loading/hleð
(29) Blaðsíða 25 (29) Blaðsíða 25
25 deles radicalt at reformere Domstolene og Rettergangen og klart at bestemme Grændserne for Øvrighedens Myn- dighed. Indtil dette er skect kan man kun udpege nogle Hoved- momenter af Folke-Rettighederne, som ere af en saa stor Vigtighed, at Friheden uden dem ikke kan bestaae; og maatte det altsaa være det fdrste at etablere saadanne Ret- tigheder ad en legislativ Vej. Den ovenberdrte Committee maatte i Særdeleshed henvende sin Opmærksomhed paa den Omstændighed, at de ældre Danske Love Cfra det I2te og 13de Aarhundrede) vare i mange væsentlige Hovedpunkter indrettede for et frit Folks Behov og i saare mange Hen- seender meget at foretrække for de fleste af de Love, som ere bievne til under Despotismen. I flere Tilfælde kunde man nu, uden videre, igjen med Fordeel sætte dem i Kraft. Delte gjælder f. Ex. om Nævnet, hvilket i de ældre Danske Love var blevet uddannet til en hoj Grad af Fuldkommen- hed, og lige indtil Absolutismens Indfdrelse overalt brugtes, især i Justitssager, i den Danske Rettergang*). Hele Ret- tergangsmaaden var ogsaa i hine ældre Tider langt som- meligere, humanere og ædlere end den nu gjældende, som er en af Absolutismens bittre Frugter. Alle Retsforhand- linger skete offentlig til Tinge, og der havdes saaledes *) See Repp iiber das Geschwornengericlit, aus dem Englischen iiber- setzt von F. I. Buss. Jeg citeret hellere den tydske Oversættelse end den engelske Original, da den sidste slet ikke findes i den Danske Boghandel. Det som angaaer de forskjellige Arter af Edsvorne i Danmark læses hos Bnss Side 96-129. Det Danske Nævn er den egentlige Jury, og det er ret snorrigt at saavel Danske som Svenske Patrioter foretrække enhver- somhelst fremmed Benævnelse for denne ærværdige Institution, for den indenlandske. Paa Svensk hedder den Næmnd. Ordet Nævn findes iovrigt i Molbechs Ordbog og burde folgelig være Danske Forfattere bekjendt. De som ville være meget Danske gjorde vist ikke ilde i at gjorc dem be- kjendte med deres Fædrelands gamle Love; og de vilde da sikkert finde at meget af Det, som de kanskee troe jeg har t dette Udkast taget fra fremmede Lande, virkeligen forefindes i deres egne gamle Institu- tioner.


Udkast til en organisk constitution for Danmark

Ár
1848
Tungumál
Danska
Blaðsíður
36


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: Udkast til en organisk constitution for Danmark
http://baekur.is/bok/44ba2468-80d4-441e-a0b1-0d42c8a381ec

Tengja á þessa síðu: (29) Blaðsíða 25
http://baekur.is/bok/44ba2468-80d4-441e-a0b1-0d42c8a381ec/0/29

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.