldt vinsson. Bladets Format var 2-spaltet 4:0 og det udgik en Gang i Maaneden. I dette Trykkeri ud; føres ogsaa de Musikalier, der udføres paa Is; land. Det meste musikalske Tryk kommer selv; følgelig fra Udlandet. Omkring Aaret 1900 havde Island ca. 50 Ty; pografer, et Antal som i 1925 var voxet til ca. >5

(1) Blaðsíða [1]
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Mynd
(5) Mynd
(6) Blaðsíða [4]
(7) Blaðsíða [5]
(8) Blaðsíða [6]
(9) Blaðsíða [7]
(10) Blaðsíða [8]
(11) Blaðsíða [9]
(12) Blaðsíða [10]
(13) Blaðsíða [11]
(14) Blaðsíða [12]
(15) Blaðsíða [13]
(16) Blaðsíða [14]
(17) Blaðsíða [15]
(18) Blaðsíða [16]
(19) Blaðsíða [17]
(20) Blaðsíða [18]
(21) Blaðsíða [19]
(22) Blaðsíða [20]
(23) Blaðsíða [21]
(24) Blaðsíða [22]
(25) Mynd
(26) Mynd
(27) Blaðsíða [23]
(28) Blaðsíða [24]
(29) Blaðsíða [25]
(30) Blaðsíða [26]
(31) Blaðsíða [27]
(32) Blaðsíða [28]
(33) Blaðsíða [29]
(34) Blaðsíða [30]
(35) Blaðsíða [31]
(36) Blaðsíða [32]
(37) Blaðsíða [33]
(38) Blaðsíða [34]
(39) Kvarði
(40) Litaspjald