loading/hleð
(7) Blaðsíða [5] (7) Blaðsíða [5]
3H NORDISK BOKTRYCKAREKONST Statsmand, en mægtig Høvding, uovertruffen paa Grund af sin alsidige Lærdom og sit enestaaende fine Forfattertalent. Disse Egenskaber og tillige hans vidtskuende Blik og store Menneskekund* skab gjorde ham, som ingen anden, egnet til i Literaturen at gribe ind med mægtig Haand. Hans ”Edda” og hans ”Heimskringla” staar da ogsaa der som det skandinaviske Nordens stør* ste Mesterværker.” Snorres ”Edda” er allerede omtalt. Hans største Værk var vel nok den sam* lede Bearbejdelse af Norges Kongesagaer eller som de (efter Begyndelseordene) kaldes ”Heims* kringla” (— "Jordens Kreds”). Det er Norges Historie fra den ældste Tid til Aaret 1177. Den begynder med "Ynglingesaga”. Der er flere Sa* gaer, hvoraf "Olaf den helliges Saga” er den største. Af særlig Interesse for Danmark er ”Joms* vikingesaga” og "Knytlingesaga” (d. v. s. Knuds Efterkommere). Med Knud menes formodens lig Gorm den gamles Fader Knud. Forfatterne til disse kendes ikke. Et af de berømteste gamle islandske Haands skrifter er den saakaldte ”Flatobog”, der er skres vet i Aarene 1387—94 for den rige Storbonde Jon Hakonarson af Præsterne Jon Thordarson og Magnus Tliorhaisson, hvem de mange Billeder og mangefarvede Initialer skyldes (se Bilaget). Et Stykke af Bogen stammer dog fra det 15. Aarhundrede. Bogen indeholder flere Sagaer om norske Konger samt nogle Digte. Det mest berømte Afsnit er vel nok det, der fortæller om Islændernes Opdagelse af Grønland og Amerika. Bogen har faaet sit Navn efter den Familie paa Flato, som ejede den. Nu findes den i det kgl. Bibliotek i København.7 Overbibliotekar Carl S. Petersen meddeler,8 at foruden de to "Eddaer” og "Flatobogen” var der mellem de 15 gamle Haandskrifter, som Biskoppen over Skålholt 1 Se Sigfiis Blondals og Sigurdur Sigtryggsons anførte Skrift. — Flatobogen udkommer i Anledning af 1000* Aars-Jubilæet paa Levin & Munksgaards Forlag i Køs benhavn i Facsimile-Udgave. Pris 360 Kr. Oplaget er kun yderst ringe. — Forlagsboghandler Ejnar Munks; gaard har i Forbindelse med Udgaven af "Flatobogen” skrevet et lille Værk om denne Bog under Titelen: "Otn FlatobogenJeg skal senere komme tilbage til dette Værk under Rubriken: "Indsendt til Redaktionen”. “Overbibliotekar Carl S. Petersen: "Danske viden* skabelige Biblioteker og deres Historie” i "Haandbog i Bibliotekskundskab”, udg. af Overbibliotekar Svend Dalil. 2. Udg. København 1916. Brynjolfur Sveinsson (f 1675) sendte som Gave til Kong Frederik III ogsaa "Konungabok” af "Graagaasen”, samt en Samling Bøger, trykte paa Island. Biskop Brynjolfur Sveinsson skænkede end« videre — oplyser Overbibliotekar Carl S. Peter* son i nævnte Værk — til den kgl. Historiografi Professor i Sorø Stephen Hansen Stephanus (f 1650) vigtige og værdifulde islandske Haands skrifter, deriblandt et Exemplar af ”den yngre Edda”. Til Landsdommeren paa Ringsted Klos ster, Rigsraad Jørgen Seefeldt (f 1662) skænkede han ligeledes flere oldislandske Haandskrifter. Corfitz Ulfeldt, der var fjendligt stemt imod Seefeldt fik af den svenske Konge, Carl Gustav, umiddelbart før Freden i Roskilde, Tilladelse til at tilegne sig hans Bibliotek. Han førte det fra Ringsted til Gaarden Bavelse og derfra til sin Ejendom i Malmo. Senere konfiskerede den svens ske Regering hele hans meget store Bogsamling og lod den føre til Stockholm, hvor den vistnok brændte ved Slotsbranden Aar 1697. Stephanus’ Enke der sad i trange økonomiske Kaar søgte at faa Mandens efterladte Bibliotek afsat i Danmark, men dette lykkedes ikke. Der* imod lykkedes det at sælge det til den svenske Rigskansler Magnus Gabriel de la Gardie (f 1686), der senere skænkede det dels til Uni* versitetsbiblioteket i Upsala, dels til Antikvitets* kollegiet i Stockholm, hvorfra det senere gik over til Kungliga Biblioteket i Stockholm. I Kalmar findes et Par af Stephanus’ Haandskrifter og nogle Palæo-typer havnede i København. Som det var gaaet med Kvad og Sagaer, i det mindste i den ældste Tid, at de opbevaredes ved mundtlig Overlevering fra Mand til Mand og fra Generation til Generation, saaledes gik det ogsaa med de ældste islandske Love. "Lovsige* manden” havde det Embede, at paa Altinget paa Thingavallasletten fremsige Loven. I de skrevne Love er det derfor ogsaa ham, der optræder, talende i første Person. Ved disse Love bekræf* tes i høj Grad de islandske Sagaers Troværdig* hed og Lovene viser, paa hvilket højt Kulturtrin Islænderne — og vel hele Norden — stod om* kring den Tid. Nordboerne var i Oldtiden ikke noget barbarisk Folk, — det viser Lovene. Den islandske verdslige Lovbog fra Frihedstiden kal* des "Graagaasen” (Grågås), et Navn, som egen*


Ældre tiders bogkunst paa Island.

Ár
1930
Tungumál
Danska
Blaðsíður
38


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: Ældre tiders bogkunst paa Island.
http://baekur.is/bok/ac447706-809f-4c99-bdf7-7dd3971bbbb5

Tengja á þessa síðu: (7) Blaðsíða [5]
http://baekur.is/bok/ac447706-809f-4c99-bdf7-7dd3971bbbb5/0/7

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.