loading/hleð
(39) Blaðsíða 29 (39) Blaðsíða 29
29 tion af Metrumet, og, naar Telemach kommer til Vogns, da selv i Verset at udtrykke, hvorledes hans Heste rappe sig under hans smellende Pidsk — {iccgi£ev tf ikctav; — men var Noget i hans Hexameters sædvanlige Gang af den Natur, jeg her har antydet,'vilde jeg sige, at det var No- get, han forefandt i sin krigerske Nations Stemning, og i dens allerede exis.terende Folke-Poesie, som var et Re- sultat af hiin, og tillige dybt inde i sit eget Gemyt, som var skabt og dannet af begge. Alexandriner-Verset er ikke dannet i Paris (i det mindste vilde jeg ikke paatage mig at bevise, at det der var oprundet), er dog især blevet brugt og uddannet i Frankrig, og saare meget af den meest polerte franske Nationaldigtning har tilegnet sig det; — ja! mig synes det at gaae med regelmæssige Pariser-Skridt paa slebne Stene. Det kan vel være, at det vilde mislykkes mig at analysere denne Beskaffenhed ved dem, og vise hvori den stak, — lier behoves det ei. — Det er vist, at For- skjellen mellem dem og Engelskmændenes blåne verses eller Hendekasyllaber er meget mere paafaldende end at man kunde antage, at den kom blot af den ene Stavelse mere i Alexandriner-Vcrset. Metrum er ikke Musik — det er vist. — En Beskaf- fenhed ved Metrumet er det, at det er godt skikket eller lidet skikket til at sættes i Musik — det vil jeg her ikke omtale, — men af alle de Ting, som ikke ere .Musik, kjender jeg ingen, som synes mig at have saameget Slægt- skab dermed, som den italienske ottava rima og Trerim (terza rima). Jeg vilde cbaracterisere disse som syngende Metra. Vel indseer jeg, at det vilde være meget urimeligt at sige: Grækeren og Nordmanden lærte at marschere
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða [1]
(6) Blaðsíða [2]
(7) Blaðsíða [3]
(8) Blaðsíða [4]
(9) Blaðsíða [5]
(10) Blaðsíða [6]
(11) Blaðsíða 1
(12) Blaðsíða 2
(13) Blaðsíða 3
(14) Blaðsíða 4
(15) Blaðsíða 5
(16) Blaðsíða 6
(17) Blaðsíða 7
(18) Blaðsíða 8
(19) Blaðsíða 9
(20) Blaðsíða 10
(21) Blaðsíða 11
(22) Blaðsíða 12
(23) Blaðsíða 13
(24) Blaðsíða 14
(25) Blaðsíða 15
(26) Blaðsíða 16
(27) Blaðsíða 17
(28) Blaðsíða 18
(29) Blaðsíða 19
(30) Blaðsíða 20
(31) Blaðsíða 21
(32) Blaðsíða 22
(33) Blaðsíða 23
(34) Blaðsíða 24
(35) Blaðsíða 25
(36) Blaðsíða 26
(37) Blaðsíða 27
(38) Blaðsíða 28
(39) Blaðsíða 29
(40) Blaðsíða 30
(41) Blaðsíða 31
(42) Blaðsíða 32
(43) Blaðsíða 33
(44) Blaðsíða 34
(45) Blaðsíða 35
(46) Blaðsíða 36
(47) Blaðsíða 37
(48) Blaðsíða 38
(49) Blaðsíða 39
(50) Blaðsíða 40
(51) Blaðsíða 41
(52) Blaðsíða 42
(53) Blaðsíða 43
(54) Blaðsíða 44
(55) Saurblað
(56) Saurblað
(57) Band
(58) Band
(59) Kjölur
(60) Framsnið
(61) Kvarði
(62) Litaspjald


Bör et digt oversættes i samme versart

"Bør et Digt oversættes i samme Versart, hvori det er skrevet?"
Ár
1824
Tungumál
Danska
Efnisorð
Blaðsíður
58


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: Bör et digt oversættes i samme versart
http://baekur.is/bok/d0cfa2ec-002a-42e8-b758-3ad3782d6dac

Tengja á þessa síðu: (39) Blaðsíða 29
http://baekur.is/bok/d0cfa2ec-002a-42e8-b758-3ad3782d6dac/0/39

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.