(15) Blaðsíða 11
n
af de gothiskgermaniske og muelig flere saakaldte barbariske Folks ældre
Skrifttegn, end for tilfældige eller vilkaarlige Fordreininger eller Afæn-
dringer af de latinske Bogstaver. Med Hensyn til saadanne Runers Blan-
ding: med romerske, saakaldte latinsk-gothiskc eller angelsaxiske Bogstaver
paa Middelalderens engelske Mynter badber jeg i en anden Afhandling
(som nærmere ommeldes i det Folgende) at have beviist denne Sætnings
Rigtighed. Desuden har Kopp i sin Sammenligning tildeels bavt Cha-
racterer for Oincne, hvilke han kalder Runer, men som dog ingenlunde
er det, i det mindste ikke af de ægte nordiske Arter*). Overhoved vil
man let, ved Sammenligning, kunne erfare, at flere og tydeligere Paral-
leler til Runerne findes i de hetrusciske og ccltiberiske Skriftarter end i
de egentlige romersk-latinske.
Adskillige agtede tydske og brittiske Lærde have ellers for længst
erkjendt og tildecis beviist, at Runerne fordum brugtes i deres Fædre-
lande; vi kunne her ikke opholde os ved disse Forfatteres Optegnelser,
men kun bemærke, at ligesom Ilickcs nu for mere end et Aarhundrede
siden, ved at folge vor JVorms Fodspor, gjenoplivede Storbritanniens
da næsten uddbde Runeliteratur**), hvilken han dog altfor meget sammen-
blandede med den egentlig nordiske, saa erhvervede JV. C. Grimm sig
i vore Dage fuldt saa store Fortjenester af den tydske, samt tillige af
den angelsaxiske og nordiske, forsaavidt som han med megen Nbiag-
tiglied og Kritik for forste Gang udviklede disse Runealpbabeters ind-
byrdes Forhold til hinanden og især (hvad der mest vedkommer os) vore
nordiske, selv de kunstigere Runers hoje Alder***). Overhoved ledte
See Kopp s Paliv.ofjraphia critica (1829) T. III S. 236. Der 'fremstiller lian i det
llele kun 15 Hunccharacterer, af hvilke jeft ikke kjender de 2; — den ene * har
jeg aldrig sect i nogen Runeart, den anden *K* forekommer mig vitterlig kun i
Middelalderens gothisk-latinske Skrift som AI.
**) See lians herdmte Værk: Thesnuvus Antiqvitatum Septcntrionnlinm Voll. III Oxoniie
1705—1703. Fol.
***) Især hans Skrifter: Ueber deutsclic Runen, Goettingen 1821, og: Zur Litcratur
der Runen, Wien 1828, 8. I de sidste 12 Aar har han samlet mange gode Bidrag
hertil fra Tydskland og England, hvis Udgivelse man med Længsel maa see imdde.
B*
(1) Band
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða 1
(6) Blaðsíða 2
(7) Blaðsíða 3
(8) Blaðsíða 4
(9) Blaðsíða 5
(10) Blaðsíða 6
(11) Blaðsíða 7
(12) Blaðsíða 8
(13) Blaðsíða 9
(14) Blaðsíða 10
(15) Blaðsíða 11
(16) Blaðsíða 12
(17) Blaðsíða 13
(18) Blaðsíða 14
(19) Blaðsíða 15
(20) Blaðsíða 16
(21) Blaðsíða 17
(22) Blaðsíða 18
(23) Blaðsíða 19
(24) Blaðsíða 20
(25) Blaðsíða 21
(26) Blaðsíða 22
(27) Blaðsíða 23
(28) Blaðsíða 24
(29) Blaðsíða 25
(30) Blaðsíða 26
(31) Saurblað
(32) Saurblað
(33) Band
(34) Band
(35) Kjölur
(36) Framsnið
(37) Kvarði
(38) Litaspjald
(2) Band
(3) Saurblað
(4) Saurblað
(5) Blaðsíða 1
(6) Blaðsíða 2
(7) Blaðsíða 3
(8) Blaðsíða 4
(9) Blaðsíða 5
(10) Blaðsíða 6
(11) Blaðsíða 7
(12) Blaðsíða 8
(13) Blaðsíða 9
(14) Blaðsíða 10
(15) Blaðsíða 11
(16) Blaðsíða 12
(17) Blaðsíða 13
(18) Blaðsíða 14
(19) Blaðsíða 15
(20) Blaðsíða 16
(21) Blaðsíða 17
(22) Blaðsíða 18
(23) Blaðsíða 19
(24) Blaðsíða 20
(25) Blaðsíða 21
(26) Blaðsíða 22
(27) Blaðsíða 23
(28) Blaðsíða 24
(29) Blaðsíða 25
(30) Blaðsíða 26
(31) Saurblað
(32) Saurblað
(33) Band
(34) Band
(35) Kjölur
(36) Framsnið
(37) Kvarði
(38) Litaspjald