(27) Blaðsíða 23
23
Et andet Særkjende, hvorved den frie Stats Lovgivning
skarpt adskiller sig fra den despotiske Stats, er at hiin
siiger at fremme Almenvellet ved Opmuntringer og Beløn-
ninger, denne derimod benytter sig kun lidet af disse, eller
opmuntrer ved falsk Mynt (Titlerne); med andre Ord de-
moraliserer ved sine Belønninger; og hvis den en enkelt
Gang anvender Penge som Opmuntrings-Middel, saa skeer
dette efter en saa sordid, en saa gnieragtig Maalestok, at
Hensigten aldeles forfejles.
Disse Punkter tillige med mange flere komme i Betragt-
ning i Kapitlet om Folkerettighederne; og frcmgaaer deraf
hvor uskikket en Lovgivning, som er blevcn til under Des-
potismen, er til at hævde og bevare et frit Folks Rettig-
heder. Heraf fdiger da, at naar et Folk gaaer over fra
Despotisme til Frihed, bliver det aldeles nodvendigt at om-
danne den hele Lovgivning og afpasse den efter det frie
Folks Nodtorft. Megen Forbedring kan strax opnaaes ved
en simpel Abrogation af de gamle Love, uden at sætte
nogetsomhelst i Stedet, nemlig ved blot at sætte Friheden
istedetfor Tvangen, og saalcdes nedbryde Forbrydelses-
Mollen. Dette er f. Ex. tilstrækkeligt for at indfore Trykke-
friheden saavel som mange flere Frihedsformer*). Dog vil
*) „Den Tid jeg først begyndte”, siger de Lolme, „at skjænke de
„Engelske Institutioner min Opmærksomhed, antog jeg det for afgjort, at
„enhver Slags af Frihed, som Undersaatterne nod i dette Land, var grun-
„det paa en eller anden positiv Lov, ved hvilken den var dem tilsikkrct.
„Hvad Trykkefriheden angik tvivlede jeg ikke om, at der jo maatte gives
„en eller anden særegen Lov eller Series af Love, hvorved denne Frihed
„var defineret og omhyggeligt sikret; og da Skrivefriheden just paa den
„Tid blev dreven meget vidt, ønskede jeg særdeles meget at see disse af
„mig forudsatte Love, eftersom jeg ikke drog i Tvivl at der maatte være
„noget mærkværdigt ved deres Udtryksmaade. Jeg slog op i de Lov-
boger jeg havde ved Haanden, saadanne som Jacob's og Cunningham’s
„Lov-Lexika, Yfood’s Instirutes ogBIackstones Commentarer. Jeg fik ogsaa
„fat paa „Comyns Digesi of iheLaws of England" og fandt ogsaa her min
„Forvæntning skuffet: skjøndt denne Forfatters Arbejde udgjor 5 Folio-
„15 i ti <1, havde han ligesaalidet som de andre Forfattere jeg har omtalt,
„havt nogen Flåds tilovers for den interessante Lov jeg eftersøgte. Til-
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða 1
(6) Blaðsíða 2
(7) Blaðsíða 3
(8) Blaðsíða 4
(9) Blaðsíða 5
(10) Blaðsíða 6
(11) Blaðsíða 7
(12) Blaðsíða 8
(13) Blaðsíða 9
(14) Blaðsíða 10
(15) Blaðsíða 11
(16) Blaðsíða 12
(17) Blaðsíða 13
(18) Blaðsíða 14
(19) Blaðsíða 15
(20) Blaðsíða 16
(21) Blaðsíða 17
(22) Blaðsíða 18
(23) Blaðsíða 19
(24) Blaðsíða 20
(25) Blaðsíða 21
(26) Blaðsíða 22
(27) Blaðsíða 23
(28) Blaðsíða 24
(29) Blaðsíða 25
(30) Blaðsíða 26
(31) Blaðsíða 27
(32) Blaðsíða 28
(33) Saurblað
(34) Saurblað
(35) Band
(36) Band
(37) Kjölur
(38) Framsnið
(39) Kvarði
(40) Litaspjald
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða 1
(6) Blaðsíða 2
(7) Blaðsíða 3
(8) Blaðsíða 4
(9) Blaðsíða 5
(10) Blaðsíða 6
(11) Blaðsíða 7
(12) Blaðsíða 8
(13) Blaðsíða 9
(14) Blaðsíða 10
(15) Blaðsíða 11
(16) Blaðsíða 12
(17) Blaðsíða 13
(18) Blaðsíða 14
(19) Blaðsíða 15
(20) Blaðsíða 16
(21) Blaðsíða 17
(22) Blaðsíða 18
(23) Blaðsíða 19
(24) Blaðsíða 20
(25) Blaðsíða 21
(26) Blaðsíða 22
(27) Blaðsíða 23
(28) Blaðsíða 24
(29) Blaðsíða 25
(30) Blaðsíða 26
(31) Blaðsíða 27
(32) Blaðsíða 28
(33) Saurblað
(34) Saurblað
(35) Band
(36) Band
(37) Kjölur
(38) Framsnið
(39) Kvarði
(40) Litaspjald