Ædel Fyrstes hoje Hal Hused Folkets Glæde; Hult gjenlod den hvalte Sal, Mens dé Skjalde qvæde. Her var Sang og hist var fal Dands i munter Kjæde; Huus og Hytte, Hdi og Dal Gimle blev hernede. Bægret klang; sin Konges Skaal Kja?mper tomte bolde; Hædrende det hvasse Staal Borte blanke Skjolde. — Hornet fyldt ved festligt Baal Favre Moer holde; Da ha’s Flor i fuldest Maal Flux dfe mindet volde. End naar Solen aarlig Gan1), Over Jord vil hæve; Norden, frelst af Frostens Tvang, Frvd af os mon kræve — Danske Qvindefs Sol i Sang Signes af de Gjæve: ’’Gid en Tid saa god som lang, Glad vor Dronning leve!”

(1) Blaðsíða [1]
(2) Blaðsíða [2]
(3) Blaðsíða [3]
(4) Blaðsíða [4]
(5) Kvarði
(6) Litaspjald