(7) Blaðsíða [5]
3H
NORDISK BOKTRYCKAREKONST
Statsmand, en mægtig Høvding, uovertruffen paa
Grund af sin alsidige Lærdom og sit enestaaende
fine Forfattertalent. Disse Egenskaber og tillige
hans vidtskuende Blik og store Menneskekund*
skab gjorde ham, som ingen anden, egnet til i
Literaturen at gribe ind med mægtig Haand.
Hans ”Edda” og hans ”Heimskringla” staar da
ogsaa der som det skandinaviske Nordens stør*
ste Mesterværker.” Snorres ”Edda” er allerede
omtalt. Hans største Værk var vel nok den sam*
lede Bearbejdelse af Norges Kongesagaer eller
som de (efter Begyndelseordene) kaldes ”Heims*
kringla” (— "Jordens Kreds”). Det er Norges
Historie fra den ældste Tid til Aaret 1177. Den
begynder med "Ynglingesaga”. Der er flere Sa*
gaer, hvoraf "Olaf den helliges Saga” er den
største.
Af særlig Interesse for Danmark er ”Joms*
vikingesaga” og "Knytlingesaga” (d. v. s. Knuds
Efterkommere). Med Knud menes formodens
lig Gorm den gamles Fader Knud. Forfatterne til
disse kendes ikke.
Et af de berømteste gamle islandske Haands
skrifter er den saakaldte ”Flatobog”, der er skres
vet i Aarene 1387—94 for den rige Storbonde
Jon Hakonarson af Præsterne Jon Thordarson
og Magnus Tliorhaisson, hvem de mange Billeder
og mangefarvede Initialer skyldes (se Bilaget).
Et Stykke af Bogen stammer dog fra det 15.
Aarhundrede. Bogen indeholder flere Sagaer
om norske Konger samt nogle Digte. Det mest
berømte Afsnit er vel nok det, der fortæller om
Islændernes Opdagelse af Grønland og Amerika.
Bogen har faaet sit Navn efter den Familie paa
Flato, som ejede den. Nu findes den i det kgl.
Bibliotek i København.7 Overbibliotekar Carl S.
Petersen meddeler,8 at foruden de to "Eddaer”
og "Flatobogen” var der mellem de 15 gamle
Haandskrifter, som Biskoppen over Skålholt
1 Se Sigfiis Blondals og Sigurdur Sigtryggsons anførte
Skrift. — Flatobogen udkommer i Anledning af 1000*
Aars-Jubilæet paa Levin & Munksgaards Forlag i Køs
benhavn i Facsimile-Udgave. Pris 360 Kr. Oplaget er
kun yderst ringe. — Forlagsboghandler Ejnar Munks;
gaard har i Forbindelse med Udgaven af "Flatobogen”
skrevet et lille Værk om denne Bog under Titelen:
"Otn FlatobogenJeg skal senere komme tilbage til
dette Værk under Rubriken: "Indsendt til Redaktionen”.
“Overbibliotekar Carl S. Petersen: "Danske viden*
skabelige Biblioteker og deres Historie” i "Haandbog
i Bibliotekskundskab”, udg. af Overbibliotekar Svend
Dalil. 2. Udg. København 1916.
Brynjolfur Sveinsson (f 1675) sendte som Gave
til Kong Frederik III ogsaa "Konungabok” af
"Graagaasen”, samt en Samling Bøger, trykte
paa Island.
Biskop Brynjolfur Sveinsson skænkede end«
videre — oplyser Overbibliotekar Carl S. Peter*
son i nævnte Værk — til den kgl. Historiografi
Professor i Sorø Stephen Hansen Stephanus
(f 1650) vigtige og værdifulde islandske Haands
skrifter, deriblandt et Exemplar af ”den yngre
Edda”. Til Landsdommeren paa Ringsted Klos
ster, Rigsraad Jørgen Seefeldt (f 1662) skænkede
han ligeledes flere oldislandske Haandskrifter.
Corfitz Ulfeldt, der var fjendligt stemt imod
Seefeldt fik af den svenske Konge, Carl Gustav,
umiddelbart før Freden i Roskilde, Tilladelse til
at tilegne sig hans Bibliotek. Han førte det fra
Ringsted til Gaarden Bavelse og derfra til sin
Ejendom i Malmo. Senere konfiskerede den svens
ske Regering hele hans meget store Bogsamling
og lod den føre til Stockholm, hvor den vistnok
brændte ved Slotsbranden Aar 1697.
Stephanus’ Enke der sad i trange økonomiske
Kaar søgte at faa Mandens efterladte Bibliotek
afsat i Danmark, men dette lykkedes ikke. Der*
imod lykkedes det at sælge det til den svenske
Rigskansler Magnus Gabriel de la Gardie
(f 1686), der senere skænkede det dels til Uni*
versitetsbiblioteket i Upsala, dels til Antikvitets*
kollegiet i Stockholm, hvorfra det senere gik over
til Kungliga Biblioteket i Stockholm. I Kalmar
findes et Par af Stephanus’ Haandskrifter og
nogle Palæo-typer havnede i København.
Som det var gaaet med Kvad og Sagaer, i det
mindste i den ældste Tid, at de opbevaredes ved
mundtlig Overlevering fra Mand til Mand og
fra Generation til Generation, saaledes gik det
ogsaa med de ældste islandske Love. "Lovsige*
manden” havde det Embede, at paa Altinget paa
Thingavallasletten fremsige Loven. I de skrevne
Love er det derfor ogsaa ham, der optræder,
talende i første Person. Ved disse Love bekræf*
tes i høj Grad de islandske Sagaers Troværdig*
hed og Lovene viser, paa hvilket højt Kulturtrin
Islænderne — og vel hele Norden — stod om*
kring den Tid. Nordboerne var i Oldtiden ikke
noget barbarisk Folk, — det viser Lovene. Den
islandske verdslige Lovbog fra Frihedstiden kal*
des "Graagaasen” (Grågås), et Navn, som egen*
(1) Blaðsíða [1]
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Mynd
(5) Mynd
(6) Blaðsíða [4]
(7) Blaðsíða [5]
(8) Blaðsíða [6]
(9) Blaðsíða [7]
(10) Blaðsíða [8]
(11) Blaðsíða [9]
(12) Blaðsíða [10]
(13) Blaðsíða [11]
(14) Blaðsíða [12]
(15) Blaðsíða [13]
(16) Blaðsíða [14]
(17) Blaðsíða [15]
(18) Blaðsíða [16]
(19) Blaðsíða [17]
(20) Blaðsíða [18]
(21) Blaðsíða [19]
(22) Blaðsíða [20]
(23) Blaðsíða [21]
(24) Blaðsíða [22]
(25) Mynd
(26) Mynd
(27) Blaðsíða [23]
(28) Blaðsíða [24]
(29) Blaðsíða [25]
(30) Blaðsíða [26]
(31) Blaðsíða [27]
(32) Blaðsíða [28]
(33) Blaðsíða [29]
(34) Blaðsíða [30]
(35) Blaðsíða [31]
(36) Blaðsíða [32]
(37) Blaðsíða [33]
(38) Blaðsíða [34]
(39) Kvarði
(40) Litaspjald
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Mynd
(5) Mynd
(6) Blaðsíða [4]
(7) Blaðsíða [5]
(8) Blaðsíða [6]
(9) Blaðsíða [7]
(10) Blaðsíða [8]
(11) Blaðsíða [9]
(12) Blaðsíða [10]
(13) Blaðsíða [11]
(14) Blaðsíða [12]
(15) Blaðsíða [13]
(16) Blaðsíða [14]
(17) Blaðsíða [15]
(18) Blaðsíða [16]
(19) Blaðsíða [17]
(20) Blaðsíða [18]
(21) Blaðsíða [19]
(22) Blaðsíða [20]
(23) Blaðsíða [21]
(24) Blaðsíða [22]
(25) Mynd
(26) Mynd
(27) Blaðsíða [23]
(28) Blaðsíða [24]
(29) Blaðsíða [25]
(30) Blaðsíða [26]
(31) Blaðsíða [27]
(32) Blaðsíða [28]
(33) Blaðsíða [29]
(34) Blaðsíða [30]
(35) Blaðsíða [31]
(36) Blaðsíða [32]
(37) Blaðsíða [33]
(38) Blaðsíða [34]
(39) Kvarði
(40) Litaspjald