loading/hleð
(122) Blaðsíða 102 (122) Blaðsíða 102
102 Forbindelse med lians Understöttelse afEthelreds Sag mod de Danshe. Sagnet, som det paa nærværenje Sted fremstilles, er imidlertid ganske vist incget gammelt. Netop denne Fremstilling af Forholdene ved Olafs Itamp for Uondon har nemlig, som ovenfor berört, övet en mægtig Indflydelse paa alle Sagaers Tidsregning for Begyndelsen af det llte Aarhundrede, cn Tidsrégning, som maa antages at have været opgjort af Sagainændene allerede i Begyndelsen af det 12te Aarhundrede, ja maaskee endog för det llte Aarhundredes Udgang. Det er saaledes kun ved An- vendelsen af et Slags Kritik at Fagrskinnas Forfatter, Snorre og flere senere Saga- mænd ere komne til dcn Overbeviisning, at den förstomtalte Fremstilling af Olafs Kamp for London liurde foretrækkes for den sidstnævnte, uden at de dog dcrved have faaet Oinene op for det Yildrede, som forövrigt var indkomrnet i Tidsregnin- gen. Vi antage fölgelig, at Olafs Iíamp ved London i nærværende Saga er henfört til et urigtigt Tidspunkt, at den har fundet Sted för Svend Tveskjægs Död og Iínut den Mægtiges Regjeringstiltrædelse, og at den med störst Sandsynlighed sættes til Aar 1013. Denne Kamp regnes forresten her som i de övrige Sagaer for Olafs sjette. —• Den Betingelse, som Olaf gjör for at staae Iínut hi med sit Raad (s. S. 8. L. 3. ff), at denne nemlig skulde opgive sine Fordringer paa Norge, omlales ogsaa i Fltb. (Frin. s. V. S. 156), men naturligviis ikke i de Sagaer, som lade Olaf understötte Ethelred. En Stræben i det norske Sagn at liæve Olaf paa Ifnuts Bekostning, eller i det mindste at fremstille disse Kongers senere indbyrdes For- hold paa dcn for Olaf gunstigste Maade, har muligens frembragt baade Beretningen om denne Knnts Afstaaelse, og flere for nærværcnde Saga og enkelte andre Olafs- Sagaer særegne Skildringer af Knuts Fremfærd. Cap. 11. Denne fabelagtige Fortælling findes ogsaa noget vidtlöftigere i Flateyarbók (Frm. s. Y. S. 158 ff.) Cap. 12. Slagct paa Ilingmarar- eller' Ringmara-Hede, hvilkct Sagaerne ere enige om at regne for Olafs syvende Kamp, er aabenbare det Slag ved Ring- mere i Ost-Anglen, sotn engelske Skribcnter henföre til Mai Maaned Aar 1010. I dette Slag overvandt Thorkel hiin Ilöie en anden Hövding af dansk Æt, Ulfketel (Sagaernes Ulfkel Snilling) Jarl af Ost-Angeln (hvilket derfor i andre Sagaer kal- des Ulfltelsland), jfr. Snor. Ól. II. s. c. 13; Frm. s. IV. S. 51; Fgrslt. S. 71; Script. rer. Dan. II. p. 459. — Ogsaa det aattende Slag ved Kantaraborg (Can- terbury) omtales af engelske Skribenter, der berette, at Thorkel i Aaret 1011 lan- dede i Kent, indtog og plyndrede Canterbury s. Script. r. Dan. I. c., jfr. Snor. ÓI. H. s. c. 14; Frm. s. IV. S. 52; Fgrslt. S. 71. Ordfölgen i den tilhörende Vise: Elt veit at vígmœtir it átta (sinn) gerði styrVindum; styrkr verðungar vörðr hélt hátt at virki. — Om den niendelíamp i Nyggiamoda ellerNyamoda, hvilket Stcd efter de övrige Sagaers Vidnesbyrd ogsaa maa söges i England, findes neppe nogen Oplysning hos engelske Skribenter jfr. Snor., Frm. s., Fgrsk. 1. c. Ordfölgen i tilhörende Vise: Danskr herr féll þar er dörrum dreif mest at Oleifi. Nú hefi ek taldar níu orrostur, ógnvalldr austan! (Iíonge östenfra d. e. Norges Konge). — Man maa forresten af de engclske Beretninger slutte, at Thorkel hiin Höie i alle disse Kampe har været den egentlige Overanförer, og at den unge Olaf har tjent under ham. Den Omstændighed, at Olafs Skald Sighvat, regnerSlagene paa Ringmara-IIede og ved Canterbury for dct syvende og aattende, medens han regner Slaget ved London for det sjette, kunde vække nogen Tvivl om der ved det sidste virkelig meentes Iíampen i London 1013, da Slaget i saa
(1) Band
(2) Band
(3) Blaðsíða [1]
(4) Blaðsíða [2]
(5) Blaðsíða [3]
(6) Blaðsíða [4]
(7) Kápa
(8) Kápa
(9) Blaðsíða I
(10) Blaðsíða II
(11) Blaðsíða III
(12) Blaðsíða IV
(13) Blaðsíða V
(14) Blaðsíða VI
(15) Blaðsíða VII
(16) Blaðsíða VIII
(17) Blaðsíða IX
(18) Blaðsíða X
(19) Blaðsíða XI
(20) Blaðsíða XII
(21) Blaðsíða 1
(22) Blaðsíða 2
(23) Blaðsíða 3
(24) Blaðsíða 4
(25) Blaðsíða 5
(26) Blaðsíða 6
(27) Blaðsíða 7
(28) Blaðsíða 8
(29) Blaðsíða 9
(30) Blaðsíða 10
(31) Blaðsíða 11
(32) Blaðsíða 12
(33) Blaðsíða 13
(34) Blaðsíða 14
(35) Blaðsíða 15
(36) Blaðsíða 16
(37) Blaðsíða 17
(38) Blaðsíða 18
(39) Blaðsíða 19
(40) Blaðsíða 20
(41) Blaðsíða 21
(42) Blaðsíða 22
(43) Blaðsíða 23
(44) Blaðsíða 24
(45) Blaðsíða 25
(46) Blaðsíða 26
(47) Blaðsíða 27
(48) Blaðsíða 28
(49) Blaðsíða 29
(50) Blaðsíða 30
(51) Blaðsíða 31
(52) Blaðsíða 32
(53) Blaðsíða 33
(54) Blaðsíða 34
(55) Blaðsíða 35
(56) Blaðsíða 36
(57) Blaðsíða 37
(58) Blaðsíða 38
(59) Blaðsíða 39
(60) Blaðsíða 40
(61) Blaðsíða 41
(62) Blaðsíða 42
(63) Blaðsíða 43
(64) Blaðsíða 44
(65) Blaðsíða 45
(66) Blaðsíða 46
(67) Blaðsíða 47
(68) Blaðsíða 48
(69) Blaðsíða 49
(70) Blaðsíða 50
(71) Blaðsíða 51
(72) Blaðsíða 52
(73) Blaðsíða 53
(74) Blaðsíða 54
(75) Blaðsíða 55
(76) Blaðsíða 56
(77) Blaðsíða 57
(78) Blaðsíða 58
(79) Blaðsíða 59
(80) Blaðsíða 60
(81) Blaðsíða 61
(82) Blaðsíða 62
(83) Blaðsíða 63
(84) Blaðsíða 64
(85) Blaðsíða 65
(86) Blaðsíða 66
(87) Blaðsíða 67
(88) Blaðsíða 68
(89) Blaðsíða 69
(90) Blaðsíða 70
(91) Blaðsíða 71
(92) Blaðsíða 72
(93) Blaðsíða 73
(94) Blaðsíða 74
(95) Blaðsíða 75
(96) Blaðsíða 76
(97) Blaðsíða 77
(98) Blaðsíða 78
(99) Blaðsíða 79
(100) Blaðsíða 80
(101) Blaðsíða 81
(102) Blaðsíða 82
(103) Blaðsíða 83
(104) Blaðsíða 84
(105) Blaðsíða 85
(106) Blaðsíða 86
(107) Blaðsíða 87
(108) Blaðsíða 88
(109) Blaðsíða 89
(110) Blaðsíða 90
(111) Blaðsíða 91
(112) Blaðsíða 92
(113) Blaðsíða 93
(114) Blaðsíða 94
(115) Blaðsíða 95
(116) Blaðsíða 96
(117) Blaðsíða 97
(118) Blaðsíða 98
(119) Blaðsíða 99
(120) Blaðsíða 100
(121) Blaðsíða 101
(122) Blaðsíða 102
(123) Blaðsíða 103
(124) Blaðsíða 104
(125) Blaðsíða 105
(126) Blaðsíða 106
(127) Blaðsíða 107
(128) Blaðsíða 108
(129) Blaðsíða 109
(130) Blaðsíða 110
(131) Blaðsíða 111
(132) Blaðsíða 112
(133) Blaðsíða 113
(134) Blaðsíða 114
(135) Blaðsíða 115
(136) Blaðsíða 116
(137) Blaðsíða 117
(138) Blaðsíða 118
(139) Blaðsíða 119
(140) Blaðsíða 120
(141) Blaðsíða 121
(142) Blaðsíða 122
(143) Blaðsíða 123
(144) Blaðsíða 124
(145) Blaðsíða 125
(146) Blaðsíða 126
(147) Blaðsíða 127
(148) Blaðsíða 128
(149) Blaðsíða 129
(150) Blaðsíða 130
(151) Blaðsíða 131
(152) Blaðsíða 132
(153) Blaðsíða 133
(154) Blaðsíða 134
(155) Blaðsíða 135
(156) Blaðsíða 136
(157) Blaðsíða 137
(158) Blaðsíða 138
(159) Blaðsíða 139
(160) Blaðsíða 140
(161) Blaðsíða 141
(162) Blaðsíða 142
(163) Blaðsíða 143
(164) Blaðsíða 144
(165) Blaðsíða 145
(166) Blaðsíða 146
(167) Blaðsíða 147
(168) Blaðsíða 148
(169) Blaðsíða 149
(170) Blaðsíða 150
(171) Kápa
(172) Kápa
(173) Saurblað
(174) Saurblað
(175) Saurblað
(176) Saurblað
(177) Band
(178) Band
(179) Kjölur
(180) Framsnið
(181) Kvarði
(182) Litaspjald


Olafs saga hins helga

Ár
1849
Tungumál
Íslenska
Blaðsíður
178


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: Olafs saga hins helga
http://baekur.is/bok/440908c9-84bc-42e4-aceb-441b89b260a2

Tengja á þessa síðu: (122) Blaðsíða 102
http://baekur.is/bok/440908c9-84bc-42e4-aceb-441b89b260a2/0/122

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.