loading/hleð
(9) Blaðsíða 5 (9) Blaðsíða 5
5 har jeg- Grund til at vente, at adshilligt hertilhbrende Nj’t og nogenlunde Sikkert, tildeels grundet paa den nyeste Tids ovenberorte Opdagelser af forskjellige Runemindesmærker, vil komme for Dagen, og at vi saaledes ogsaa her Lune ti oste os ved det Gamle: Est r/voddam prodire terms, si non datur ultra. Det er bekjcndf, hvor hiiist forskjellige de Lærdes Meninger have været, og ere vel tildeels endnu om Runeskriftens Ælde, især med Hensyn til dens Anvendelse ved Indridsning eller Indhugning paa Steen i vort Norden. Forskjellige i sin Tid beromte svenske Forfattere i det 16de og 17de Aarhundrede ansaae nogle blandt Sverrigs Runestene for Mindesmærker fra Verdens ældste Tider, satte for eller kort efter Synd- floden. Ole Rudbcck antog, at Iris og Osiris ommeldtes i deres Ind- skrifter; at Japhct selv forhen var kommen til Sverrig og havde bosat sig der, samt at dennes Efterkommere uddroge siden derfra og over- vandt Europas, Asiens og Afrikas vigtigste Folk, blandt hvilke den ægy- ptiske, græske og romerske 31ytkologie videre uddannedes, skjondt egentlig hjemmehorende her i Norden o. s. v. En svensk Lærd (Peter Bang, Professor i Åbo) satte endog de nordiske Folks Oprindelse libiere op i Tiden, ved at ville vise, at Adam selv tilsidst opslog sin Bopæl paa Kal- kesta i Finland o. s. v. Andre sbgte paa en noget fornuftigere Maade at bevise Cimbrernes Ilærfærd, Gotkernes fbrste Udvandring fra Norden af Runestenenes Indskrifter o. s. v. Man kan ikke undres over, at saa- danne Literatorer som de forstommeldle faldt paa de Tanker, at Grækerne og selv adskillige asiatiske Folk havde laant deres Bogstaver af Rune- Skriften, — men forunderligt maa det vistnok forekomme os, at agtede Oldgrandskere i det 18de Aarhundrede, navnlig Peringskold, blandt de svenske Runeminder ville have fundet Magogs, Japhets Sons Gravsteen, og at Udgiveren af Bautil, et af de vigtigste Yærker, der endnu haves i Runefaget, Goranson, læste en af de ved ham udgivne Indskrifter saa- ledes, at den var bleven sat til Erindring om de Mænd, som havde


Kortfattet udsigt over rune-literaturens

Kortfattet Udsigt over Rune-Literaturens nærværende Standpunkt, især med Hensyn til de den vedkommende nyeste Opdagelser
Ár
1841
Tungumál
Danska
Efnisorð
Blaðsíður
34


Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þessa bók, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þessa bók: Kortfattet udsigt over rune-literaturens
http://baekur.is/bok/39b172fb-2a78-459f-8940-b6b5e3d0f9f0

Tengja á þessa síðu: (9) Blaðsíða 5
http://baekur.is/bok/39b172fb-2a78-459f-8940-b6b5e3d0f9f0/0/9

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Bækur.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.