loading/hle�
(1) Blaðsíða [1] (1) Blaðsíða [1]
3io NORDISK BOKTRYCKAREKONST ÆLDRE TIDERS BOGKUNST PAA ISLAND TIDEN FØR ISLAND FIK SIT FØRSTE BOGTRYKKERI Fæ skal dø, Frænder dø, dø skal ogsaa du. Ikkun dit Ry skal aldrig dø, var det et godt, du vandt.” Citat af "Den ældre Edda” (Aar 850—1050.) Sommeren 1930 bliver paa Island en af de Mindesfester fejret, som i Verdenshisto« rien er saa sjældne, — sjældne, fordi man i Nutiden ikke altid kan nøjagtigt stedfæste lig« nende Begivenheder andre Steder eller kender de nøjagtige Aar stal, skønt der vel kan siges, at have været Begivenheder nok, men en Del af dem falder vel allerede i den forhistoriske Tid, og en Del er vel ogsaa gaaet tabt i Tidens Løb. Men i den kommende Sommer fejrer Island sin 1000-Aarsfest for Indførelsen af det fælles Alting paa Thingvallasletten. At komme vidt« løftig ind paa Festens Anledning eller Forløb tillader Pladsen ikke her. Det er da ogsaa kun Meningen med disse Artikler, at give et Bidrag for Boghaandværkets Vedkommende til disse Festligheder, ved at give en kortfattet, — nogle vil maaske synes for kortfattet — Fremstilling af Sagatiden og af Bogtrykkerkunsten paa Island fra det første Bogtrykkeri og fremad imod Nu« tiden, saaledes at ogsaa vort Fag kan bringe de gamle islandske Saga-Digtere, Historieskrivere og Bogtrykkere vor Hyldest, i det vi beder vore Nutids-Kolleger paa den gamle Sagaø tage imod den som et Udslag af den Beundring, som Kol« leger i de forskellige nordiske Lande nærer for de gamle Udøvere af Bogkunsten paa den ensomt i Nordhavet liggende 0. Vi gør det, i det vi peger paa ”den ældre Eddas” Ord, der er sat som Motto for Artiklerne. Betydningen af de Ord vil aldrig dø, og de gælder lige godt over hele Verden i Tider som svandt, i Tiden som er og i Tider, som vil komme. Uden at gøre Krav paa, at give en udførlig Oversigt over Islands Bogkunst før Bogtrykker« kunsten indførtes paa Øen, maa det dog for en Fuldstændigheds og for Forstaaelsens Skyld nævnes, at Island vel nok var det Land her i Norden, hvor det rigeste Aandsliv levedes i ældre Tid. Herom vidner de mange Sagaer, der er overmaade vigtige Kildeskrifter for liele Nordens Historie; herom vidner de forskellige Lovbøger, som i Tidens Løb fremkom, og herom vidner de mange haandskrevne Pergamentbøger, som end« nu er opbevarede og som findes rundt omkring i Norden. Der har næppe været skrevet synder« lig mange Bøger med Runeskrift, men der kan være gaaet nogle tabte, ligesom der er det af de senere latinske og islandske. I den historiske Tid er Island først bebygget efter at Harald Haarfager (efter Slaget i Hafrs« fjorden) i Aaret 872 samlede hele Norge til et Rige og samtidig grundlagde den stærke Konge« magt. Det var norske, fribaarne Stormænd, der ikke vilde finde sig i den nye Ordning, der ud« vandrede til Island, der allerede da var kendt.1 Allerede saa kort efter Haraids Sejr, som i Aaret 874, var det at Ingolf Ørnssøn landede paa Is« land, der hvor nu Reykjavik ligger. Og der kom flere til — formodenlig ikke saa faa. Men disse Mænd, der ikke vilde bøje sig ind under Harald Haarfagers Kongevælde, de vilde heller ikke bøje sig for hinanden. Og Følgen blev stadige Tvister, undertiden af blodig Art. I Aaret 930 blev man enige om at lade alle Rétstrætter afgøre af Altinget, der siden holdtes 1 De ældste Efterretninger om Island skyldes en Munk fra Irland. Nogle Munke og Eneboere sejlede omtrent Aar 725 fra Skotland til Færøerne og opdagede ved denne Lejlighed Island, hvor de nedsatte sig et Par Steder paa Østsiden. Man har her fundet irske Bøger, Klokker, .Krumstave etc. — Nordboernes første Op« dagelse af Island skete af en svensk Mand, Svafar, som havde en Søn, der hed Gardar, der omtr. Aar 850 kom til Island, til det Sted, som senere kaldtes Gardar« holm. Omtrent samtidigt landede en norsk Viking Nadod paa Østsiden, men rejste hurtigt bort. Men nu var Øen kendt, og en anden norsk Viking, Floke Vil« gerdesen, sejlede derop og gjorde Landgang. Han kaldte Landet for Island — et Navn, der har staaet gennem Tiderne.


Beinir tenglar

Ældre tiders bogkunst paa Island.

Ár
1930
Tungumál
Danska
Blaðsíður
38