loading/hleð
(63) Blaðsíða 49 (63) Blaðsíða 49
49 galdeagtig, hvorimod den sidste ofte blev sortagtig og stin- kende og undertiden ledsagedes af Kramper i Extremiteterne. Kun Faa bleve dens Offere. Senere har den ligeledes et Par Gange viist sig, men hyppigst i enkelte Districter. Angina parotidea (Hettusott ?) omtales et Par Gange som Epi- demie i Medicinalberetningerne, men skal, som Lægerne have forsik- kret mig, indfinde sig hyppigere. Den er næsten altid godartet og ikke dodelig. I 1834 og 35 varden epidemisk; dengang vare Meta- staser til Testiklerne med Strangurie meget hyppige, sjeldent der- imod til Brystkjertlerne. Den var hos Flere ledsaget af Febertilfælde og haardnakket Forstoppelse. Guulsot (Gula) omtales kun een Gang som epidemisk i Beret- ningen for 1837 og 38, men skal ligeledes forekomme hyppigere. Landphysikus bemærker, at hiin Epidemie var meget udbredt især blandt Fiskerne og dem, der havde været ude i Luften i Foraarsmaanederne Marts og April. Lægen paa Vesterlandet anforer, at den forekom hele Aaret igjennem. Hos Lægen paa Nordlandet, der havde havt 100 Patienter i Behandling, var den ligeledes meest hyppig i Marts Maaned. Han beskriver den saaledes: den begyndte med lette Febertilfælde, Hovedsvimmel og Trykken i Leverregionen, be- tydelig Mathed og Forstoppelse, sjeldnere Diarrhoe; efter 5 til 8 Dages Forlob kom den gule Farve tilsyne i Sclerotica, og Sygdommens hele Forlob varede i Reglen 2 til 3 Uger. Saavidt han havde erfaret, var Ingen dod af den. Den staaer ikke i nogen Forbindelse med den forhen beskrevne Ilydatidesygdom. Strubehoste findes omtalt som Epidemie i 1820 og 21; og se- nere i 1828 og 37 omtales en Epidemie paa Nordlandet, som holdt sig sammesteds flere Aar i Rad. Sygdommen beskrives forresten ikke videre; der omtales kun, at den var meget ondartet og ofte dræbte inden 24 Timer. Om den Epidemie, som omtales paa Nord- landet, virkelig har været Strubehoste, er imidlertid tvivlsomt; saa meget kan man idetinindsle see, at det, som Præsten Gunnarson (der hvert Aar indsender Medicinalberetning) omtaler som Strubehoste, ikke har været denne Sygdom; han beretter nemlig stadigt at have helbredet 3 af 7 Angrebne, ja endog 4 af 6. Kokopperne omtales 2 Gange som epidemiske imellem Koerne, nemlig i 1827 og 1837. Den sidste Gang bleve ikkun 2 Malke- 4
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Saurblað
(6) Saurblað
(7) Blaðsíða [1]
(8) Blaðsíða [2]
(9) Blaðsíða [3]
(10) Blaðsíða [4]
(11) Blaðsíða [5]
(12) Blaðsíða [6]
(13) Blaðsíða 1
(14) Blaðsíða 2
(15) Blaðsíða 3
(16) Blaðsíða 4
(17) Blaðsíða 5
(18) Blaðsíða 6
(19) Blaðsíða 7
(20) Blaðsíða 8
(21) Blaðsíða 9
(22) Blaðsíða 10
(23) Blaðsíða 11
(24) Blaðsíða 12
(25) Blaðsíða 13
(26) Blaðsíða 14
(27) Blaðsíða 15
(28) Blaðsíða 16
(29) Blaðsíða 17
(30) Blaðsíða 18
(31) Blaðsíða 19
(32) Blaðsíða 20
(33) Blaðsíða 21
(34) Blaðsíða 22
(35) Blaðsíða 23
(36) Blaðsíða 24
(37) Blaðsíða 25
(38) Blaðsíða 26
(39) Blaðsíða 27
(40) Blaðsíða 28
(41) Mynd
(42) Mynd
(43) Blaðsíða 29
(44) Blaðsíða 30
(45) Blaðsíða 31
(46) Blaðsíða 32
(47) Blaðsíða 33
(48) Blaðsíða 34
(49) Blaðsíða 35
(50) Blaðsíða 36
(51) Blaðsíða 37
(52) Blaðsíða 38
(53) Blaðsíða 39
(54) Blaðsíða 40
(55) Blaðsíða 41
(56) Blaðsíða 42
(57) Blaðsíða 43
(58) Blaðsíða 44
(59) Blaðsíða 45
(60) Blaðsíða 46
(61) Blaðsíða 47
(62) Blaðsíða 48
(63) Blaðsíða 49
(64) Blaðsíða 50
(65) Blaðsíða 51
(66) Blaðsíða 52
(67) Blaðsíða 53
(68) Blaðsíða 54
(69) Blaðsíða 55
(70) Blaðsíða 56
(71) Blaðsíða 57
(72) Blaðsíða 58
(73) Blaðsíða 59
(74) Blaðsíða 60
(75) Blaðsíða 61
(76) Blaðsíða 62
(77) Blaðsíða 63
(78) Blaðsíða 64
(79) Blaðsíða 65
(80) Blaðsíða 66
(81) Blaðsíða 67
(82) Blaðsíða 68
(83) Blaðsíða 69
(84) Blaðsíða 70
(85) Blaðsíða 71
(86) Blaðsíða 72
(87) Blaðsíða 73
(88) Blaðsíða 74
(89) Mynd
(90) Mynd
(91) Blaðsíða 75
(92) Blaðsíða 76
(93) Blaðsíða 77
(94) Blaðsíða 78
(95) Blaðsíða 79
(96) Blaðsíða 80
(97) Mynd
(98) Mynd
(99) Blaðsíða 81
(100) Blaðsíða 82
(101) Blaðsíða 83
(102) Blaðsíða 84
(103) Blaðsíða 85
(104) Blaðsíða 86
(105) Blaðsíða 87
(106) Blaðsíða 88
(107) Blaðsíða 89
(108) Blaðsíða 90
(109) Blaðsíða 91
(110) Blaðsíða 92
(111) Blaðsíða 93
(112) Blaðsíða 94
(113) Blaðsíða 95
(114) Blaðsíða 96
(115) Blaðsíða 97
(116) Blaðsíða 98
(117) Blaðsíða 99
(118) Blaðsíða 100
(119) Blaðsíða 101
(120) Blaðsíða 102
(121) Saurblað
(122) Saurblað
(123) Band
(124) Band
(125) Kjölur
(126) Framsnið
(127) Kvarði
(128) Litaspjald


Forsøg til en Nosographie af Island

Ár
1849
Tungumál
Danska
Efnisorð
Blaðsíður
124


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: Forsøg til en Nosographie af Island
http://baekur.is/bok/cbb7b2a1-e6a7-4935-9d90-68e9d7ef6542

Tengja á þessa síðu: (63) Blaðsíða 49
http://baekur.is/bok/cbb7b2a1-e6a7-4935-9d90-68e9d7ef6542/0/63

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.